Stævnet forskers kollegaer: Bæredygtigt Landbrug vil svække ytringsfriheden

DEBAT: Bæredygtigt Landbrugs stævning af professor Stiig Markager er et forsøgt på holde forskere fra at ytre sig kritisk, skriver professorens kollegaer på Aarhus Universitet.

Af Peter A. Stæhr, Karen Timmermann med flere
Se dokumentationsboksen

Bæredygtigt Landbrug hævder, at vores kollega på Aarhus Universitet professor Stiig Markager er kommet med to ærekrænkende udtalelser om landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet. Bæredygtigt Landbrug har nu stævnet Stiig Markager for disse udtalelser.

Som nære kolleger til Stiig Markager er vi dybt bekymrede over, at Bæredygtigt Landbrug med dette usædvanlige skridt tydeligvis forsøger at skræmme Stiig Markager fra at bidrage til den offentlige debat om landbrugets påvirkning af miljøet. 

Det er svært ikke også at se stævningen som en advarsel til andre forskere om at holde sig fra at ytre sig kritisk om faglige spørgsmål, der har med dansk landbrug at gøre.

Det hører med til historien, at andre kolleger i Stiig Markagers gruppe på Aarhus Universitet flere gange har været udsat for lignende meget personlige angreb fra Bæredygtigt Landbrug, ligesom Bæredygtigt Landbrug har henvendt sig direkte til ledelsen på Aarhus Universitet og problematiseret, at medarbejdere offentligt debatterer landbrugets miljøpåvirkning. 

Stævningen mod Stiig Markager er således blot endnu et trist eksempel på den respektløse og ubehagelige måde, hvorpå Bæredygtigt Landbrug kritiserer faglige debatindlæg, de finder ubekvemme.

International opbakning til konklusioner
Den forskningsgruppe, som Stiig Markager er ansat i, har gennem mere end tre årtier været dybt involveret i forskning og rådgivning vedrørende det danske havmiljø.

Først som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), og efter DMU's nedlæggelse i 2011 som en faggruppe under Aarhus Universitet.

Hvert år har gruppen udarbejdet en sammenhængende vurdering af tilstand og udvikling i det danske havmiljø baseret på data indsamlet i det nationale overvågningsprogram. 

Analysen af udviklingen i miljøtilstanden er et vigtigt element i den videnskabelige baggrund for myndighedernes udarbejdelse af vandplaner, som har som mål at forbedre vandkvaliteten, blandt andet i havmiljøet.

Dette vigtige arbejde, som Stiig Markager har været en central bidragsyder til, har i to omgange været gennem en grundig international vurdering.

Begge gange blev det vurderet, at gruppens arbejde er lødigt og baseret på relevante metoder, ligesom der gennem alle årene har været national og international faglig opbakning til vores overordnede konklusioner og anbefalinger.

Forsøg ikke at lukke munden på forskere
Der ligger således mange års erfaringer og indsigt bag de udtalelser, som Bæredygtigt Landbrug nu stævner Stiig Markager for. 

Hans arbejde og engagement i den offentlige debat er højt respekteret og anerkendt blandt både danske og udenlandske forskere.

Det kræver stor viden, erfaring og mod at udtale sig om et så kompliceret emne som belastning af havmiljøet med næringsstoffer. Som offentligt ansatte forskere anser vi det for at være en del af vores arbejde at bidrage med faglig viden, som kan nuancere samfundsdebatten.

Stiig Markager er et eksempel på en af de forskere, som tager denne opgave meget alvorlig og prioriterer at bruge tid og energi på at give et fagligt input til drøftelserne af landbrugets miljøpåvirkning.

Det er selvfølgelig helt i orden at være uenig med et fagligt synspunkt. Det er faktisk en vigtig del af den faglige diskussion, der helt naturligt følger med, når man fremlægger resultater baseret på komplicerede analyser af store mængder af data.

Den faglige diskussion er med til at bringe videnskaben fremad, hvorimod intimidering af forskere med sagsanlæg og klager til arbejdsgiver risikerer at medføre selvcensur.

