Michael Rosholm
Per Kongshøj MadsenTidligere vismand er ny formand for tænketanken AE
Økonomiprofessor Michael Rosholm er blevet udnævnt til ny formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Det oplyser rådet i en pressemeddelelse.
Michael Rosholm var i en seksårig periode vismand for De Økonomiske Råd, og siden 2002 har han været professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.
Derudover har han siden 2013 været en del af ledelsen i TrygFondens Børneforskningscenter.
Nu byder fremtiden på nye udfordringer for den tidligere vismand, der skal bestride posten som bestyrelsesformand i den økonomisk-politiske tænketank AE. En post, han overtager fra Per Kongshøj Madsen, der har siddet på posten siden 2006.
”Som en tænketank, der leverer samfundsøkonomiske analyser af høj kvalitet med henblik på at fremme lige muligheder og social retfærdighed i det danske samfund, har AE en vigtig opgave, og jeg er meget glad for mit nye hverv som formand,” udtaler Michael Rosholm i pressemeddelelsen.
Den mangeårige formand, Per Kongshøj Madsen, takker dermed af efter 14 år på posten. I den forbindelse udtrykker han sin tilfredshed over, at valget er faldet på Michael Rosholm:
”Jeg er glad for, at det er Michael Rosholm, der tager over som bestyrelsesformand. Med det CV kan ingen være i tvivl om Michaels faglige tyngde, og han er en fremtrædende og vigtig stemme i den økonomiske debat,” udtaler Per Kongshøj Madsen i pressemeddelelsen.
Michael Rosholm er uddannet cand.oecon. ved Aarhus Universitet i 1993.
Omtalte personer

Michael Rosholm
Formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2020-, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 2002-, i ledelsen for TrygFondens Børneforskningscenter

Per Kongshøj Madsen
Professor emeritus, Institut for Politik og Samfund, Aalborg Universitet, fhv. formand for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2006-2020),
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling





















