Store forskningsfonde topper ikke som skatteydere

Nej, det er hverken A. P. Møller Fonden, Novo Nordisk Fonden, Carlsbergfondet eller andre af de store velkendte fonde, der lægger flest skattekroner i kassen.

Derimod var fondsverdenens største skattebetaler i 2016 den i offentligheden omtrent ukendte Gudbjörg og Ejnar Honorés Fond.

Fonden lagde 28,9 millioner kroner i skattekassen det år. Og det skal også siges, at det var ekstraordinært og udløst af, at fonden solgte butikscentret Herlev Bymidte, som den ejede indtil februar 2016. Året før betalte fonden knap 5,3 millioner i skat, hvilket gjorde den til den sjettestørste skattebetaler i 2015.

Nummer to på listen er ligeledes en af de fonde, der ikke gør meget væsen af sig i offentligheden. Det Haderupske Familielegat lagde næsten 24 millioner kroner i skattekassen i 2016. Til sammen har de to fonde betalt næsten 53 millioner kroner i skat.

Klik på pilen for at se en liste over de ti fonde, der betalte mest skat i 2015. Kilde: Skat.

To fonde betaler 30 procent af fondsskatten
I alt betalte de danske fonde 180 millioner kroner i skat i 2016, oplyser Skatteministeriet til Altinget. Billedet er altså, at to mindre og meget lidt profilerede fonde står for næsten en tredjedel af fondenes samlede skattebetaling.

Det kan nok forbløffe nogen, medgiver partner i revisionsfirmaet KPMG Peter Rose Bjare.

”Det er overraskende, at to fonde, man måske ikke hører så meget om, står for 30 procent af den samlede fondsskat. Det vil nok komme bag på de fleste,” siger han.

Og endnu mere overraskende er nok, at hvis ikke de to fonde i toppen af listen havde betalt mere i skat i 2016 end året før, så ville den samlede fondsskat være faldet fra 2015 til 2016, påpeger Peter Rose Bjare. I 2015 betalte fondene sammenlagt 160 millioner kroner i skat.

Det skal ses i lyset af, at skatteminister Karsten Lauritzen (V) efter mange sværdslag kom igennem med en beskæring af fondenes skattefradrag – det såkaldte konsolideringsfradrag – fra 25 til 4 procent med virkning fra 2016. Ønsket var at få 200 millioner kroner mere i kassen fra fondene. Det er ikke sket – tværtimod.

”Det vil nok overraske nogen at se, at alle fonde under ét – hvis man tager de to øverste ud – er gået tilbage i skattebetalinger,” siger Peter Rose Bjare.

Hvor er de store fonde?
På listens fjerdeplads ligger KFI Erhvervsdrivende Fond, som i 2016 betalte 12,7 millioner kroner i skat. Og på tiendepladsen ligger Lundbeckfonden, som lagde knap tre millioner kroner i skattekassen.

At de store fonde derudover glimrer ved deres fravær i toppen af skattelisterne, er der dog en forklaring på. Fondene får et skattefradrag, når de deler penge ud til almennyttige formål. Og det fradrag kan de bruge til at mindske skatten på indtægter fra eksempelvis værdipapirer.

Hvis fondene stadig har skattepligtige indtægter, kan de sætte penge til side til fremtidige uddelinger. På den måde har fondene et valg mellem at dele ud eller at betale skat, forklarer Peter Rose Bjare.

”Hvis en fond for eksempel vil spare op til en meget stor uddeling, så kan den sætte nogle af sine skattepligtige indtægter til side og bruge dem på en uddeling, der kommer om måske to-tre år,” siger han.

Uddelingen skal dog være foretaget inden for fem år. Men derefter kan fonden foretage nye hensættelser.

Disse muligheder gælder kun for fonde, der foretager almennyttige uddelinger, mens fonde, der begunstiger deres virksomheder eller medlemmerne af en familie, ikke får fradrag for uddelingerne.