Rektorkollegiet: Erhvervsfremme skal forenkles og ikke forringes

Af Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

De danske universiteter har en vigtig opgave i at samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til vækst og udvikling.  

Vi indgår hvert år hundredevis af samarbejdsaftaler med danske virksomhede, for at viden fra forskningsmiljøerne kommer ud til gavn for virksomhederne. Derfor har vi med stor interesse studeret de anbefalinger til forenkling af det danske erhvervsfremmesystem, som Forenklingsudvalget for nylig præsenterede.

Universiteterne deler udvalgets overordnede ambitioner om et mere fokuseret erhvervsfremme, men vi ser også nogle udfordringer ved en række af anbefalingerne.

Det stærke samspil svækkes
I dag er alle otte universiteter repræsenteret i de regionale vækstfora.

Udvalget anbefaler en centralisering i form af en national erhvervsfremmebestyrelse. Det vil betyde, at den brede repræsentation bliver reduceret til én fælles plads i den nationale bestyrelse, og én plads i hver af de fem erhvervshuses bestyrelser.

Vi er bange for, at en så markant reduktion af universiteternes deltagelse i den virksomhedsnære del af erhvervsfremmeindsatsen vil svække det tætte samspil mellem universiteternes stærke vidensmiljøer og de enkelte virksomheder.

Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet, Danske Universiteter

Vi er bange for, at en så markant reduktion af universiteternes deltagelse i den virksomhedsnære del af erhvervsfremmeindsatsen vil svække det tætte samspil mellem universiteternes stærke vidensmiljøer og de enkelte virksomheder.

Samme bekymring gør sig gældende i forhold til anbefalingen om at nedlægge de nuværende lokale innovationsmiljøer, der netop også sørger for en tæt tilknytning mellem de lokale virksomheder og universiteterne.

Den kobling udgør en vigtig forudsætning for vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Særligt for spinout-virksomheder har det afgørende betydning at kunne bevare nærheden til universitetsmiljøet, og det bør et nyt erhvervsfremmesystem fortsat understøtte.

Unødvendig tvivl om GTS-institutterne
Udvalget sætter også spørgsmålstegn ved GTS-institutternes ejerskabsstruktur.

GTS-institutterne er kommercielle virksomheder, der skal opbygge og formidle teknologiske kompetencer til dansk erhvervsliv.

Det er universiteternes indtryk, at GTS-institutterne er velfungerende og leverer højt specialiserede ydelser til danske virksomheder. Universiteterne samarbejder tæt med GTS-institutterne og har ikke kendskab til, at dansk erhvervsliv har peget på problemer med at tilgå de ydelser, som GTS'erne udbyder.

Endelig håber vi, at den overførsel af viden, der sker ved at ansætte højtuddannede medarbejdere, tænkes mere ind som et element i erhvervsfremmesystemet.

Vi ved, at virksomheder, når de ansætter deres første akademiker, opnår 41 procent højere vækst over en femårig periode og generelt øger medarbejderskaren.

Skab pligt til samarbejde
Derfor foreslår vi konkret, at der skabes en pligt til samarbejde mellem de fem nye erhvervshuse og de relevante uddannelsesinstitutioner i erhvervshusets lokalområde med det specifikke formål at få flere højtuddannede ud i særligt de små- og mellemstore virksomheder.

Det er samspillet mellem den offentlige sektor og det private marked, der skaber innovation og vækst. Derfor skal vi også have et stærkt erhvervsfremmesystem i Danmark.

Men det er vigtigt, at vi i vores iver for at forenkle ikke forringer mulighederne for styrke erhvervsfremmeindsatsen.