Ingeniørstuderende: Hele sektoren er underfinansieret

DEBAT: I lyset af besparelserne på uddannelses- og forskningsområdet kan man have en frygt for, at et nyt bevillingssystem bare bliver endnu en spareøvelse. Det skriver Polyteknisk Forenings formand Sebastian Molbech Hansen.

Af Sebastian Molbech Hansen
Formand, Polyteknisk forening

Uddannelserne i Danmark er underfinansierede. Det er dyrt at uddanne, og særligt ingeniørstuderende koster rigtig mange penge. Men det er teknologi og innovation, vi skal leve af i fremtiden, og som vi skal bruge til at løse verdens problemer.

Det er derfor vigtigt, at der er de nødvendige midler i et nyt bevillingssystem til uddannelsessektoren, så Danmark fortsat kan uddanne kandidater af høj kvalitet. Jeg vil her give et indblik i, hvordan uddannelsesverdenen ser ud fra en ingeniørstuderendes vinkel.

Finansieringen kan ikke følge med
For at blive en dygtig ingeniør skal man for det første undervises i den nødvendige teori af kompetente professorer og forskere, som er up to date med den seneste forskning. For det andet skal man have adgang til moderne laboratoriefaciliteter og samme tidssvarende maskiner, som anvendes i erhvervslivet. Det er absolut nødvendigt, hvis vi fortsat ønsker at være med i front, når det kommer til morgendagens teknologier og løsninger.

Ingeniørforeningen IDA og Dansk Industri har foretaget en analyse, der viser, at der i 2025 vil mangle 13.500 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Det er en trussel mod væksten. Det er derfor essentielt, at et bevillingssystem er skruet sammen således, at man sikrer en høj uddannelseskvalitet, selvom optaget øges.

Interessen for at uddanne sig til ingeniør er stor, og på Danmarks Tekniske Universitet har optaget været støt stigende de sidste par år. Men som studerende kan det også mærkes, at finansieringen ikke kan følge med.

Det ses i form af overfyldte auditorier, hvor studerende må sidde på trapperne, studerende, der ikke kan tage ønskede kurser, fordi laboratorierne er fyldt til maksimal kapacitet, og studiecaféer, der aflyses, fordi hjælpelærere spares væk. DTU arbejder hårdt for at sikre, at der fortsat uddannes ingeniører i verdensklasse, men det kan ikke fornægtes, at underfinansieringen mærkes.

Kvalitet er højeste prioritet
I et nyt bevillingssystem er det derfor vigtigt, at der afsættes de nødvendige midler, så omkostningerne ved uddannelserne bliver dækket. Set med studerendes øjne er det vigtigste i et nyt system, at kvaliteten af uddannelserne i Danmark er højeste prioritet, og at systemet ikke skaber incitamenter for blot at få flest muligt hurtigst muligt igennem studierne.

Det er også vigtigt, at der fortsat tages højde for, at der er større omkostninger ved at uddanne i de naturvidenskabelige og tekniske videnskaber end i de humanistiske og samfundsfaglige videnskaber, da der her ikke er det samme behov for eksempelvis dyre elektronmikroskoper.

Ud over forskellige omkostninger for forskellige uddannelser, er det også vigtigt at huske, at bevillingssystemet skal rumme forskellige typer institutioner. Det kan være farligt at arbejde mod én løsning, der presses ned over hele uddannelsessektoren uden at tage hensyn til de forskelle, der er mellem universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier. Kvaliteten må ikke kompromitteres på nogen af uddannelserne.

En investering i fremtiden
Set i lyset af de nylige besparelser på uddannelses- og forskningsområdet, kan man have en frygt for, at en reform af taxametersystemet bare bliver en øvelse i at spare endnu flere penge på uddannelsessektoren, mens man flytter rundt på tallene.

Det er forhåbentlig ikke tilfældet, da det ikke kun er ingeniøruddannelserne, der er underfinansierede, men hele uddannelsessektoren. Det viser både Deloittes omkostningsanalyse fra 2015 og McKinseys analyse fra 2009.

Som Yasmin Davali skriver den 3/3, må udgangspunktet for et nyt system være, at forskellen mellem omkostninger og taxameter bliver dækket. Det er dyrt at uddanne ingeniører, og uddannelser generelt koster penge. Men det bør ikke ses som en udgift, det er en investering i fremtiden. Og de penge, der bruges på at uddanne en dygtig ingeniør, kommer hurtigt tilbage i kassen.

Som studerende glæder jeg mig til at følge denne debat, og jeg håber, at der bliver fundet en løsning, der sikrer, at vi fortsat kan have uddannelser i verdensklasse. Det er trods alt Danmarks fremtid, der uddannes.

Forrige artikel Professor: Stop for ulovlig positiv særbehandling Professor: Stop for ulovlig positiv særbehandling Næste artikel Pharmadanmark: Finansiering afgørende for uddannelseskvalitet Pharmadanmark: Finansiering afgørende for uddannelseskvalitet