Teknologi skaber nye paradigmer i sundhed

Altinget fik fat i Peder Jest, ligesom han var kommet hjem fra Las Vegas. Tidligere i marts havde spillebyen lagt hus til konferencen HIMSS – Healthcare Information Management and Systems Society – den største konference af sin art inden for sundhedsteknologi. Herfra kunne direktøren på Odense Universitetshospital og professor i medicin berette om en sundhedsvidenskabelig ny fager verden.

"En af de rigtig store trends, der blev diskuteret, var kunstig intelligens på baggrund af big data og billedteknologi," fortæller Peder Jest.

Kunstig intelligens, eller Artificial Intelligence (AI), kan således sikre, at vi får de rigtige diagnoser, når vi bliver syge eller kommer til skade. 

"Et eksempel på, hvordan AI fungerer i praksis, er, at man i San Francisco tager billeder af skader mod brysthulen. Så kan AI'en fortælle nærmere, hvad skaden går ud på – om der er fri luft eller sprængte kar. Det kan AI'en afsløre, når den sammenholder billedet med de store mængder patientdata, den kender i forvejen," siger Peder Jest. 

På lang sigt bliver det nok muligt at leve 130-140 år, når man finder måder at udskifte eller understøtte dele af kroppen, som den bliver ældre.

Peder Jest
Professor og direktør, Odense Universitetshospital

Sådan noget er kun begyndelsen: "Den største teknologiske revolution nogensinde er udviklingen af AI, på alle områder, ikke kun i sundhedssammenhæng. Det vil medføre disruption på langt flere områder, end vi forventer eller tror," tilføjer han. 

Mobilen giver en advarsel
Det er nu ikke kun i USA, man ser indikationer af, at store ting er på vej – og at vi allerede ser glimt af fremtiden i dagens sundhedsbehandling. Mobildata kan afsløre psykisk sygdom, påpeger Lars Vedel Kessing, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center København. Det bliver til stor hjælp for patienter med bipolar lidelse, at man kan skride ind hurtigt. 

Der er jo i forvejen andre systemer, hvor behandlere og forskere kan slå op, hvem der har hvilke diagnoser eller får bestemt medicin. Det nye er så, at det handler om gener, og det ser man som et kæmpe problem. Men jeg tror sådan set, at om 10-15 år vil man opfatte det på samme måde som en blodprøve i dag.

Søren Brunak
Professor, The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research

"Det, vi har vist, er, at en smartphone kan bruges til at sige noget om, hvorvidt en patient er manisk eller depressiv. Patienter med depression modtager flere telefonopkald, måske fra bekymrede pårørende, mens patienter med mani selv er aktive. Den fysiske aktivitet, som mobilen kan måle via sendemaster, ændrer sig også. Et tredje måleområde er tale – ikke målt på, hvad folk siger, men måden de siger det på. Taler man hurtigere eller højere, langsommere eller lavere end ellers, så kan det være tegn på mani eller depression," siger Lars Vedel Kessing. 

Ingen er nok uenige i, at det er godt for patienten at vide besked om problemer på vej. Men her ser vi også en forsmag på nogle spørgsmål om personlige informationer, der bliver større i fremtiden. 

"Det er klart, at de her data kun skal være nogen, der går mellem behandler og patient, uden adgang for andre aktører. Det er selvfølgelig også frivilligt, om patienter vil være med, og langt de fleste vil gerne. Det er ofte unge mennesker med bipolar lidelse, der er vant til teknologien og trygge ved den," analyserer Vedel Kessing. 

Lad lægen være læge
Også Peder Jest ser perspektiverne for fremtiden, når dataindsamling sker gennem patientens smartphone. Både for at blive klogere på den enkelte patient og for at indsamle de store mængder data til forskning. Men, tilføjer han, teknologi vil også betyde en forskel for eksempel for sundhedspersonalet på hans hospital. 

"Det vil frisætte personalet til den personkontakt, som maskinerne ikke kan erstatte. Den empatiske adfærd og kontakt er stadig nu og i fremtiden afgørende. I dag har vi gjort personalet til it-folk, men i fremtiden kan læger og sygeplejersker blive fri for selv at skulle dokumentere alting," siger han. 

Fremtidens store mængder data, der kobles på de rigtige måder, kan give os et helt nyt diagnosesystem. For eksempel dækker begreber som cancer og diabetes over mange forskellige grupper af problemstillinger. Men tænkeligt vil big data afsløre, at vi kan opdele diagnoser på nye og mere hensigtsmæssige måder. 

Det bliver også konkret mærkbart for den enkelte patient, at systemet ved besked med genetikken: 

"Individualiseret medicin var et andet af de helt store temaer på HIMSS-konferencen. Vi kalder det precision medicine. Det er medicin, der kun er beregnet til lige præcis dig og dine behov, og det kan man altså sammensætte ud fra den genetiske information, vi får," siger Peder Jest. 

