Seniorrådgiver: Det er bekymrende, at Nordea-chef er med som pennefører på EU's arktiske strategi

Et centralt knudepunkt

Et helt centralt knudepunkt i arbejdet med den nye strategi er, hvorvidt EU skal fastholde et såkaldt moratorium på arktisk olie og gas.

Hvis EU holder fast og siger nej til import af olie og gas fra Arktis, giver det dårligere forretningsmuligheder for norske selskaber som Equinor, Aker BP og Vår Energi, der gerne vil jagte ny olie og gas i Arktis.

Og det truer hele fremtiden for Norges olieindustri, fordi langt størstedelen af landets tilbageværende reserver befinder sig nord for polarcirklen.

Det er altså klokkeklart, at Nordea ikke er enig med EU i, at der skal være en rød linje over for selskaber, der udvinder olie og gas nord for polarcirklen.

Katrine Ehnhuus
Seniorrådgiver i Mellemfolkeligt Samvirkes Center for Bæredygtig Finans

Derfor lobbyer de norske olieselskaber heftigt for, at EU skal trække sit forbud tilbage.

Disse olieselskaber er finansieret af Nordea – og banken rullede sidste år tilbage på sin klimapolitik for at kunne fortsætte netop denne finansiering.

Det er altså klokkeklart, at Nordea ikke er enig med EU i, at der skal være en rød linje over for selskaber, der udvinder olie og gas nord for polarcirklen.

Faktisk mener Nordea slet ikke, at grænsen til Arktis går ved polarcirklen. Ifølge banken er det kun områder, der i løbet af året dækkes af havis, der skal medregnes som Arktis.

Urimelige og unødvendige risici

Heller ikke den detalje er ligegyldig. For det er lige netop en definition a la Nordeas, de norske olieselskaber håber på.

Banken forsvarer sine klimarisikable lån med den geopolitiske situation. Et argument, der meget vel kan være støbt i public affairs-afdelingen.

Derfor er jeg bekymret for, at EU's arktiske strategi farves af Nordeas syn på arktisk olie og gas, nu hvor Nordeas public affairs-chef skal være med til at føre pennen.

Det vil nemlig udsætte Arktis' sårbare økosystemer for helt urimelige og derudover helt unødvendige risici.

Det tager mange år at udvikle nye olie- og gasfelter, ikke mindst i Arktis. Nye felter i Arktis forventes derfor ikke at kunne levere olie og gas til EU før 2040.

Til den tid skal EU have reduceret sine udledninger med 90 procent, og det betyder ifølge beregninger fra Strategic Perspectives, at EU fra 2040 kan få dækket sit gasbehov med gas fra de felter, der allerede eksisterer i Norge, Storbritannien og EU i dag.