Bliv abonnent
Annonce
Debat

Sundhedsforskere i opråb: Fondsmidler forbigår afgørende forskningsområde

Sundhedstjenesteforskning står ikke højt på fondenes dagsorden. Måske skyldes det, at området handler om organisering af sundhedsvæsenet og primært henvender sig til beslutningstagere, og derfor kan synes fjernt fra de borgere, vi skaber sundhed for, skriver Camilla Palmhøj Nielsen og Kathrine Carstensen.
Sundhedstjenesteforskning står ikke højt på fondenes dagsorden. Måske skyldes det, at området handler om organisering af sundhedsvæsenet og primært henvender sig til beslutningstagere, og derfor kan synes fjernt fra de borgere, vi skaber sundhed for, skriver Camilla Palmhøj Nielsen og Kathrine Carstensen.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
3. september 2025 kl. 05.00

C

hhv. forskningschef og lektor, Defactum og Aarhus Universitet, og forsker, Defactum

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forskningen i sundhedsvæsenet som organisation er vigtigt. Det fremhæver aftalepartierne bag sundhedsreformen fra 2024, og vi kan ikke være mere enige.  

For sundhedstjenesteforskning, som det hedder, er et væsentligt element i – hvis ikke nærmere  fundament for – hele det arbejde, der ligger foran os med at transformere sundhedsvæsenet og implementere sundhedsreformen.

Men skal vi skabe det fundament, har vi som sundhedstjensteforskere brug for et godt samarbejde med fondene for at sikre, at området prioriteres.  

Forskningen anvendes i høj grad af politikere, planlæggere og administratorer – især nu hvor vi står overfor en helt ny sundhedsreform

Camilla Palmhøj Nielsen og Kathrine Carstensen
Hhv. forskningschef og forsker, Defactum og Aarhus Universitet

Særligt relevant for den nye reform

Sundhedstjenesteforskning er et studie af, hvordan både sociale faktorer og økonomiske incitamenter i samspil med også organisatoriske strukturer og sundhedsteknologier påvirker kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.

Forskningen anvendes i høj grad af politikere, planlæggere og administratorer – især nu hvor vi står overfor en helt ny sundhedsreform og et sundhedsvæsen, der skal udvikles.

Som de tre forfattere Kirsten Wisborg, Michaela Schiøtz og Pernille Tanggaard Andersen skriver i et debatindlæg til Sundhedsmonitor 20. juni med overskriften “Sundhedsreformen kalder på grundige evalueringer og sundhedstjenesteforskning”, bliver vi nødt til at vide, hvad der virker, for hvem, under hvilke betingelser og til hvilken pris.

Så sundhedstjenesteforskning er vigtig. I første omgang for de beslutningstagere, som skal skabe et godt og bæredygtigt sundhedsvæsen. Dernæst for alle os, som bruger sundhedsvæsenet.

Kræver bredt samarbejde

Der findes flere kompetente forskningsmiljøer på sundhedstjenesteforskningsområdet i Danmark.

I Defactum i Region Midtjylland, der er blot ét af de miljøer, har vi langvarig erfaring på området, og for nuværende retter vi blandt andet fokus på det nære sundhedsvæsen.

Lige præcis det nære sundhedsvæsen står højt på dagsordenen i sundhedsreformen. Vi må og skal kunne tilbyde sundhed tæt på de borgere, der har brug for den. Derfor forsker vi i og undersøger mulighederne for udvikling af netop det.

Læs også

Men de bedste resultater – også forskningsresultater – kommer af dialog og samarbejde. Og når vi taler om udviklingen af de nære sundhedstilbud, er der mange aktører, som bør være en del af sådanne dialoger og samarbejder.

Naturligvis de forskellige forskningsmiljøer og fagprofessionelle, men også kommuner, regioner, hospitaler, praktiserende læger og ikke mindst borgerne har alle andel i at identificere områder, hvor vi har brug for at styrke sundhedsvæsenet ved mere forskning.

Skal ind på fondenes lystavle

Udover selve forskningen er det også vigtigt, at de danske forskningsmiljøer samarbejder om at sikre flere midler.

Måske handler det om, at fondene ikke er klar over, at forskningen er et centralt fundament for udviklingen af sundhedsvæsenet

Camilla Palmhøj Nielsen og Kathrine Carstensen
Hhv. forskningschef og forsker, Defactum og Aarhus Universitet

For selvom sundhedstjenesteforskningen kan betragtes som et fundament for både det sundhedsvæsen, vi kender, og det vi kigger ind i, så er der få midler til området.

Det kan undre, at sundhedstjenesteforskning ikke står højere på fondenes dagsorden, når nu forskningen er så grundlæggende i forhold til vores fremtidige sundhedsvæsen.

Måske handler det om, at fondene ikke er klar over, at sundhedstjenesteforskning er et centralt fundament for udviklingen af sundhedsvæsenet.

Måske fordi vi forskere ikke er synlige og dygtige nok til at skabe opmærksomhed omkring det arbejde, vi laver.

Eller måske fordi sundhedstjenesteforskning handler om organisering af sundhedsvæsenet og primært henvender sig til beslutningstagere, og derfor kan synes fjernt fra de borgere, vi skaber sundhed for.

Men med et blik ind i sundhedsreformens krystalkugle, kan vi nævne flere områder, hvor der er behov for yderligere forskning.

For eksempel hvordan sundhedsrådene bringes i spil som en ny styringsstruktur; hvordan overdragelse af myndighedsansvaret fra kommuner til regioner påvirker nærhed og kvalitet af ydelserne; hvordan kronikerpakkerne omsættes til praksis på tværs af sundhedsvæsenet – eller hvordan digitalisering bliver en reel drivkraft for sammenhængende forløb i det nære sundhedsvæsen.

Så lad os nu gå i dialog. Udvikling af sundhedsvæsnet kalder på samarbejde – også med jer fonde.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026