S: Aalborg Universitet straffes for hurtige dimittender

BESPARELSER: Rasmus Prehn (S) kan ikke se, hvorfor Aalborg Universitet bliver straffet økonomisk hårdere end andre universiteter, fordi deres studerende bliver hurtigere færdige på uddannelsen. Uddannelsesministeren ser det ikke som en straf.

Mads Gluud Jørgensen

Esben Lunde Larsen (V) blev spurgt af Rasmus Prehn om, hvordan det kunne være rimeligt, at Aalborg Universitet skulle spare 21 pct. i stedet for 16 pct. Det er nemlig mere, end andre universiteter skal spare. Det sker, fordi Aalborg Universitets studerende dimitterer hurtigere, og dermed får Aalborg Universitet færre penge.

Rasmus Prehn kan ikke se, hvorfor Aalborg Universitet skal bespares yderligere, fordi man opfylder regeringens målsætning om at få studerende hurtigere færdige.

“Er det rimeligt, at et universitet skal tages ud og rammes hårdere end de andre? Hvis man kigger på, hvad Aalborg Universitet får samlet set, så svarer det til 16 pct. af de samlede midler, men besparelsen er på 21 pct. Hvordan kan ministeren forklare det,” spurgte Rasmus Prehn.

0:000:00