Rektor: At besparelser i uddannelsessektoren handler om markedsføring er et fatamorgana

Af Trine Larsen
Rektor, HF & VUC Nordsjælland

Regeringen planlægger at hente 550 millioner fra uddannelsesinstitutioners markedsføringsbudgetter over de næste fire år.

På papiret en tiltalende idé.

Man ser for sig, hvordan landets skoler kanaliserer alle deres midler direkte ind i de studerendes hoveder.

Hver en krone bliver konverteret til eksamensrettet paratviden og almen dannelse.

Alle studerende, elever og kursister finder deres rette hylde ved at slå op i ”Hvad kan jeg blive”.

Hvis man vil flytte penge fra uddannelse til ordenshåndhævelse, så kunne man melde det ud. Men det er nok ikke så populært.

Trine Larsen
Rektor, HF & VUC Nordsjælland

Her er alle uddannelser beskrevet så neutralt som muligt.

På den måde frigøres millioner til at udvide åbningstiderne på den lokale politistation.

Grænsen til oplysning
Det er naturligvis et fatamorgana. Af flere grunde. For hvor går grænsen mellem markedsføring og oplysning?

Må en uddannelsesinstitution oplyse, at man tilbyder en særlig HF-linje rettet mod læreruddannelsen, men ikke markedsføre den? Og hvordan skal det gå regeringens store erhvervsuddannelses-satsning, hvis der ikke må reklameres for erhvervsuddannelser?

De unge kommer åbenbart ikke af sig selv, selvom uddannelserne er afgørende for landets fremtid.

På HF & VUC Nordsjælland bruger vi hvert år et betydeligt beløb på at have en velorganiseret, moderne hjemmeside. Her er information om vejledningens åbningstid og tilmeldingsfrister, men også mere udefinerbare ting som stemning og kultur.

Vi ved, at næsten alle der starter her på skolen, har besøgt den. Er det markedsføring? Er det oplysning?

Vil det være mindre reklame, hvis hjemmesiden var uden billeder og farver?