Debat

Seniorrådgiver: Forskerne må ud af busken

DEBAT: I stedet for at fokusere på det negative, burde forskerne se på open access' muligheder for at hjælpe dem med det arbejde, samfundet betaler dem for. Det mener seniorrådgiver Niels Stern fra Nordisk Ministerråd.

Selv om open access understøtter forskningssamfundets bærende principper, er der ikke desto mindre mange forskere, der er skeptiske eller usikre på open access. Det mener seniorrådgiver Niels Stern fra Nordisk Ministerråd.
Selv om open access understøtter forskningssamfundets bærende principper, er der ikke desto mindre mange forskere, der er skeptiske eller usikre på open access. Det mener seniorrådgiver Niels Stern fra Nordisk Ministerråd.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Stern
Seniorrådgiver og forlagsleder, Nordisk Ministerråd

Der er faktisk meget forskerne kan gøre for at realisere den nationale open access-strategi. Internationale eksempler viser vejen.

Open access er til gavn for forskerne. Åben adgang og åbne licenser understøtter forskningens grundprincipper, som for Danmarks vedkommende er beskrevet i "Danish Code of Conduct for Research Integrity".

Selv om open access understøtter forskningssamfundets bærende principper, er der ikke desto mindre mange forskere, der er skeptiske eller usikre på open access. I debatten fokuseres der dog som regel på, at problemets kerne er de store internationale forlag. De har gennem en årrække drænet de offentlige universitetsbibliotekskasser for penge, fordi prisen for deres tidsskrifter er steget med en faktor fire i forhold til den generelle prisudvikling.

Det kan godt være, at de store internationale forlag sidder på rettighederne og pengene, men det er forskersamfundet, der leverer råvaren og som via peer review forædler denne. Alt sammen baseret på offentlig finansiering.

Niels Stern
Seniorrådgiver og forlagsleder, Nordisk Ministerråd

Det har været gyldne år for disse forlag, der har leveret profitmarginer på omkring 40 procent - ikke engang Google skovler så mange penge ind. Bibliotekerne har i mange år ikke haft råd til at købe alle de tidsskrifter og bøger, som forskerne ønsker og har brug for.  Selv verdens rigeste universitetsbibliotek (Harvard) har ikke længere råd til at abonnere på alle tidsskrifter. 

Forlagene bestemmer fortsat prisen
Modbølgen mod de grådige forlag begyndte allerede i 1990'erne, fordi opblomstringen af world wide web gav forskningssamfundet nye alternativer til den traditionelle publicering gennem de store forlag. Modbølgen blev kendt som open access-bevægelsen, og den har ikke tabt pusten, men er nu og i stigende grad på den politiske dagsorden verden over. Senest med EU Kommissionens og det hollandske formandskabs Call for Action.

I øjeblikket fokuseres der meget på at skifte model fra brugerbetaling til forfatterbetaling (gylden open access). Det er i princippet en god model. Problemet er bare, at de forlag, der nu skal skifte model, fortsat bestemmer prisen. Deres blik er stift rettet mod bundlinjen og aktionærenes forventninger. Hvorfor skulle de pludselig ønske en lavere profitmargin end 40 procent? Med andre ord bliver de nødt til at sætte forfatterbetalingen så højt, at indtjeningen ikke falder. Det er foreløbig lykkedes meget godt. Faktisk er indtjeningen for Elsevier, det største af forlagene, steget efter introduktionen af open access-modeller. 

Forhandlinger er udsigtsløse
At acceptere forlagenes skyhøje priser for forfatterbetaling (op mod 30.000 kr. for at udgive en artikel åbent og 130.000 kr. for en bog) løser ikke den økonomiske problematik. At forhandle med forlagene bliver lige så hårdt og er lige så udsigtsløst som de seneste tyve års forhandlinger om abonnementspriser.

Hvad er så alternativet? Grøn open access, hvor forskerne selv arkiverer kvalitetskontrollerede manuskriptversioner, er et alternativ. Men nok ikke et langtidsholdbart alternativ, og selv på kort sigt er det vanskeligt at håndtere optimalt. Situationen virker ret låst, og det er sandsynligvis derfor, at der trods stort fokus på området gennem en årrække kun er sket relativt lidt. 

Men der er muligheder. Sidste efterår så vi et godt eksempel på, hvad der kan ske, når forskerne selv tager ansvar. Hele redaktionskomitéen for det anerkendte lingvistiktidsskrift Lingua (ejet af Elsevier) løsrev sig i protest mod forlagets manglende lydhørhed over for ønsker om fair open access. Redaktionskomitéen (mere end 30 personer) etablerede i stedet et nyt tidsskrift Glossa baseret på en ny og åben forlagsplatform og med en helt ny og fair finansieringsform. Wow! 

Andre veje at gå
Det kan godt være, at de store internationale forlag sidder på rettighederne og pengene, men det er forskersamfundet, der leverer råvaren og som via peer review forædler denne. Alt sammen baseret på offentlig finansiering. Og er man utilfreds med den service, forlagene leverer, har man som forskersamfund reelle muligheder for at ændre på situationen. Det viser Glossa-eksemplet med al ønskelig tydelighed. 

Men der er også andre veje. Man kan for eksempel lade sine bøger og tidsskriftartikler udkomme på nogle af de opblomstrende kvalitetsbevidste akademiske forlag, som er grundlagt med en åben model og en transparent finansieringsform. Vi har for eksempel set University of California Press introducere en sådan model. Det samme har Ubiquity Press og for nylig Stockholm University Press. Disse forlag arbejder ikke for skyhøje profitter, men for at hjælpe forskerne til at få bragt forskning af god kvalitet så vidt og bredt ud i verden som muligt og til fair priser. Dette er en meget tydelig international tendens, som blev understreget på en række seminarer under London Bogmesse i sidste uge.

I stedet for at fokusere på open access som et krav, der bliver presset ned over forskerne, som umulige betalingsmodeller, eller som en indskrænkning af forskningsfriheden, (hvilket er en helt absurd påstand) burde forskerne måske hellere se på de muligheder, som open access giver dem for at udføre det arbejde, som samfundet betaler dem for at udføre. 

Open access – og i videre forstand open science – falder så godt i tråd med forskningens væsen og ånd, at det set udefra er svært at forstå, hvorfor der ikke er flere forskere, som kæmper hårdt for at nå til en fair open access-model, og som tør tage de nødvendige skridt, som LingOA-gruppen har gjort. Og i kulissen står der mange, som støtter dem: fonde, forskningsråd, politikere, biblioteker, NGO’er, og en voksende skare af nye, kvalitetsbevidste akademiske forlag, som baserer deres modeller på fair use, deling og transparens.

Dokumentation

Fra 7. april og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på Open Access.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00