Dr. Elisa A. Liehn er blevet udnævnt til professor i translationel kardiologi ved Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet.
Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Hun startede sin karriere ved Institut for Cellebiologi på det førende medicinske universitet i Rumænien, Carol Davila University of Medicine and Pharmacy, hvor hun studerede human medicin. I september 2000 fik hun tildelt sin doktorgrad.
Herefter forsatte hun sin forskning ved Institut for Molekylær Kardiovaskulær på det tyske universitetshospital Universitätsklinikum i Aachen og fik i 2007 tildelt sin ph.d. med udmærkelse af RWTH Aachen.
Desuden startede Elisa Liehn sin egen forskningsgruppe kaldet HeART, der blandt andet undersøger hjertetilfælde samt udviklingen af nye strategier til at behandle åreforkalkning og blodpropper i hjertet.
Syddansk Universitet har med den nyudnævnte professor en stærk profil på deres forskningshold. I løbet af sin tid som forsker har Elisa Liehn udgivet mere end 105 artikler og rapporter samt flere tusinde henvisninger. Dette har blandt andet bidraget til, at hun i 2012 blev hædret med Friedrich-Wilhelm-prisen af RWTH Aachen.
Med sin nye titel som professor ønsker Elisa Liehn fremadrettet at styrke den translationelle forskning.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























