Debat

SMVdanmark: Hvorfor er SU-satsen egentlig den samme på tværs af uddannelser?

Hvis vi vil have flere til at tage en erhvervsuddannelse, er det oplagt at hæve SU’en netop her. Finansieringen kan findes ved at justere SU’en på kandidatuddannelserne, skriver Rasmus Emborg.

Der skal ske et opgør med de økonomiske forhold, der afholder voksne fra at tage en erhvervsuddannelse, skriver Rasmus Emborg.
Der skal ske et opgør med de økonomiske forhold, der afholder voksne fra at tage en erhvervsuddannelse, skriver Rasmus Emborg.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Rasmus Emborg
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med regeringens ekstra 900 millioner kroner årligt til erhvervsskolerne kan vi få et tiltrængt løft af de rammer landets elever og lærlinge møder ind til under deres uddannelse. Det er syvmileskridt for et mindre skævt uddannelsesdanmark.

Når optaget på erhvervsuddannelserne falder for tredje år i træk, er der dog stadig mere at gøre.

Næste hegnspæl der skal rykkes, bør i vores optik være et opgør med de økonomiske forhold, der afholder særligt unge voksne og voksne fra at tage sig en erhvervsuddannelse, når først man har stiftet familie eller på anden vis fået faste udgifter.

Konkret kalder udviklingen på en nytænkning af SU-systemet. Hvorfor skal SU-satsen egentlig være det samme på tværs af uddannelser?

Sænk SU'en på kandidatuddannelserne

Hvis vi vil have flere ind på erhvervsuddannelserne, er det oplagt at hæve SU’en på grundforløbet, eksempelvis med op til 50 procent

Rasmus Emborg
Politisk konsulent, SMVdanmark

Hvis vi gerne vil have flere ind på erhvervsuddannelserne, så er det oplagt at hæve SU’en på grundforløbet, eksempelvis med op til 50 procent.

Det er billigere, end det lyder, da grundforløbet som bekendt er den korteste del af en erhvervsuddannelse, men det kan gøre en forskel for den enkelte.

Finansieringen kan tages ved at afskaffe SU til hjemmeboende kandidatstuderende og ved generelt at sænke SU på kandidatuddannelserne med et beskedent beløb. For at undgå, at der spekuleres i ordningen, så kan den eventuelt begrænses til uddannelser, hvor der er mangel på lærlinge.

Med en mangel på 99.000 faglærte i 2030 har vi brug for at tænke nyt og det er i forvejen veldokumenteret, at de længste akademiske uddannelser har snablen længst nede i statens SU-kasse.

Det koster således kun staten 121.000 kroner at uddanne en faglært versus knapt en million kroner for en akademiker i udgifter til SU og medregnet statens ”tabte” skatteindtægter.

Det klassiske gulerodstrick

Det er oplagt at gøre brug af det klassiske gulerodstrick, hvor det gøres mere attraktivt at vælge de uddannelser, samfundet særligt mangler

Rasmus Emborg
Politisk konsulent, SMVdanmark

I dag kan det afholde nogle fra at tage springet til erhvervsuddannelse, at man lander på SU-niveau til at starte med.

Forslaget vil dermed kunne bidrage til at sikre, at flere unge ufaglærte kommer i gang og til omskoling senere i livet. 

Det kræver mobilitet i uddannelsessystemet, eller sagt med andre ord, at du kan få din hverdag til at løbe rundt, selvom du ikke længere er en studerende, der bor under en sten på et kollegieværelse. 

Det er faktisk ret overset, at vi med faldende ungdomsårgange ikke kan forvente at finde alle fremtidens faglærte hos folkeskolen. Vi mangler således særligt at vende blikket mod landets mange ufaglærte studenter, der vokser år for år.

En måde at gribe den gruppe an på, er at zoome ind på erhvervsuddannelsernes grundforløb, hvor man i dag får standardsatsen for SU på 6.820 kroner (medmindre du har fundet en læreplads).

Det kan være et hårdt slag i økonomien, når man er vant til en fast løn, og med en så massiv mangel på arbejdskraft er det oplagt at gøre brug af det klassiske gulerodstrick, hvor det gøres mere attraktivt at vælge de uddannelser, samfundet særligt mangler. 

Det vil være afgørende, at en højere SU-sats bliver koblet til højere krav til eleverne. Det går ikke, at fraværstallet på erhvervsuddannelserne i dag ligger på ti procent.

En simpel måde, der kan hjælpe med at nedbringe fraværet, er, at ulovligt fravær skal medføre, at man bliver trukket i sin SU. 

Det er den virkelighed, eleverne kan forvente at møde ude på arbejdspladserne, og det er allerede praksis på FGU’en. Desuden så ved vi, at elever med højt fravær har større risiko for at falde fra under uddannelsen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Emborg

Politisk konsulent, SMVdanmark, æstformand, internationalt udvalg, DSU
Kandidatstuderende, statskundskab (Københavns Uni.)

0:000:00