Sorgenfrey: Efteruddannelse står i stampe, og det går ud over velfærden

Af Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

Efteruddannelse er på samme lave niveau som i 2005, på trods af at næsten 40 procent flere får en videregående uddannelse. Det viser nye tal.

Det er et problem for kvalitet og produktivitet i både den private og offentlige sektor, at dem med videregående uddannelser ikke får vedligeholdt deres kompetencer via efter- og videreuddannelse.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har aftalt, at en ny runde af trepartsforhandlinger om efter- og videreuddannelse skal finde sted - formentlig inden sommerferien. Og der er nok at tage fat på af problemer.

Udviklingen er gået helt i stå indenfor offentligt finansierede videregående voksen- og efteruddannelse (VEU). Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut, der har undersøgt aktiviteten på VEU-området fra 2005 til 2014.

Antallet af danskere som tager en master-, diplom- eller akademiuddannelse stagnerer: Målt i årselever er aktiviteten på VEU-området samlet set på samme niveau i 2014 som i 2005. Dette står i skarp kontrast til den store vækst, der har været inden for de ordinære videregående uddannelser i samme periode, hvor antallet af studerende voksede med 38 procent.

I et videntungt samfund som det danske er det et stort problem, at en faldende del af medarbejdere med videregående uddannelse ikke får vedligeholdt deres kompetencer.

Bente Sorgenfrey
Formand, FTF

I et videntungt samfund som det danske er det et stort problem, at en faldende del af medarbejdere med videregående uddannelse ikke får vedligeholdt deres kompetencer, konkluderer rapporten.

Grunduddannelserne kan ikke stå alene
Det er alarmerende, at efteruddannelsen af medarbejdere med en videregående uddannelse tilsyneladende er sakket langt bag efter udviklingen.

Grunduddannelserne kan i mindre og mindre grad stå alene i et vidensamfund som det danske, der udvikler sig med stor hastighed.

Digitalisering, nye arbejdsgange og et stigende krav om effektivitet og produktivitet præger både det private og offentlige arbejdsmarked. Det betyder, at kravene til medarbejderne hele tiden bliver skubbet opad.

Behovet for viden accelererer, og samfundet har løbende behov for, at medarbejderne på både private og offentlige arbejdspladser vedligeholder og udbygger de kompetencer, de har opnået på deres videregående uddannelse.

Det gælder eksempelvis bygningskonstruktøren, der skal arbejde med digitale bygningsmodeller, og sygeplejersken, der skal lære at arbejde med nye behandlingsmetoder.

Ikke mindst den teknologiske udvikling og stigende digitalisering stiller nye og andre krav til kompetencer og kvalifikationer. Samtidig viser en FTF-analyse, at kun hver tredje FTF'er efteruddannes i brug af ny teknologi.

Kompetenceudvikling er en forudsætning for, at medarbejderne kan udnytte nye teknologier og nye metoder til at løse deres opgaver med kvalitet og værdi for kunder og borgere. Hvis der ikke investeres i efteruddannelse, vil de positive effekter af ny teknologi heller ikke slå fuldt igennem.

På bordet til trepartsforhandlinger
Spørgsmålet om efter- og videreuddannelse på det videregående niveau bør indgå i de nye trepartsforhandlinger, der forventes igangsat før sommerferien.

Aktiviteten på videregående efteruddannelse skal op. Og som EVA peger på i rapporten, er det svært at komme uden om, at det kræver flere ressourcer.

For problemet er ikke manglende vilje til efteruddannelse, men at det er dyrt for arbejdspladserne.

Flere FTF-undersøgelser viser, at økonomien på den enkelte arbejdsplads i mange tilfælde er en væsentlig barriere for at komme på efter- og videreuddannelse.

De vedvarende besparelser i det offentlige går ud over mange arbejdsgivere, der nu har svært ved at lade de ansatte tage på uddannelse.