Studerende: Hastighed skal ikke gå ud over kvaliteten

DEBAT: "Hurtigere ud"-tilgangen er ikke kun skadelig for de studerende. Den er også skadelig for den viden og udvikling, der gerne skulle opstå, når vi uddanner os. Det skriver Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Af Yasmin Davali
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Partierne bag den udskældte fremdriftsreform blev i sidste uge, sammen med Esben Lunde Larsen, enige om en justering af reformen. Justeringen rummer små indrømmelser og større frihed til institutionerne, men den grundlæggende præmis, at studerende skal hurtigere igennem, bliver der ikke pillet ved. Det er en skam og grundlæggende skadeligt for vores uddannelser. For når man sætter hastighed over kvalitet, så sker der det, at man får mere hastighed end kvalitet.

Igennem de sidste mange år har politikere og erhvervsliv haft meget travlt med at fortælle os, at vi skal skynde os igennem uddannelserne, og at vi studerende ikke er meget værd som studerende. Vi skal hurtigt ud og bidrage til samfundet med kroner og øre.

Man får nogen gange oplevelsen af, at der menes, at vi måske endda helt kunne undvære uddannelsen og starte direkte i oplæring. Så ville man slippe for et uddannelsesforløb, hvor der også skulle være plads til at prøve os selv og vores viden af, hvor der var plads til nogle gange at have svært ved et fag, og hvor det er læringen der er i fokus.

Hurtigere ud tilgangen til uddannelse er ikke kun skadelig for de studerende, der af forskellige grunde ikke kan holde den hastighed. Den er også skadelig for den viden og udvikling, der gerne skulle opstå, når vi uddanner os.

Tid til de studerende
Vores uddannelser handler nemlig om, at vi skal blive klogere, og at vi med udgangspunkt i en stærk faglighed og i samspil med det omliggende samfund skal opnå viden på højeste niveau. Der er det, der kan skabe forståelse for nye områder, og som skaber grobund for udviklingen af vores samfund.

Når man skal det, så kræver det også, at vi får muligheden for at sætte os ind i stoffet, reflektere over stoffet og arbejde videre med stoffet i nye kontekster til videreudvikling af vores alle sammens viden og forskning. Det er gennem tilegnelse af viden og metoder, at vi bliver dygtige til at udfordre og sætte spørgsmålstegn ved verden.

Men tilegnelsen af viden og metoder kan ikke effektiviseres. Studerende er mennesker, og hvad der virker for én studerende virker måske ikke for en anden. Det betyder dog ikke, at begge studerende ikke er i stand til at tilegne sig viden og metoder, det sker bare i forskellige tempi og måske endda via forskellige indlæringsprocesser. Derfor er det også vigtigt, at der er tid til forskelligheder.

At der er tid til, at studerende kan finde ud af, hvordan de bedst tilegner sig viden og metoder. At studerende kan afprøve forskellige indlæringsteknikker, konstatere, at de ikke virkede, og så afprøve nogle nye. Hvis vi bliver alt for fokuseret på, at man skal skynde sig og tage den næste eksamen så hurtigt som muligt, så risikerer vi at miste blik for det, der i virkeligheden betyder noget. Nemlig at vi skal kunne sætte os ind i stoffet, reflektere over stoffet og arbejde videre med stoffet.

Hele styrken ved vores uddannelser er, at de klæder studerende på til at kunne tage aktivt stilling til vores samfund, finde nye løsninger på problemer og udvikle samfundet i nye retninger. Hvis vi sætter hastighed over kvalitet, så mister vi evnen til at gøre netop det. Lad os have højere ambitioner for vores uddannelser og samfund end det. Lad os sikre kvaliteten og se stort på hastigheden.

Forrige artikel Professor: Nedrykningen er faretruende nær Professor: Nedrykningen er faretruende nær Næste artikel SDU: Universiteterne udfordres af radikal innovation SDU: Universiteterne udfordres af radikal innovation
Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

Kåre Mølbak er Mette Frederiksens corona-spåmand

PORTRÆT: Imens Søren Brostrøm er blevet en folkehelt, har Statens Serum Instituts faglige direktør Kåre Mølbak stort set undgået rampelyset. Det på trods af, at han er en af regeringens centrale rådgivere, og ham, der i sidste ende er ansvarlig for de data, Mette Frederiksen handler på.