Det er hverken i videnskabens eller samfundets interesse, at økonomisk stærke lobbyorganisationer forsøger at lukke munden på forskere. Forskere skal kunne deltage i den offentlige debat og være fagligt uenige uden risiko for retsforfølgelse og økonomiske konsekvenser.

Forfølger en kompetent forsker
Det er muligt, at Bæredygtigt Landbrug ikke er enig i vores tolkninger af data og årsagssammenhænge. 

Men det er trist og beskæmmende, at Bæredygtigt Landbrug vil bruge deres medlemmers kontingent til en personlig forfølgelse af en faglig meget kompetent forsker, og i kølvandet forsøge at skræmme hans fagfæller fra at ytre sig kritisk om dansk landbrugs udledning af næringsstoffer og de afledte negative konsekvenser for havmiljøet omkring Danmark.

Det er vores grundlovssikrede ret at ytre os, og som offentligt ansatte forskere har vi en forpligtigelse til at dele vores viden med samfundet.

Så det har vi tænkt os at fortsætte med, uanset at Bæredygtigt Landbrug finder det ærekrænkende.

Forrige artikel Bæredygtigt Landbrug svarer på kritik: Stævning handler ikke om ytringsfrihed Bæredygtigt Landbrug svarer på kritik: Stævning handler ikke om ytringsfrihed Næste artikel Fra fond til forsker: Effekten af træning under kemoterapi og graviditet undersøges Fra fond til forsker: Effekten af træning under kemoterapi og graviditet undersøges
  • Anmeld

    Torben Meldgaard · Biolog

    Tænk at medlemmer bliver ved

    BLs stævning er endnu et godt eksempel på hvor rabiate og konfliktsøgende organisationen er i forhold til storebroderen fra L&F.

    De kommer til at tabe denne sag stort på samme måde som de har tabt stort set alle tidligere sager. Alt imens Sønderby og de andre advokater løber afsted med medlemmernes penge.

    Når det er sagt, så er det dejligt at se den fulde opbakning fra kollegaernes fra både AU og KU (Jens Borum i Information). Fagligt er der nemlig ikke en finger at sætte på Markagers udtalelser - med mindre man vil se det igennem de ret alternative "Faktabriller" som BL ofte benytter sig af.

    Det er soleklart at forskere naturligvis skal have lov til at ytre sig offentligt uden at frygte pengestærke organisationers personangreb.

    Heldigvis er der sket meget siden Eva Kjer Hansens korte dans med BL. Først angreb man Esben Lunde Larsen på en generalforsamling (og så var han førdig med at lytte).

    Dernæst svinede man Venstres nuværende formand til da han i sin tid bestred ministerposten. Og nu er det politiske landskab for en tid skiftet ud med en flok som antageligt er endnu mere grønne. Så- måske er der ikke noget at sige til at BL har behov for at vise at de gør noget for medlemmernes penge.

    Spørgsmålet er så om medlemmerne virkelig har behov for at støtte en organisation som konstant sætter det danske landbrug i et dårligt lys hos den danske forbruger?

  • Anmeld

    N Skovbo · Selvstændig

    Bæredygtig Landbrug går langt over stegen.

    Bæredygtig Landbrug (BL)har slået sig op på, at være en interesseorganisation der råber meget højt og prøver grænser af i bestræbelse for, at arbejde for dets medlemmer.


    I princippet er det okay, at man har andre synspunkter end eksempelvis forskerne . MEN som alle andre interesseorganisationer bør man holde fast i helt demokratiske fundamentale principper og moral kodeks.


    Det gør BL simpelthen bare ikke.

    Professor Stig Markager fra Aarhus Universitet er en af de mest anderkendte forsker på sit felt og når han sammen med en lang række forskningskollegaer fra universitetet, finder resultater der ud over at blive publiceret også bliver adspurgt som ekspert af journalister, så har han en særlig forpligtigelse til, at fortælle om de forskningsresultater der er opnået.

    At BL ikke bryder sig om disse resultater kender vi alt til og så længe der i debatten ikke har været et eneste faglig indlæg fra BL der har kunnet stille spørgsmål til fagligheden i Markagers forskning, så går man istedet efter “manden og ikke bolden”.

    Det er så kritisabelt en vej at gå, at det direkte er skadeligt for vort demokrati.

