Debat

R: Bedre samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet er altafgørende

DEBAT: Universiteterne og erhvervslivet har et fælles ansvar for at skabe bedre samarbejde imellem dem, og på den måde sørge for, at Danmark kan nå målet om bedre Horizon-2020 resultater, skriver Morten Helveg Petersen (R).

"Hvis vi skal have bedre held med at udnytte den
synergi, der opstår i samarbejdet mellem private og offentlige institutioner,
er det vigtigt, at vi fra politisk side også bidrager til, at mindre
virksomheder, heriblandt nystartede iværksættere, får den fornødne hjælp til at
udvikle produkter, der i fremtiden vil kunne skabe tusindvis af job i Danmark," skriver MEP Morten Helveg Petersen (R). <br>
"Hvis vi skal have bedre held med at udnytte den synergi, der opstår i samarbejdet mellem private og offentlige institutioner, er det vigtigt, at vi fra politisk side også bidrager til, at mindre virksomheder, heriblandt nystartede iværksættere, får den fornødne hjælp til at udvikle produkter, der i fremtiden vil kunne skabe tusindvis af job i Danmark," skriver MEP Morten Helveg Petersen (R).
Foto: Facebook.com
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Skal vi drage fuldt udbytte af programmet, må vi gøre op med den misforståelse, at forskning sker i et lukket kredsløb på et laboratorium i en af landets universiteter.

Morten Helveg Petersen (R)
MEP

Af Ramus Helveg Petersen (R)
Medlem af Europa-Parlamentet

Ser man på det danske hjemtag af Horizon-2020 midler, er en af hovedkonklusionerne, efter min mening, at vi ikke har skabt en tilstrækkeligt stærk bro mellem universiteter, forskningsinstitutter og private virksomheder. Selvom SR-regeringen i 2013 etablerede EU-DK Support, som har haft succes med at skabe forbindelse mellem særligt universiteter og større virksomheder, er der alligevel længere imellem succeshistorierne, end man kunne håbe.

Bedre synergi
Hvis vi skal have bedre held med at udnytte den synergi, der opstår i samarbejdet mellem private og offentlige institutioner, er det vigtigt, at vi fra politisk side også bidrager til, at mindre virksomheder, heriblandt nystartede iværksættere, får den fornødne hjælp til at udvikle produkter, der i fremtiden vil kunne skabe tusindvis af job i Danmark. Uanset om det handler om at udvikle mere bæredygtige LEGO-klodser eller om at designe ny software, er Horizon 2020 en unik mulighed, som vi desværre ikke gør nok brug af.  

Skal vi drage fuldt udbytte af programmet, må vi gøre op med den misforståelse, at forskning sker i et lukket kredsløb på et laboratorium i en af landets universiteter. Her er det blandt andet også universiteternes ansvar at udbrede kendskabet til deres forskning, konkretisere dets konklusioner, og medvirke til, at virksomheder i alle dele af landet kan både bidrage til og drage bedre nytte af den forskning, der foregår på de højere læreranstalter.

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected].

På samme måde som at universiteterne kan gøre mere for at gøre deres forskning mere tilgængelig og relevant for erhvervslivet, må erhvervslivet også påtage sig det ansvar at bridrage til forskningen og tænke universiteterne ind i deres produktudvikling i højere grad end hidtil. Specielt når grundlaget for Danmarks velstand både på nuværende tidspunkt og i fremtiden vil være baseret på avancerede produkter, er det vigtigt, at virksomhederne bruger den unikke komparative fordel, Danmark har i vores forskningsintensive universiteter og institutter.

Fælles ansvar
Jeg mener derfor, at både universiteter og erhvervslivet må påtage sig det ansvar, det er at skabe bedre forbindelse imellem dem, og på den måde sørge for, at Danmark ikke bare kan nå målet om bedre Horizon-2020 resultater, men også i fremtiden kan nyde godt af de stærke bånd, der specielt siden 1960’erne har gjort Danmark til en af verdens førende vidensøkonomier. Det er et fælles ansvar.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00