SDU: Universiteterne udfordres af radikal innovation

Af Henrik Dam
Rektor, Syddansk Universitet

Det er et grundvilkår for universiteterne, at vi skal have fokus på at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det gælder, hvad enten de skal være iværksættere, forskere, funktionærer eller noget helt fjerde. Vi er derfor hele tiden i en situation, hvor vi skal forny os. Arbejdsmarkedets behov ændres løbende, og vi skal sikre de fornødne kompetencer hos de kommende ansatte.

Universiteterne er gode til fornyelse. Kernen i vores forskning og vores forskningsbaserede uddannelser er søgen efter ny viden og dermed søgen efter fornyelse. På ét område kan det imidlertid synes, som om fornyelsen har været begrænset: Rammerne og strukturen for undervisning og uddannelser har stort set ikke ændret sig siden tidernes morgen.

Sammenligning med DR
SDU har næste år 50 års jubilæum. Andre universiteter i ind- og udland har hundredvis af år på bagen. Alligevel ligner vi langt hen ad vejen hinanden. De fleste universiteter formidler hovedsagelig viden via manuduktioner, forelæsninger, lærebøger, forskningsartikler og lignende — alt sammen fastlagt i relativt faste rammer af universitetet. Vi har semesterstruktur, fagopbygning, programsat og skemalagt undervisning og eksaminer — og det meste kun i de timer og på de dage, hvor universitetet har valgt at holde åbent.

Hvis det, vi havde formidlet, var underholdning — og ikke forskningsbaseret viden — kunne man til en vis grad have sammenlignet vores måde at tilrettelægge formidlingen på med Danmarks Radio. Vel at mærke dengang de havde et monopol i Danmark. Vi bestemmer i alt væsentligt hvor, hvornår, hvordan, hvorfor og i hvilken rækkefølge. Sammenligningen er selvfølgelig ikke fair, men de fleste kan formentlig tilslutte sig, at vi i hvert fald ikke i formidlingsmæssig henseende er de forskningsbaserede uddannelsers pendant til f.eks. Netflix.

Det er nu ikke, fordi at der har været stilstand. Vi har konstant gang i udvikling af læringsmetoder, pædagogisk kvalitet, opkvalificering og anerkendelse af aktiverende og inddragende undervisning samt strategiske kvalitetsmål og -planer. Vi har introduceret MOOC (Massive Open Online Courses), vi har smart boards i undervisningslokalerne, de studerende har tablets eller computere, og undervisningsmateriale findes i stort omfang på internettet.

Hvis man tager de kritiske briller på, kan man påstå, at vores udvikling primært har digitaliseret vores hidtidige virke og flyttet det over i cyberspace.

Henrik Dam
Rektor, Syddansk Universitet

Elektrisk drevne æsel
En revolution er der imidlertid ikke tale om. Hvis man tager de kritiske briller på, kan man påstå, at vores udvikling primært har digitaliseret vores hidtidige virke og flyttet det over i cyberspace. Vi har sat strøm til f.eks. tavlekridt, blækhuse og materialesamlinger. Men de grundlæggende redskaber er de samme. Nu er de blot digitale og ikke analoge.

Det omgivende samfund har på lidt mere end hundrede år flyttet sig fra at rejse på æselryg til flysæde. Spørgsmålet er, om vi som universiteter har haft fokus på innovation i samme takt som resten af samfundet. Eller om vi er dem, der har brugt tiden på at opfinde det motordrevne eller elektrisk drevne æsel.

Vi må se i øjnene, at samfundsudviklingen i dag går så hurtigt, at virkeligheden i visse tilfælde overhaler os indenom, før vi er færdige med at sige ordet ”fremtid”. Vores omgivende samfund har ændret sig markant på stort set alle områder: finans, sundhed, teknologi, medier og handel.

Der er samtidig opstået en diskrepans mellem de studerendes og universiteternes forventninger til uddannelsernes struktur og rammer. Vi lever i en verden, der er på 24/7/365. En verden, der i højere grad indretter sig efter individets fleksible behov. I et digitalt univers, hvor grænser i stadig større grad udviskes. Vi præsenterer imidlertid de studerende for en struktur og tilgang, som Sokrates formentlig ville genkende, hvis han ankom på æselryg, men som de studerende i stigende grad savner forståelse for.

Mulighed for eksperimenter og nytænkning
Det udfordrer os i forhold til studieengagement, undervisningskvalitet og frafald, og det er udfordringer, vi ikke kan sidde overhørige. Vi står på en brændende platform, hvor vi skal håndtere, at fremtidige indtægter er under pres, vores kompetencemål og kvalifikationskrav forældes hastigt, og vi udfordres af radikale innovationer — ganske som i alle andre dele af samfundet.

Universiteternes prioritering af at udvikle forskernes undervisningskompetencer spiller naturligvis en vigtig rolle i anerkendelsen af undervisningsopgaven. Men vi må og skal også have fokus på, hvordan vi leverer uddannelse: Vi skal udfordre struktur og rammer. Vi skal udvikle de studerendes faglige, sociale og personlige læringspotentiale optimalt.

Vi skal bruge og inddrage de teknologier, der gør det muligt. Vi skal møde ungekulturen og skabe fleksibilitet og gøre uddannelser med personlig tilpasning mulige. Vi skal omfavne strategisk brug af Big Data, og vi skal helt lavpraktisk lære, at læringsrum kan være overalt, at open source ikke blot er et teknisk udtryk, men et redskab, der understøtter nye læringsformer.

Det betyder kort sagt, at vi i endnu højere grad skal skabe mulighed for eksperimenter og nytænkning — og for radikal innovation.