    Bæredygtig Landbrug har for længst overskredet grænsen for evnen til, at fremstå som en troværdig og respektabel organisation, men disse her endeløse “Thrump-agtige” metoder, gør altså at fremtidig dialog med resten af samfundet fremstår som en absolut umulighed.

  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Den indre politiker contra den ydre forsker

    Historien er fyldt med eksempler på, at en indre politiker har fået overtaget over de videnskabelige kendsgerninger. Nogen kalder det engagement eller begejstring. Andre kalder det demagogi.
    Men hvis ytringsfriheden bruges til at udbrede forkerte oplysninger i offentligheden, er det problematisk. Specielt hvis man sidder i en position som myndighedsbetjening!

    Den aktuelle sag om de 700 tons kvælstof stammer fra en uoverensstemmelse mellem Aarhus Universitets officielle udmeldinger og en påstand fra en af medarbejderne på samme universitet. Sagen har intet med ytringsfrihed at gøre. En sand videnskabsmand ville aldrig blive fornærmet over at skulle bruge sin ytringsfrihed til at dokumentere sine påstande.

    Kære 35 forfattere og kolleger
    Vil I bruge (som I selv formulerer det) jeres ”grundlovssikrede ret” til at ytre jer, og som offentligt ansatte forskere udfylde jeres ”forpligtigelse til at dele jeres viden med samfundet” vedrørende Stiig Markagers ofte gentagne udtalelse: ”Kvælstof er DEN afgørende faktor for vores havmiljø. Det er UDEN FOR ENHVER TVIVL. Det er SIMPELTHEN FAKTUM” (f.eks. Effektivt Landbrug den 5/3 2016)?

    For det første er påstanden ikke rigtig, idet kvælstof kun er én blandt mange presfaktorer, jfr. f.eks. den internationale evaluering fra 2017.
    For det andet er påstanden ikke uden for enhver tvivl, da mange forskere er uenige i den.
    For det tredje er påstanden af samme grund ikke faktum.

    Et andet eksempel:
    Den 12. februar 2016 udtalte professor Stiig Markager i DR’s Deadline:
    ”I vores fjorde er det kun udledningen fra dansk landbrug, der spiller en rolle. Når man så kommer til Bælthavet, er det rigtigt, at der kommer kvælstof fra Sverige og Tyskland og resten af landene omkring Østersøen ind. Men det er stadig sådan, at den danske udledning har langt den største betydning.”
    Videre påstod Stiig Markager, at danske udledninger har den største betydning også 10-20 km ude i Kattegat og Bælthavet.
    - Og 10-20 km ude fra kysten alle steder rundt i Danmark, så når vi nærmest det meste af Kattegat og Bælthavet. De 90 procent af kvælstofudledningen kommer fra det åbne land, og så kommer der lidt fra naturlig vegetation. Så det, vi kan gøre noget ved, kommer 100 procent fra landbruget, sagde Stiig Markager.
    Altså ikke et ord om de tusindvis af overløb af urenset spildevand hvert år, som han for længst burde have gjort opmærksom på.
    Hvis fjordene kun modtog udledninger fra Danmark, ville saltholdigheden være nul %. Den er som bekendt væsentligt større, fordi fjordene udveksler vand – og dermed næringsstoffer - med de tilstødende vandområder.
    Betragter vi de indre farvande under et, strømmer der mindst 500 km3 ind fra Skagerrak (snavset vand fra tyske floder ført hertil med Jyllandsstrømmen). Dertil kommer mindst 1000 km3 fra Østersøen (snavset vand fra floder og storbyer). Dette indstrømmende Østersø-vand er dominerende for hele Kattegatsystemet. Endelig kommer der sølle 10-15 km3 - altså under 1% - som afstrømning fra Danmark.
    Af alt vand i Kattegat og de indre danske farvande stammer ifølge DHI kun 0,3-0,4% fra danske vandløb. Og heraf udgør landbrugets udledninger endda kun en mindre andel.
    Når afstrømningsvandet fra det danske landbrugsareal udgør under 0,5% af vandet i de indre danske farvande, er det ikke seriøst at påstå, at ”landbrugets kvælstof” er hovedproblemet i Kattegat. Ifølge DHI udgør den danske andel af kvælstof i Kattegat under 6%.
    I øvrigt er det et åbent spørgsmål, om kvælstof overhovedet udgør et reelt problem i Kattegat. Det synes i højere grad at være fosfor fra bl.a. Lynetten, der i flere årtier har været problemet – og stadig i et vist omfang er det.
    Hvis Stiig Markager havde lyttet til sin kollega, ville han måske have modereret sine ret vilde påstande. For allerede et halvt år før Stiig Markagers udtalelser, nemlig den 8. september 2015, havde hans kollega i DCE og medforfatter til ovenstående artikel, Karen Timmermann, meddelt følgende i en mail til Miljøministeriets departement:
    ”Med den statistiske metode er det ikke umiddelbart muligt at kvantificere næringsstoftilførsler fra forskellige kilder, ligesom det heller ikke er muligt at separere oprindeligt dansk kvælstof fra det kvælstof, som oprindeligt kommer fra udenlandske kilder. Det betyder dog ikke, at udenlandske bidrag ikke er inkluderet i modellerne.
    De statistiske modeller er baseret på (mange) observationer af indikatorerne i de respektive vandområder, og observationerne inkluderer derfor effekter af kvælstoftilførsler fra Danmark og de kvælstoftilførsler, der kommer fra udenlandske oplande. I modeludviklingen er det imidlertid kun tilførsler fra dansk opland, der er benyttet som forklaringsvariabel, og modellerne kan derfor kun bruges til at forudsige, hvordan indikatorerne vil ændres som følge af ændringer i tilførsler fra dansk opland og ikke til scenarier med f.eks. ændrede udenlandske tilførsler”.
    Som det ses af ovenstående, er der hverken modelbaseret eller databaseret grundlag for Stiig Markagers ekstreme udmeldinger, der har mere politisk end videnskabelig karakter.
    I faglige kredse anses det som trivielt, at professoren aldrig forsømmer en mulighed for at overdramatisere betydningen af ”landbrugets kvælstof”. - Ikke med videnskabelig dokumentation, men derimod med politisk præget agitation.
    Disse få eksempler blandt mange mulige illustrerer, hvordan der opstår problemer, hvis den indre politiker får lov at overtage styringen af den yder forsker.




