Debat

R: Offentligt-private partnerskaber sikrer større brug af Horizon 2020

Debat: Vi skal støtte og udvikle offentligt-private partnerskaber, så danske virksomheder kan blive mere opmærksomme på de mange muligheder, Horizon 2020 giver, skriver MEP Morten Helveg Petersen (R).

"Hvis vi for fremtiden skal bevare Danmark som et stærkt vidensamfund, må vi derfor sikre, at specielt danske virksomheder gør større brug af Horizon 2020," skriver MEP Morten Helveg Petersen (R).<br><br><br>
"Hvis vi for fremtiden skal bevare Danmark som et stærkt vidensamfund, må vi derfor sikre, at specielt danske virksomheder gør større brug af Horizon 2020," skriver MEP Morten Helveg Petersen (R).


Foto: Facebook.com
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Helveg Petersen (R)

MEP

Ikke alene kan man gennem Horizon 2020 søge støtte til sin forskning via ERC, få økonomisk hjælp til at udvikle nye løsninger på vort samfunds største udfordringer, men det er også en unik mulighed for virksomheder, der udvikler nye og innovative produkter.

Specielt på dét område skal vi i Danmark blive bedre til at drage nytte af de mange muligheder, Horizon 2020 giver vores private erhvervsliv. Takket være mange års investeringer i uddannelse, forskning og innovation er Danmark en af Europas absolut stærkeste videnssamfund, og det afspejler sig ikke mindst i den førerposition, danske virksomheder har inden for videnstunge sektorer.

Innovation i den private sektor

Netop derfor virker det så paradoksalt, at Danmark klarer sig så relativt dårligt i det af Horizon 2020’s delprogrammer, som fokuserer på industrielt lederskab og innovation. Specielt er det bekymrende, at små og mellemstore virksomheder ikke har vist større interesse for de muligheder, programmet giver, og at der har været næsten ingen ansøgninger inden for innovation i avancerede produktionsformer og materialer.

Fakta

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten. Send dit debatindlæg til [email protected]

Hvis vi for fremtiden skal bevare Danmark som et stærkt vidensamfund, må vi derfor sikre, at specielt danske virksomheder gør større brug af Horizon 2020.

Vi kan gøre langt mere for at sikre, at danske virksomheder er opmærksomme på de mange muligheder, programmet giver. Specielt blandt små og nystartede virksomheder, kan økonomisk støtte fra Horizon 2020 være den saltvandsindsprøjtning, der gør, at en god idé kan omsættes til nye og bedre løsninger for samfundet, og arbejdspladser til gavn for alle.

Vi skal gøre mere for at støtte det allerede stærke samarbejde, danske universiteter har med det private erhvervsliv, og giver vi virksomheder en håndholdt støtte, kan vi måske skabe fremtidens Novo Nordisk, Danfoss eller Novozymes.

Morten Helveg Petersen (R)
MEP

Fra politisk hold må vi derfor sikre, at folk nikker genkendende til Horizon 2020, ikke blot på landets universiteter, men også i de små og mellemstore virksomheder, som kan blive Danmarks næste eksporteventyr. Samtidig skal vi bygge videre på de offentligt-private partnerskaber, som har leveret utallige gode løsninger for danskerne, og som vil kunne føre til flere og bedre danske ansøgninger til Horizon 2020. Danske virksomheder er blandt de mest innovative i Europa, og en succesrate på 39 procent blandt ansøgninger fra små og mellemstore virksomheder viser, at vi skal blive langt bedre til at skabe en håndholdt indsats for at sikre virksomhederne den støtte, de fortjener – specielt set i lyset af, at succesraten blandt de øvrige EU-lande ligger på 70 procent.

Samarbejde er vejen frem

På trods af at vi skal blive langt bedre til at støtte innovative danske virksomheder gennem Horizon 2020-systemet, er der dog også grund til optimisme. Danmark ligger flot både inden for støtte til videnskabelig topkvalitet samt støtte til innovation og forskning i vores største samfundsudfordringer. Her opnår vi rundt regnet 3 procent af det samlede EU-budget inden for begge områder, til trods for at vi kun udgør 1,1 procent af EU’s befolkning. Vi skal derfor gøre mere for at støtte det allerede stærke samarbejde, danske universiteter har med det private erhvervsliv, og giver vi virksomheder en håndholdt støtte, kan vi måske skabe fremtidens Novo Nordisk, Danfoss eller Novozymes. Kun gennem øget samarbejde mellem staten, universiteter og virksomheder, kan vi opnå det, Horizon 2020 var skabt til: nemlig at løse samfundets problemer via forskning, innovation og økonomisk vækst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Helveg Petersen

MEP (R)
cand.polit. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00