S: Besparelser på uddannelse er gift for forskningen

Af Mette Reissmann (S)
Ordfører for forskning og videregående uddannelser

Forskningen skal gøre gavn for samfundet og virksomhederne.

Både med nye metoder og teknologier, der kan gøre produktionerne smartere.

Så danske virksomheder står så stærkt som muligt i den internationale konkurrence, og så vi hele tiden udvikler vores offentlige sektor gennem eksempelvis ny og bedre velfærdsteknologi. Og ved at give svar på udfordringer, vi endnu ikke ved, vi står med.

Danmark indgår i en global konkurrence, hvor vi konkurrerer med hele verden, og hvor den nyeste viden og de bedste løsninger har stor betydning.

Derfor skal vi satse på de styrkepositioner, vi har i Danmark. Mere teknisk forskning til gavn for virksomhederne. Og en grøn forskningsmilliard til forskning i grøn energiteknologi og -løsninger.

Vejen fra forskningsresultater og den nyeste viden til undervisningen bliver forringet, når både antallet af undervisere, forskere og konfrontationstimer reduceres.

Mette Reissmann (S)
MF, ordfører for forskning og videregående uddannelser

Så vi for eksempel bliver bedre til at gemme el fra de dage, hvor vinden blæser.

Hele værdikæden skal prioriteres
Hvis det skal lykkes, og forskningen skal gøre gavn, kræver det, at vi har de rette forudsætninger for, at de gode idéer og smarte løsninger kan opstå og komme samfundet og virksomhederne til gavn.

Og det kræver den rette balance i det samlede forskningssystem.

Forskningen er afhængig af, at alle led i værdikæden, fra idé til anvendelse, er prioriteret. 

Derfor er det vigtigt, at vi tør satse langsigtet og strategisk, så vi kan skabe en balance i bevillingerne til basisbevillinger samt forskningsfondene og udviklingsprogrammerne. 

Det kræver en god balance mellem fri og strategisk forskning.

Socialdemokratiet er ikke gået til en forhandling uden denne indledning til forhandling. Det skal ikke være en kamp, men det skal balancere.

Viden kommer ikke af sig selv
Vi lever af viden i Danmark, og i Socialdemokratiet er vi stolte af den verdensklassesforskning og viden, der leveres hver eneste dag.

Den viden kommer ikke af sig selv. Det er derfor meget afgørende for os, at vi prioriterer forskning, så vi kan drive forskning i verdensklasse. Derfor er der er også grund til at se på sikre flerårige bevillinger. 

Vi mener vi nemlig, at god og konstruktiv forskning skal kunne have ro til at forske og derfor have bevillingerne i orden på lang sigt. Det giver arbejdsro og fokus på forskningen. 

I fremtiden kommer endnu flere penge fra private fonde. De vil volumenmæssigt overhale alle de offentlige fonde tilsammen i løbet af 2020´erne. En hel del af disse midler deles ud i store portioner til store forskningscentre på universiteterne. Det kan risikere at skævvride mindre institutter, som er pressede, da de både skal levere god under visning og forskning.

Omprioriteringsbidraget er gift for forskningen
Når det kommer til forskningens betydning, kan man ikke se bort fra, at uddannelse og undervisning af høj international kvalitet kun kan lade sig gøre, hvis vi har forskning af høj international kvalitet.

Det kræver, at vi selvsagt prioriterer forskningen. Men det kræver også, at der er god undervisning, hvor de studerende møder den nyeste viden.

Også derfor skal de årlige besparelser, regeringen udsætter alle videregående uddannelser og gymnasier for, stoppes.

Besparelserne betyder mindre undervisning og fyringer af medarbejdere på uddannelserne. Med andre ord går det ud over kvaliteten af undervisningen.

Men det påvirker også sammenhængen mellem forskningen og undervisningen. Vejen fra forskningsresultater og den nyeste viden til undervisningen bliver forringet, når både antallet af undervisere, forskere og konfrontationstimer reduceres.

Derfor er det vigtigt, når vi snakker om forskningens indflydelse ude i samfundet, at regeringens besparelser på uddannelser stoppes.

Virksomhederne har brug for den nyeste viden
Virksomhederne har stor gavn af at have adgang til nyuddannede medarbejdere med den nyeste viden. Det er en vigtig kilde til innovation og er helt afgørende del af, at forskningen anvendes til gavn for virksomhederne og samfundet.

Universiteterne skal understøtte samfundet – også når det kommer til forskning. Vi skal have et stærkt fokus på societal engineering med forskning på et excellent niveau.

Forskning er ikke en lineær proces, som vi allerede kan skabe ud fra regler eller forudsigelser. Det er svært at vide, hvornår den gode idé opstår. Men det, vi kan og skal gøre, er at sikre de rigtige betingelser, for dels at de gode idéer kan opstå, og dels at de bruges til gavn for samfund og virksomheder.

Det kræver god balance i det samlede forskningssystem. Hvor alle led i værdikæden er prioriteret.