  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Journalist, foredragsholder m.m.

    Lyt også til manden på gulvet - og ham i marken

    Der var engang en mand, der byggede en fin fabrik med msser af rør med vædsker i. Fabrikken fungerede ikke, og der kom eksperter fra et institut på et universiet for at undersøge ALT, læse i tykke teori- og beregningsbøger samt skrive en rapport - samt en stor regning. Ingen virkning. Så blev der hentet udenlandsk ekspertise. Samme resultat. I ren despation kaldte manden med fabrikken på manden på gulvet og bad ham om råd. manden på gulvet tog en kuvert i papirkurven og skrev en rapport på bagsiden: Direktivet om, at vi skal bruge saltsyre ved rengøring er galimatias. Det æder hele lortet. Hurtigt efter fungerede fabrikken fint og godt, lige indtil den var afskrevet og meget længere endnu.

  • Anmeld

    Jørn Rasmussen · Fair Spildevand

    Stævning for IKKE at bruge sin ytringsfrihed.

    Der er jo ikke tale om at knægte nogens ytringsfrihed. Der er derimod tale om en stævning fordi Markager IKKE bruger sin ytringsfrihed.
    Andre forskere som fx. havbiolog Gunni Ærtebjerg der er i samme kategori som Markager deltager dog i debatten. Det sker så at sige aldrig for Stiig Markager. (Karen Timmermann har jeg heller aldrig set blande sig med "folket")
    Han kommer med sine statement, "lægger derefter armene over kors" uden at følge op og forsvare sine synspunkter, når de bliver kritiseret.

    Enhver seriøs forsker burde være interesseret i kritik af hans/hendes forskningsresultater.

    Hele situationen havde været mere frugtbar, hvis den forskningsbaserede myndighedsbetjening havde blandet sig mere med "folket".
    Mange har nogle mere naturnære erfaringer, der er opsparet gennem generationer, der nok er lige så valide som mange af de rapporter, der bygger sofistikerede modelberegninger.