Tættere dialog mellem universiteter og erhvervsliv

Af Mariane Dissing
Adm. dir. for Finanssektorens Arbejdsgiverforening 

Universiteterne kan ikke løbe fra ansvaret

Det er glædeligt, at Jens Oddershede går ind i debatten om at skabe bedre samspil mellem universiteter og erhvervsliv. Det er dog ikke nok bare at skyde bolden tilbage på den anden banehalvdel.

Det ligner spredt fægtning, som primært har til formål at afbøde den ubekvemme sandhed, at universiteterne stadig kan gøre meget mere for at involvere erhvervslivet i udformningen og gennemførelsen af uddannelserne.

Det ligner spredt fægtning, som primært har til formål at afbøde den ubekvemme sandhed, at universiteterne stadig kan gøre meget mere for at involvere erhvervslivet i udformningen og gennemførelsen af uddannelserne.

Mariane Dissing
Adm. dir. for Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Når det er sagt, er det positivt, at formanden for rektorkollegiet kommer med konkrete forslag og dermed lægger op til dialog.

Vi leverer allerede eksterne undervisere og praktikpladser
I sit indlæg efterlyser Jens Oddershede flere eksterne undervisere og praktiksamarbejder fra erhvervslivet. Erhvervsfolk fra den finansielle sektor optræder imidlertid allerede i stor stil både som undervisere og censorer på universiteter og erhvervsakademier. Men dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer. Vi går gerne ind i en nærmere drøftelse med Danske Universiteter om at systematisere og udbygge den direkte erhvervstilstedeværelse på universiteterne.

Det undrer dog lidt, at Jens Oddershede ikke fokuserer på de mange aftagerpaneler på landets universiteter. Her har universiteterne en unik mulighed for netop at styrke det direkte samarbejde mellem de aftagende virksomheder og uddannelsesinstitutionerne. Aftagerpanelerne kan bruges meget mere og bedre, end de bliver i dag.

Jens Oddershede efterlyser også, at virksomhederne tilbyder flere trainee-forløb. Trainee-ordninger eksisterer allerede mange steder, hvor det ikke er umuliggjort af overenskomster. Og der laves særlige opstartsforløb, såkaldte graduate-programmer, for akademikere på mange arbejdspladser i Danmark.

Fuldtidsansatte deltidsstuderende på kandidatuddannelserne er en god ide
Det har længe været et ønske fra finanssektorens side at skabe et bachelorarbejdsmarked, hvor kandidatuddannelserne kan bruges som en efteruddannelsesmulighed.

Her er det et problem, at SU-reformens krav om, at de studerende skal gå op til eksamener svarende til 60 ECTS per år, blokerer for at læse kandidatuddannelserne som fleksible forløb sideløbende med relevant erhvervsarbejde. Jens Oddershedes forslag om at lade fuldtidsansatte studere kandidatuddannelser på deltid vil kræve en dispensation fra denne regel. Ikke desto mindre er det en god idé, der vil bane vej for et dynamisk samspil mellem arbejdsliv og uddannelse.

Det er klart, at fuldtidsstuderende, der modtager SU, ikke skal omfattes af dispensationen, da det vil undergrave effekten af SU-reformens i øvrigt positive målsætning om hurtigere gennemførelselstid på fuldtidsuddannelserne.

Længere fuldtidsstudier er ikke løsningen, men en del af problemet
Det er til gengæld svært at se, hvem der får noget ud af Jens Oddershedes forslag om at forlænge studietiden med 30 ECTS-point. Staten skal betale mere, de studerende skal blive længere på universiteterne, universiteterne får et større pladsproblem, og endelig må erhvervslivet vente endnu længere på, at de studerende bliver færdige.

Dårlige jobudsigter skal ikke føre til forlænget studietid. Problemet skal i stedet løses ved at tilbyde og tilrettelægge uddannelser, som i højere grad modsvarer arbejdsmarkedets behov. Det kan f.eks. ske gennem en stærkere inddragelse af aftagerpanelerne i dette arbejde. Også selvom det betyder, at man må nedtone andet i uddannelserne.

Gerne bedre vejledning
Endelig peger Jens Oddershede på bedre vejledning som en del af løsningen og efterspørger mere præcise anvisninger fra erhvervslivet om fremtidens behov på arbejdsmarkedet.

Den debat er også vigtig, og vi tager den gerne. Men den klarer ikke problemet alene. Hvis vi vil ændre de uddannelsessøgendes adfærd i forbindelse med deres studievalg, må man gå meget længere.

Det væsentligste problem i forhold til de unges uddannelsesvalg i dag er, at de må vælge på et tyndt grundlag. Som med alt andet kræver det fornuftige valg, at man kan sammenligne produkterne. På nuværende tidspunkt er den nemmest tilgængelige sammenlignelige oplysning adgangskravet og studiets geografiske placering. Og det er ikke godt nok.

Alle eksisterende uddannelsesudbud bør kunne levere sammenlignelige data, der tydeligt indikerer uddannelsernes kvalitet og arbejdsmarkedsrelevans. Vigtige data her er gennemførelsesprocent, gennemsnitlig gennemførelsestid, resultat af undervisningsmiljøvurderinger, beskæftigelsesprocent for dimittender efter 6 mdr. og 24 mdr. samt gennemsnitligt lønniveau for dimittender efter 1 år og 10 år.

Det centrale er, at de unge dermed får en reel mulighed for at sammenligne uddannelserne med hinanden og træffe deres uddannelsesvalg på et oplyst grundlag.

Mere dialog - tak
Diskussionen, som Jens Oddershede nu tager fat i, er helt afgørende for at sikre fremtidig vækst og velstand i Danmark. Uddannelser giver kun mening, hvis de fører til beskæftigelse. Det gælder også universitetsuddannelser. Derfor skal vi have en tættere dialog mellem universiteter og erhvervsliv. Vi håber, at den nye debativer afspejler et reelt ønske om mere dialog og samarbejde, som vi fra FA's side meget gerne deltager i.