Debat

Rektorer: Sådan kan universiteterne optage flere studerende

DEBAT: Coronakrisen indskrænker de unges muligheder, og derfor vil flere formentlig søge optagelse på universiteterne. Vi hjælper gerne med at muliggøre at flere får en studieplads, skriver Anders Bjarklev og Per Michael Johansen.

Skal der oprettes nye studiepladser, så er der behov for både tid og ressourcer, skriver Anders Bjarklev og Per Michael Johansen. (Foto: Kasper Palsnov/ Ritzau Scanpix)
Skal der oprettes nye studiepladser, så er der behov for både tid og ressourcer, skriver Anders Bjarklev og Per Michael Johansen. (Foto: Kasper Palsnov/ Ritzau Scanpix)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Hhv. formand for rektorkollegiet, rektor på DTU og næstformand for rektorkollegiet, rektor på Aalborg Universitet

Der er meget som tyder på, at flere unge vil søge om optagelse på de danske universiteter, når der er ansøgningsfrist her den 5. juli. 

Coronakrisen fører til højere ledighed, og det giver færre muligheder til de unge, der bliver studenter til sommer. Mange vil måske opgive drømmen om et par år med arbejde, afklaring og dannelsesrejser og i stedet søge ind på en uddannelse tidligere end oprindeligt planlagt.

Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, har meddelt, at hun ønsker flere studiepladser, og gerne så hurtigt som muligt. Fra de danske universiteter er meldingen klar: Vi kan godt optage flere studerende. 

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Naturligvis vil vi hjælpe, og i den sammenhæng vil det i første omgang være fornuftigt at se på de ledige pladser på universiteterne. Sidste år var der faktisk 130 bacheloruddannelser, som havde ledig kapacitet, da studiepladserne var fordelt i slutningen af juli. 

Dem vil vi gerne have fyldt op i år.

Et øget optag vil blive hjulpet godt på vej, hvis de unge søger lidt bredere. Både fagligt og geografisk.

Anders Bjarklev og Per Michael Johansen
Hhv. formand for rektorkollegiet, rektor på DTU og næstformand for rektorkollegiet, rektor på Aalborg Universitet

Der skal søges bredere
Et øget optag vil blive hjulpet godt på vej, hvis de unge søger lidt bredere. Både fagligt og geografisk. 

Flere uddannelser indenfor eksempelvis sprog, it, og ingeniørfagene havde sidste år ledige pladser på trods af gode beskæftigelsesmuligheder efter studierne. Og som regel er der også flere ledige pladser uden for hovedstaden. Der vil fortsat være populære uddannelser, som har mange flere ansøgere end vi kan få plads til. Men overordnet kan vi optage flere studerende.

Vi er selvfølgelig også åbne over for at oprette flere studiepladser. Men her er der et men. For vi kan ikke bare fremtrylle ekstra pladser på en uddannelse, hvor kapaciteten allerede er fuldt udnyttet. Det kræver tid og ressourcer at oprette nye pladser, hvis vi skal fastholde kvaliteten af uddannelserne. 

Der skal være bygningsmæssigt kapacitet, faciliteterne skal være i orden og ikke mindst skal der være ledige undervisere.

Læs også

Ingen kompromis med kvaliteten
Kvaliteten vil vi ikke gå på kompromis med. Men vi vil gerne finde gode løsninger for et øget optag på universiteterne. 

En vej frem er at overbevise de unge om, at der er mere end én destination både geografisk og fagligt, når det gælder deres uddannelsesfremtid. Men skal der oprettes nye studiepladser, så er der behov for både tid og ressourcer.

Coronakrisen har sat flere ting på standby, og der er givet en større økonomisk krise i udsigt. Men vi vil gerne bidrage til, at der er gode muligheder for de unge til at tage en universitetsuddannelse med høj kvalitet, når andre muligheder indskrænkes. Det bliver Danmark kun bedre rustet til fremtiden af.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Overgaard Bjarklev

Rektor, DTU
elektronikingeniør (DTU 1985), ph.d. (DTU 1988), dr.techn. (DTU 1995)

Per Michael Johansen

Rektor og professor, Aalborg Universitet
cand.polyt. i fysik (Aalborg Uni. 1986), ph.d. (AAU. 1989), dr. scient. i fysik (Københavns Uni. 2001)

0:000:00