Studerende til Ane Halsboe, der vil skære på internationale uddannelser: Brug for udsyn, ikke snæversyn

Da regeringen i sommeren 2019 præsenterede sit forståelsespapir, kunne studerende og undervisere landet over ånde lettet op for første gang i flere år.

Nu var det slut med nedskæringer på uddannelse. Og det samme med de ellers udsultede engelsksprogede uddannelser sammen med det indførte loft.

Det har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen åbenbart glemt nu. Ministeren udtalte mandag til Berlingske, at der var for mange internationale studerende, og at der nu skulle skæres ned.

Om der er tale om løftebrud må partierne, der indgik forståelsespapiret med regeringen, selv afgøre. Som studerende kan vi blot konstatere, at papiret ikke er mere værd end det papir, det er skrevet på.

Mike Gudbergsen, Sofie Falck Villadsen og Morten Boye Højgaard
hhv. forperson, Danske Studerendes Fællesråd, forkvinde, Studenterforum UC og formand, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation

Om der er tale om løftebrud må partierne, der indgik forståelsespapiret med regeringen, selv afgøre. Som studerende kan vi blot konstatere, at papiret ikke er mere værd end det papir, det er skrevet på.

Vi undres og bekymres. For os studerende er det helt tydeligt, at nedskæringerne ikke blot vil skade kvaliteten af vores uddannelser men også have enorme konsekvenser for det danske samfund.

Misvisende argument
Argumentet for at skære på antallet af engelsksprogede studiepladser er, at det dermed vil sænke udgifterne til SU til EU-studerende. Færre engelsksprogede uddannelser, færre EU-studerende, færre udgifter til SU. Det lyder måske logisk, men det er simpelthen misvisende.

Internationale studerende i Danmark er en økonomisk gevinst. Hvem siger det? Det gør Uddannelses- og Forskningsministeriet selv.

Hvis man tvivler på ministeriets egne tal, kan man tage kig på Danske Universiteters analyse fra 2017 om at internationale universitetsstuderende i sig selv er en milliardgevinst for Danmark.

De økonomiske argumenter imod engelsksprogede uddannelser holder derfor ikke.

Når ministerens økonomiske argumenter ikke holder, må vi i stedet tage et kig på de faglige og sociale argumenter imod engelsksprogede uddannelser.

De er svære at finde.

For os kommer det ikke som nogen overraskelse.

Danmark formes af, hvad der sker ude i verden - vi er for små til at lukke os om os selv.

Mike Gudbergsen, Sofie Falck Villadsen og Morten Boye Højgaard
hhv. forperson, Danske Studerendes Fællesråd, forkvinde, Studenterforum UC og formand, Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation

Der er nemlig en overflod af faglige og sociale grunde til, at vi skal investere i engelsksprogede uddannelser og internationale studerende. Mangfoldighed, bedre læringsmiljøer, globale perspektiver og meget andet.

Udsyn frem for snæversyn
Danmark formes af, hvad der sker ude i verden - vi er for små til at lukke os om os selv. Det er derfor vigtigt, at vi har mangfoldige og forskelligartede studiemiljøer, så vi kan udvikle vores kulturelle dannelse, få nye perspektiver på tilværelsen og lære sammen.

Dette får vi kun gennem gode internationale forsknings- og uddannelsesmiljøer. Miljøer, der de seneste år har kæmpet for at overleve efter diverse dimensioneringer.

Om man læser en universitetsuddannelse, en professionsuddannelse eller en erhvervsakademiuddannelse, er meldingen fra os studerende den samme: Vi vil både klædes på til den verden, vi skal begå os i og til det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked er internationalt.

Vi har derfor brug for udsyn frem for snæversyn.

Stop planerne om at skære på engelsksprogede uddannelser. Det var en dårlig idé første og anden gang, I gjorde det. Det har ikke ændret sig nu.