Sundhedsforskere i opråb: Fondsmidler forbigår afgørende forskningsområde

Camilla Palmhøj Nielsen og Kathrine Carstensen
hhv. forskningschef og lektor, Defactum og Aarhus Universitet, og forsker, Defactum
Forskningen i sundhedsvæsenet som organisation er vigtigt. Det fremhæver aftalepartierne bag sundhedsreformen fra 2024, og vi kan ikke være mere enige.
For sundhedstjenesteforskning, som det hedder, er et væsentligt element i – hvis ikke nærmere fundament for – hele det arbejde, der ligger foran os med at transformere sundhedsvæsenet og implementere sundhedsreformen.
Men skal vi skabe det fundament, har vi som sundhedstjensteforskere brug for et godt samarbejde med fondene for at sikre, at området prioriteres.
Forskningen anvendes i høj grad af politikere, planlæggere og administratorer – især nu hvor vi står overfor en helt ny sundhedsreform
Camilla Palmhøj Nielsen og Kathrine Carstensen
Hhv. forskningschef og forsker, Defactum og Aarhus Universitet
Særligt relevant for den nye reform
Sundhedstjenesteforskning er et studie af, hvordan både sociale faktorer og økonomiske incitamenter i samspil med også organisatoriske strukturer og sundhedsteknologier påvirker kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.
Forskningen anvendes i høj grad af politikere, planlæggere og administratorer – især nu hvor vi står overfor en helt ny sundhedsreform og et sundhedsvæsen, der skal udvikles.
Som de tre forfattere Kirsten Wisborg, Michaela Schiøtz og Pernille Tanggaard Andersen skriver i et debatindlæg til Sundhedsmonitor 20. juni med overskriften “Sundhedsreformen kalder på grundige evalueringer og sundhedstjenesteforskning”, bliver vi nødt til at vide, hvad der virker, for hvem, under hvilke betingelser og til hvilken pris.
Så sundhedstjenesteforskning er vigtig. I første omgang for de beslutningstagere, som skal skabe et godt og bæredygtigt sundhedsvæsen. Dernæst for alle os, som bruger sundhedsvæsenet.
Kræver bredt samarbejde
Der findes flere kompetente forskningsmiljøer på sundhedstjenesteforskningsområdet i Danmark.
I Defactum i Region Midtjylland, der er blot ét af de miljøer, har vi langvarig erfaring på området, og for nuværende retter vi blandt andet fokus på det nære sundhedsvæsen.
Lige præcis det nære sundhedsvæsen står højt på dagsordenen i sundhedsreformen. Vi må og skal kunne tilbyde sundhed tæt på de borgere, der har brug for den. Derfor forsker vi i og undersøger mulighederne for udvikling af netop det.
Men de bedste resultater – også forskningsresultater – kommer af dialog og samarbejde. Og når vi taler om udviklingen af de nære sundhedstilbud, er der mange aktører, som bør være en del af sådanne dialoger og samarbejder.
Naturligvis de forskellige forskningsmiljøer og fagprofessionelle, men også kommuner, regioner, hospitaler, praktiserende læger og ikke mindst borgerne har alle andel i at identificere områder, hvor vi har brug for at styrke sundhedsvæsenet ved mere forskning.
Skal ind på fondenes lystavle
Udover selve forskningen er det også vigtigt, at de danske forskningsmiljøer samarbejder om at sikre flere midler.
Måske handler det om, at fondene ikke er klar over, at forskningen er et centralt fundament for udviklingen af sundhedsvæsenet
Camilla Palmhøj Nielsen og Kathrine Carstensen
Hhv. forskningschef og forsker, Defactum og Aarhus Universitet
For selvom sundhedstjenesteforskningen kan betragtes som et fundament for både det sundhedsvæsen, vi kender, og det vi kigger ind i, så er der få midler til området.
Det kan undre, at sundhedstjenesteforskning ikke står højere på fondenes dagsorden, når nu forskningen er så grundlæggende i forhold til vores fremtidige sundhedsvæsen.
Måske handler det om, at fondene ikke er klar over, at sundhedstjenesteforskning er et centralt fundament for udviklingen af sundhedsvæsenet.
Måske fordi vi forskere ikke er synlige og dygtige nok til at skabe opmærksomhed omkring det arbejde, vi laver.
Eller måske fordi sundhedstjenesteforskning handler om organisering af sundhedsvæsenet og primært henvender sig til beslutningstagere, og derfor kan synes fjernt fra de borgere, vi skaber sundhed for.
Men med et blik ind i sundhedsreformens krystalkugle, kan vi nævne flere områder, hvor der er behov for yderligere forskning.
For eksempel hvordan sundhedsrådene bringes i spil som en ny styringsstruktur; hvordan overdragelse af myndighedsansvaret fra kommuner til regioner påvirker nærhed og kvalitet af ydelserne; hvordan kronikerpakkerne omsættes til praksis på tværs af sundhedsvæsenet – eller hvordan digitalisering bliver en reel drivkraft for sammenhængende forløb i det nære sundhedsvæsen.
Så lad os nu gå i dialog. Udvikling af sundhedsvæsnet kalder på samarbejde – også med jer fonde.
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling






















