Debat

Radikale og FTF: Giv uddannelsesloftet en tænkepause

DEBAT: Reglerne om uddannelsesloft træder i kraft alt for hurtigt, mener radikales formand, Morten Østergaard, og formand for FTF Bente Sorgenfrey. Vent et år, og giv folk en sidste chance for at tage den videregående uddannelse, som de drømmer om, opfordrer de.

Foto: Colourbox
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Østergaard, politisk leder af Radikale Venstre, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Et nyt lovforslag vil begrænse folk i at tage en ny videregående uddannelse med bedre jobmuligheder. Det er den forkerte retning for vores uddannelsespolitik.

Der skal gives flere muligheder for uddannelse – og ikke færre. I en verden, der præges af forandring, kan vi ikke blive kloge nok. Udskyd loven et år, og brug tiden på at se, om de penge, uddannelsesloftet skal skaffe, kan findes bedre andre steder.

Under alle omstændigheder vil en vedtagelse af loven nu og her forringe folks mulighed for at realisere deres planer.

Folketinget har taget hul på behandlingen af lovforslag L 69 om ændring af adgangsregulering ved videregående uddannelser. Loven vil kort sagt begrænse folk i at tage en ny videregående uddannelse på samme eller lavere niveau.

Fakta
Bland dig i debatten!
Skriv til [email protected]

Hvorfor dog begrænse folk i at tage en ny videregående uddannelse med bedre jobchancer, hvis de eksempelvis er arbejdsløse eller har risiko for at blive ledig?

Allerede til sommeroptaget 2017 træder reglerne i kraft, og det er alt for hurtigt, mener vi, så her kommer et juleønske til de politikere på Christiansborg, som står bag uddannelsesloftet: Vent et år, og giv folk en sidste chance for at tage den videregående uddannelse, som de drømmer om.

Hvorfor dog begrænse folk i at tage en ny videregående uddannelse med bedre jobchancer, hvis de eksempelvis er arbejdsløse eller har risiko for at blive ledig?

Morten Østergaard, politisk leder af Radikale Venstre, og Bente Sorgenfrey, formand for FTF

Og brug samtidig tiden til at tænke det hele grundigt igennem igen. Det vigtigste med uddannelsesloftet er åbenbart at skaffe penge, der er nødvendige andre steder i statens husholdningsbudget.

Adgangsregulering har vi haft i mange, mange år. Men her er noget, som er helt anderledes. Den adgangsregulering, vi kender i dag, drejer sig om krav, der stilles til den enkeltes adgangsniveau: Har du den rigtige faglige profil? Har du matematik eller engelsk på A-niveau? Har du klaret dig tilstrækkelig godt og fået de karakterer, som lukker porten til drømmeuddannelsen op?

Hvis du ikke har kendt dit uddannelsesønske, da du valgte fag i gymnasiet, kan du tage gymnasiale suppleringsfag. Og hvis du ikke kan komme ind i med dit gennemsnit i Århus, kan du måske komme ind i Odense eller Viborg.

Vi siger ikke, at det hidtil har været let for studerende at komme ind på det ønskede studium, eller at det lykkes for alle. Vi er helt klar over, at der er blevet strammet op i de senere år. Men for de fleste har det været en mulighed selv at gøre noget, der forbedrede chancerne.

Spænder ben for karriereskift
Nu står vi så med en ny slags adgangsbegrænsning: Hvis du har taget én videregående uddannelse, for eksempel som professionsbachelor, kan du aldrig mere tage en uddannelse på samme niveau eller på et lavere niveau.

Det kræver i hvert fald, at du i fem år laver noget helt andet end det, du er uddannet til, eller at du har en lægeerklæring på, at du har helbredsmæssige grunde til at tage en ny uddannelse. Eller at du er så heldig, at netop din drømmeuddannelse er på den korte positivliste over uddannelser, som godt må optage ansøgere, der allerede har en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.

For nogle er der også mulighed for at uddanne sig på en deltidsuddannelse med deltagerbetaling, men det er kun ganske få uddannelser, som man kan tage på den måde, og det kræver også, at man kan finde pengene til at betale for uddannelsen.

Udskyd loven et år
Med forslaget bliver der ikke er nogen frist til at tilpasse sig. Vi skal indstille os på den ny virkelighed uden varsel.

Lovforslaget er fremsat i november og træder i kraft med sommeroptaget 2017. Der er ingen kære mor for de unge eller voksne, som omhyggeligt har planlagt processen hen til den ønskede uddannelse. For eksempel sparet penge sammen til at kunne prioritere uddannelse over lønarbejde og stadig forsørge familien.

Eller supplere med fag, som manglede for at matche adgangskravene på drømmestudiet. Det er bare rigtig ærgerligt for dem, at partierne bag aftalen har hastværk med at slukke for folks uddannelsesdrømme.

Det helt usædvanlige er, at der intet er, man selv kan gøre for at få adgang til uddannelse på samme eller lavere niveau. Der er bare et NEJ at forholde sig til, medmindre du hører til en af de få, der i 2016 fik en venteliste-plads gældende for sommeroptaget 2017.

Giv forslaget en tænkepause

Vi har svært ved at forstå, hvorfor det er så vigtigt at slå menneskers drømme itu. Hvorfor man skal sætte en stopper for voksnes lyst til at udvikle sig gennem uddannelse. Hvorfor unge absolut skal vælge rigtigt første gang. Hvorfor man ikke anstændigvis giver uddannelsesloftet en indkøringsperiode på et til to år, så alle får en reel mulighed for at træffe egne valg og søge optagelse på drømmeuddannelsen.

Nu er vi så her, hvor lovforslaget sandsynligvis bliver vedtaget inden jul. De besparelser på cirka 425 millioner kroner, som lovforslaget medfører, skal dog ikke bruges til julegaver. De skal bruges til at finansiere aftalen om et tryggere dagpengesystem. Det, som bliver tilovers, skal bruges til en kvalitetspulje for de videregående uddannelser.

Der bliver ikke en ”omvalgs-model” for voksne, som har brugt deres første videregående uddannelse i en årrække og nu vil videre.
Der bliver ikke en rimelig frist for borgerne til at tilpasse sig de ændrede regler.
Der bliver bare et lille bitte plaster på såret i form af en kvalitetspulje til de videregående uddannelser, som i forvejen rammes af nedskæringer i milliardstørrelse.

Vi - og mange andre - står tilbage med en undren over, at det virkelig er nødvendigt at føre politik på denne måde i Danmark.

Giv forslaget en tænkepause, og find en bedre løsning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bente Sorgenfrey

fhv. næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), vicepræsident, i den europæiske fagbevægelse ETUC, næstformand, Europabevægelsen, næstformand Professionshøjskolen Absalon
pædagog (Frøbel Højskolen 1978)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00