Tænketank: Sådan kan universiteterne overvinde presset økonomi
FORSKNING: Eksterne forskningsmidler presser universiteterne. Det er hovedoverskriften i en ny rapport, der undersøger, hvordan man skaber de bedst mulige vilkår for den danske forskning.
Jacob Pedersen
FreelancejournalistFlere universitetsledere oplever, at det er svært at skabe et økonomisk råderum til øvrige prioriteringer og mere riskofyldte aktiviteter.
Det skyldes, at et voksende antal opgaver finansieres af interne midler, ligesom en stor del af de interne midler er fastlåst medfinansiering og afledte omkostninger knyttet til eksterne forskningsbevillinger.
Bliver de offentligt finansierede universiteters økonomi for låst af statens, fondes eller andre eksterne parters valg og dispositioner, kommer universiteternes autonomi i fare, lyder frygten, og det kan gå ud over støtten til talenter, forskningsideer eller forskningsområder, som har svært ved at tiltrække eksterne forskningsbevillinger.
Mere risikovillig forskning
Mulighederne for at ’sikre vækstlaget, diversiteten og muligheden for at frembringe nybrud i dansk forskning’ har tidligere været berørt af DEA og Danmarks Frie Forskningsfond, som i en rapport fra oktober har undersøgt mulighederne for at finansiere mere risikovillig forskning.
Dengang var konklusionen, at forskere skal have fred fra konstant at publicere, at pengene skal spredes bedre, og at risikovillighed skal belønnes.
Med rapporten ønskede forfatterne en debat om, hvordan fonde kan fremme risikovillighed i vurderingen af, hvilke forskere og forskningsprojekter der skal have penge.
Rapporten fra DEA og Den Frie Forskningsfond understregede, at både forskningsfinansierende fonde og universiteter derfor har en vigtig rolle i at sikre stabile rammer for finansiering til forskere, der kan udfordre og flytte videnskabens grænser.
Det er disse konklusioner, der kan siges at være en forløber for den nye rapport fra DEA og CBS.
Forskning
