SDU: Uddannelse skal løfte de studerendes niveau

Af Henrik Dam
Rektor for Syddansk Universitet

Danmarks Evalueringsinstitut udgav for nylig en undersøgelse om det stigende optag på universiteterne. Hovedkonklusionerne var dels, at det har øget forskellene mellem universiteterne i forhold til de studerendes eksamenskvotienter fra den adgangsgivende eksamen, dels at universiteterne som følge heraf ikke har lige vilkår for at tilbyde god uddannelse.

Det er på mange måder en interessant undersøgelse, der er blevet udlagt således, at man kan opdele universiteterne i et A og B hold alene på baggrund af de studerendes eksamenskvotienter ved optaget. Kvaliteten af uddannelserne, institutionsakkrediteringer, studiefremdrift og de studerendes mulighed for efterfølgende at finde beskæftigelse er på forunderlig vis ikke blevet tillagt vægt, da opdeling blev foretaget.

De studerendes eksamenskvotienter er utvivlsomt interessante i debatten om optaget på de videregående uddannelser. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at kvaliteten af vores uddannelser skal sikres eller defineres alene ved de studerendes eksamenskvotienter fra den adgangsgivende uddannelse. For gode uddannelser er og bliver universiteternes ansvar, uanset om de studerende har en høj eller lav eksamenskvotient.

Uddannelsen har gjort noget
En af de væsentligste opgaver for universiteterne er at gøre mennesker klogere: At løfte mennesker på viden, ånd, udsyn og indsigt. Vi er derfor også nødt til at se på universiteternes evne til at løfte de studerende fagligt.

En uddannelse er ikke god, alene fordi den optager studerende med høje karakterer, ligesom en uddannelse ikke er dårlig alene fordi, den optager studerende med lave karakterer. En god uddannelse er en uddannelse, der får de studerende til at udnytte deres talent fuldt ud, uanset hvor stort dette talent måtte være.

For gode uddannelser er og bliver universiteternes ansvar, uanset om de studerende har en høj eller lav eksamenskvotient.

Henrik Dam
Rektor for Syddansk Universitet

Det må alt andet lige forventes, at en studerende, der immatrikuleres med et gennemsnit på 10 også kan dimittere med et gennemsnit på 10. Men er det egentlig godt nok? Burde kvaliteten af uddannelserne ikke være så god, at vi kan løfte selv de fagligt bedste til nye niveauer? Hvis den selvsamme studerende dimitterer med et gennemsnit på 7, burde det i hvert fald give anledning til overvejelser om uddannelsens kvalitet.

Det ville være for selvtilstrækkeligt, hvis man i den situation blot henviste til, at uddannelsen kun har optaget studerende med høje karakterer. I de tilfælde, hvor den studerende indskrives med et gennemsnit på 7, men færdiggør sine studier med et gennemsnit på 10, burde det vække glæde. Uddannelsen har gjort noget. Løftet en studerende. Gjort den pågældende mere vidende og dygtigere.

Nye krav til vores uddannelser
Det er rimeligt og forventeligt, at universiteterne og andre har opmærksomheden rettet mod de eksterne vilkår for uddannelserne. Det er vigtigt at påpege, hvor de eksterne rammer giver universiteterne særlige udfordringer, hvad enten der er tale om de økonomiske rammer, studiefremdriftsreformen, den demografiske udvikling, de studerendes eksamenskvotienter eller noget helt femte. Det må imidlertid ikke overskygge vores ansvar og pligt til at se på den måde, hvorpå vi driver vores kerneydelser, herunder vores uddannelser. For kun derved kan vi sikre og udvikle kvaliteten af undervisning og uddannelse.

Vilkårene for at drive universiteter i Danmark er forandret betydeligt, siden Københavns Universitet slog dørene op i 1479 for nogle få håndplukkede studerende. Hvis vi også fremadrettet skal optage en stor del af en ungdomsårgang på de videregående uddannelser, må vi acceptere, at gennemsnittet for de studerendes faglige niveau er blevet noget lavere siden dengang.

Det er en udfordring, der dels stiller nye krav til vores uddannelser, dels gør vores løfteevne til en væsentlig parameter for, om vi kan opfylde vores samfundsmæssige forpligtelser. Det er i den forbindelse interessant, at en nylig undersøgelse fra SDU viser, at kandidater fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU klarer sig lige så godt efter endt uddannelsesom kandidater fra andre universiteter. Det på trods af, at SDU optager flere studerende fra familier med lave indkomster og korte uddannelser — og studerende med lavere eksamenskvotient.

Og det er ikke fordi, de tager længere tid om deres studier. Studiefremdriftsreformen har faktisk vist, at to af de universiteter, der optager studerende med de laveste karaktergennemsnit, hører til blandt dem, der er bedst til at få de studerende færdige til tiden.