S: Nordiske SU-myter skal stoppes

Af Mette Reissmann (S)
Uddannelses- og forskningsordfører

I SU-debatten er vores nordiske nabolande ofte på dagsordenen, når der argumenteres for, at SU’en bør forringes i Danmark. Sverige og Norge fremhæves som de gode eksempler på, hvordan studiestøtten burde indrettes.

Et hurtigt nabotjek viser dog, at hverken Norge eller Sverige er de SU-darlings, som nogle stemmer i debatten udråber dem til. At sammenligne de forskellige landes uddannelsesstøtte er noget, man skal være varsom med. Hvis man endelig gør det, står det danske billede til gengæld stærkere, end nogen forsøger at tegne det.

Sammenligning er ikke ligetil
En sammenligning af de nordiske uddannelsesstøttesystemer er ikke ligetil. Uddannelses- og forskningsministeren har i et svar til Folketinget her i foråret netop slået fast, at sammenligningen både er vanskelig og forbundet med flere usikkerheder. 

En sammenligningen af de nordiske uddannelsesstøttesystemer er ikke ligetil.

Mette Reissmann (S)
Uddannelses- og forskningsordfører

Vores lande er indrettet forskelligt, og mange andre faktorer spiller ind end blot niveauet på SU’en. Derfor skal man være rigtig forsigtig, når man eksempelvis fremhæver Norges kandidatlån, for selvom vi i Norden har meget til fælles, er vores samfund ikke bygget op i forholdet en-til-en. 

Norge og Sveriges SU-systemer udråbes ofte til at være efterstræbelsesværdige succeser. 

Det, er jeg meget uenig i, er tilfældet. 

Hvis man kigger på gennemførelsesprocenten på de lange videregående uddannelser i Norge og Sverige, der ligger på henholdsvis 59 og 53 procent, er den bemærkelsesværdigt meget lavere end i Danmark, hvor den ligger på 81 procent. Faktisk er Danmark nummer to på listen over højeste gennemførelsesprocent blandt OECD-landene (kun over overgået af Japan). 

Af samme grund handler debatten i Norge for øjeblikket netop om, at deres nuværende uddannelsessystem ikke resulterer i nok kandidatuddannede. Den norske produktivitetskommission konstaterede samtidig i en rapport sidste år, at deres uddannelsessystem medfører for højt frafald.

Forskning af deres store SU-reform i 2002, hvor SU’en blev delvist lånefinansieret, viser da også, at det ikke har haft den ønskede virkning i forhold til, at de studerende gennemfører deres studier hurtigt. 

Det danske SU-system er en succes
Ligeledes skal man i sammenligningen have for øje, at støttesystemerne i Norge og Sverige ikke kun begrænser sig til en månedlig udbetaling. I Danmark betaler studerende skat af deres SU i modsætningen til vores nabolande, hvor SU’en er skattefri.

I Sverige findes der desuden andre indirekte støtteordninger. Eksempelvis betaler de studerende, der bor på kollegie, kun for deres værelse ni måneder om året, ligesom der er generelt lavere moms på bøger og mad. 

Samtidig må man konstatere, at det danske SU-system er en succes. Vi har sammenlignet med andre lande en høj grad af social mobilitet. En måde at anskue social mobilitet på er forholdet mellem forældres indkomst, og hvad deres børn kommer til at tjene.

I denne forståelse befinder Danmark sig som nummer et. Oven i det kommer, at Danmark i forhold til flertallet af OECD-lande har en høj andel af unge fra uddannelsesfremmede hjem på de videregående uddannelser. 

Fordrejning af fakta
Når man samtidig ser gennemførelsesraterne, så viser det, at vi gør noget rigtigt i dag. Blandt OECD-landene har vi som nævnt den næsthøjeste gennemførelsesrate på lange videregående uddannelser, mens vi har den højeste rate, hvis man blot ser på bachelorstuderende.

For mig at se er det alt sammen et vidnesbyrd om, at vores uddannelsessystem virker. Her er SU’en helt central, fordi den sikrer en økonomisk støtte og tryghed under studiet. Det betyder, at den studerende i højere grad kan koncentrere sig om bøger, opgaver og eksamener. Det giver dygtige studerende og et lavt frafald. Levevilkår og gennemførelsesprocent hænger sammen.

Det er naturligvis en helt legitim holdning at mene, at SU skal forringes, selvom jeg ikke deler den. Der bør ikke være hellige køer, men det er en fejltagelse med udgangspunkt i Sverige og Norge at påstå, at SU-nedskæringer er et columbusæg, der med et trylleslag forbedrer vores uddannelsessystem natten over. 

Man bør holde sig fra den konklusion, at det norske og svenske SU-system er forbilleder, vi blindt bør forfølge. De nordiske SU-myter bør holdes uden for diskussionen. Andet er fordrejning af fakta.