Studerende får støtte til at tænke innovation i nedlagt politistation

En nedlagt politistation på Frederiksberg skal transformeres til et nyskabende kraftcenter. Herfra vil studerende arbejde på at sætte markante aftryk på de forandringer, der ruller hen over vores samfund.
”Vi får hele tiden at vide, at samfundet er i rivende forandring, og at vi aldrig har stået over for så mange komplekse udfordringer. Som studerende er vi morgendagens ledere. Vi skal spille en meget større rolle i, hvordan samfundet udvikler sig,” siger Maria Flora Andersen.
Hun er med i den styregruppe af studerende, som arbejder på at omdanne politistationen til det studenterdrevne innovationshus Student & Innovation House. Organisationen består i dag af 50 frivillige fra seks forskellige uddannelsesinstitutioner i Hovedstaden.
Maria Flora Andersen gør klart, at det ikke er nok for de studerende at høre om innovation i teorien. Den tekniske forståelse, de får i undervisningen, skal møde virkeligheden igennem konkrete, reelle udfordringer.
Vi vil ikke nøjes med at høre om udfordringerne i vores studietid - vi vil udforske dem i praksis.
Maria Flora Andersen
Medlem af styregruppen, Student & Innovation House
”Vi vil ikke nøjes med at høre om udfordringerne i vores studietid - vi vil udforske dem i praksis og lære at tænke og arbejde innovativt ved at kaste os ud i det,” siger Maria Flora Andersen.
Ny donation fra Tuborgfondet
Planen er, at det innovative samfundslaboratorium skal åbne i 2020 og blive stedet, hvor det offentlige, erhvervslivet og civilsamfundets organisationer sammen med de studerende skaber nye løsninger på samfundsproblemer.
Siden 2013 har de studerende arbejdet frivilligt på at omdanne politistationen til et innovationshus. Og de har allerede formået at rejse 52,5 millioner kroner til ombygning af huset fra Villum Fonden, Nordea-fonden, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, FrederiksbergFonden og Weimann Fonden.
Nu har de modtaget en donation på en million kroner fra Tuborgfondet. Pengene går til at opbygge en organisation, der kan skabe partnerskaber og udvikle konkrete projekter.
”Vi var nået så langt, som vi kunne med frivilligt arbejde. Nu har vi fået mulighed for at skabe den projektorganisation, som kan sikre, at der er indhold i huset, når det åbner i 2020,” siger Maria Flora Andersen.
Herrer i eget studenterhus
Hos Tuborgfondet lægger direktør Anne-Marie Skov vægt på, at de studerende tænker i bredden og vil inddrage både civilsamfund og erhvervsliv i udviklingen af nye løsninger.
”Vi vil gerne støtte engagerede unge mennesker, der tager initiativ og ansvar for at skabe et mødested, hvor nye meningsfulde fællesskaber kan slå rødder på tværs af studieretninger, og som samtidig inddrager civilsamfund og erhvervslivet,” siger Anne-Marie Skov.
Maria Flora Andersen påpeger, at det er uhyre vigtigt, at Student & Innovation House er skabt af studerende og bliver drevet af studerende – og ikke er et tilbud fra universitetet. Deres erfaring er, siger hun, at den virkelige innovation først opstår i det øjeblik, de studerende selv har ejerskabet til stedet.
”Vi tror på, at vi kan skabe et helt særligt hus, hvor vi som studerende har det ejerskab, der skaber det entreprenante mindset. Det opstår, når man bliver stillet over for en udfordring og får metodefrihed til at løse den,” siger hun.
”Vi mener, at vi har grebet en helt særlig mulighed for at arbejde med innovation ved at bygge broer på tværs af institutioner og sektorer. Det her er noget, vi kan gøre bedst som en selvstændig organisation – og ikke under ét universitets vinger.”
Maria Flora Andersen tilføjer, at de studerende har et tæt samarbejde med CBS:
”Men man kan godt kalde det en form for et ungdomsoprør. Det er lidt som at flytte hjemmefra: Det kan godt være, man kommer hjem og spiser om søndagen, men i bund og grund er vi herrer i eget hus,” siger hun.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge ”dramatisk” havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet


















