
Folketingsmedlem for Konservative og tidligere socialminister Mai Mercado vender tilbage til Folketinget efter otte måneders sygemelding.
Det skriver hun i et opslag på Facebook.
Mai Mercado fik konstateret brystkræft i august 2025, men er efter operation, kemoterapi og medicinsk behandling klar til at vende tilbage til Christiansborg. Hun skriver:
"Torsdag er jeg tilbage på arbejde. Det er en stor personlig milepæl for mig. Jeg har set frem til det længe – til at møde kollegerne igen, indtage min plads i Folketingssalen og til at komme tilbage i arbejdet og til noget så enkelt som en hverdag."
Siden hendes sygemelding har Joachim Hoffmann-Petersen ageret suppleant for Mercado i Folketinget.
Joachim Hoffmann-Petersen blev ved Folketingetsvalget selv valgt ind, hvorfor en ny suppleant skulle findes, såfremt Mercado forblev sygemeldt. Hoffmann-Petersen er byrådsmedlem i Odense Byråd.
Mai Mercado har været medlem af Folketinget for Konservative siden 2011 og var børne- og socialminister fra 2016 til 2019 i VLAK-regeringen.
Hun er tidligere gruppeformand for den konservative folketingsgruppe samt statsrevisor og næstformand for Retsudvalget.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne



