Her er det, at diskussionen hurtigt bliver politisk. Netop i dette forår behandler Folketinget forslaget til et nationalt genomcenter, der indsamler data om borgernes genomer, når de bliver kortlagt i forbindelse med behandling. Det har vakt bekymring hos flere aktører, for hvad så med sikkerheden for private og personfølsomme data? 

Fra forskernes perspektiv er muligheden for samkøring derimod et argument for, ikke imod. Og i den type spørgsmål har Danmark og danske data en særlig status. 

"Danmark er yderst interessant på grund af vores CPR-register. Vi havde et møde med University of City San Francisco om AI. De sagde til os, at de var mere interesserede i tre millioner data fra os end hundreder af millioner data fra andre. For når de har CPR-data, ved de også noget om familieforhold, sociale forhold osv. Derfor er de meget interesserede i, at vi fra dansk side er med til at udvikle fremtidens teknologi," siger Peder Jest. 

Vi tager datasikkerhed alvorligt
Men bekymrer det slet ikke forskerne, at der på den måde vil være ekstremt følsomme personoplysninger flydende rundt derude? Det vil professor Søren Brunak gerne præcisere. Han arbejder på The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research under Københavns Universitet. Han er også en af dem, der har kombineret forskning i genetik med forskning i nye sikkerhedsmodeller for at håndtere data. 

"Jeg vil ikke sige, jeg er bekymret, men jeg tager det meget alvorligt. Vi skal logge, hvad folk gør, skabe en sikker ramme omkring de her ting. Jeg tror dog, noget af frygten er talt for højt op. Der er jo i forvejen andre systemer, hvor behandlere og forskere kan slå op, hvem der har hvilke diagnoser eller får bestemt medicin. Det nye er så, at det handler om gener, og det ser man som et kæmpe problem. Men jeg tror sådan set, at om 10-15 år vil man opfatte det på samme måde som en blodprøve i dag," siger Søren Brunak. 

Befolkningens tillid vil i det hele taget være afgørende for, hvor hurtigt fremgangen går, siger Søren Brunak. Også i lyset af, at der skal være politisk vilje til at udnytte de danske fordele ved CPR-information. CPR-registerets kvalitet anerkender Brunak gerne, men advarer mod at tage noget for givet: 

"Jeg tror ikke, Danmarks styrkeposition i den forbindelse vil vare ved særlig længe, hvis vi sidder på hænderne, og det har vi gjort for meget. Vi er nødt til at få sekventeret en masse menneskers dna og sammenholde det med behandlingsresultater. Også selv om vi selvfølgelig kan få en masse viden fra andre landes projekter," siger Brunak.

Professoren understreger også, at for eksempel forsikringsselskaber og arbejdsgivere ikke får adgang, og politiet kun i helt særlige situationer.

På kurs mod nye paradigmer
Forskerne er enige i deres vurderinger på mange punkter. Der er klar forvisning om, at der er store ting på vej. I sagens natur er det sværere at gætte, hvornår forandringerne for alvor vil kunne mærkes. 

"Vi er først nødt til at få sekventeret en masse menneskers dna og sammenholde det med kendt information. Det bliver et spørgsmål om politisk vilje og befolkningens tillid i Danmark," fortæller Søren Brunak. 

Længere ud i fremtiden er der også dem, der tænker i muligheder for styring af medicin inde i selve kroppen. Her taler vi om en type robotter, som kan løse de nødvendige medicinske opgaver inde i kroppen. Som årene går, kan robotter produceres i stadig mindre format. Den dag kommer, hvor de så at sige kan "leve" i kropsvæsker, og derpå vil de kunne løse vores medicinske problemer indefra. 

Allerede nu regner man med, at hver anden pige født i dag har udsigt til at opleve sin 100-års fødselsdag, og det lyder jo som en dyr fornøjelse for samfundet, hvis den tendens får yderligere ben at gå på, som sundhedsteknologien udvikler sig. Men pas lige på med at tale om ældrebyrde, indskærper Peder Jest. 

"For her er det gode også, at det bliver til flere raske og omkostningsfrie år. Ældrebyrde er et misvisende ord, så længe det drejer sig om raske og produktive mennesker. Det er sygdomsbyrde, der kan være problemet.” 

Men hvor lang tid får man så, om alt går vel? Journalisten i midten af 30'erne har en chance for at blive ældre end noget menneske, som i skrivende stund har levet, mener Peder Jest. Altså ikke en garanti, men en fair chance. 

"På langt sigt bliver det nok muligt at leve 130-140 år, når man finder måder at udskifte eller understøtte dele af kroppen, som den bliver ældre," mener professoren.