Tørnæs: Jeg er stadig glad for gymnasiereformen

GYMNASIET: Selv om gymnasiereformen har vist sig at have en række mangler, er Ulla Tørnæs (V), der som undervisningsminister fik den forhandlet på plads, fortsat stolt og glad for den. Hun forstår samtidig ikke, at utilfredse partifæller som Claus Hjort Frederiksen først nu kommer med deres kritik.

Forhenværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er stadigvæk glad for gymnasiereformen, selv om den i den seneste tid har været under hård beskydning fra både partifæller og politiske modstandere. 
Forhenværende undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) er stadigvæk glad for gymnasiereformen, selv om den i den seneste tid har været under hård beskydning fra både partifæller og politiske modstandere. Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Per Bang Thomsen

Det kan godt være, at der er kommet for mange studieretninger på gymnasiet, og at alt for mange unge vælger gymnasievejen på bekostning af erhvervsuddannelserne.

Men gymnasiereformen fra 2004 var rigtig tænkt. Og trods de nuværende problemer var den ikke en fejltagelse, som Venstre-veteranen Claus Hjort Frederiksen eksempelvis har givet udtryk for.

Det fastslår venstrepolitikeren Ulla Tørnæs, der som undervisningsminister under VK-regeringen fik forhandlet reformen på plads.

“Jeg er stadigvæk glad for gymnasiereformen, og jeg mener, at det var rigtigt på det tidspunkt at lave en reform, hvor man fik sat fokus på de naturvidenskabelige fag. Det er lykkedes på htx, som er blevet en kæmpe succes. Derfor er der samlet set tale om en styrkelse af området, selv om det måske ikke er slået lige så meget igennem på det almene gymnasium,” siger Ulla Tørnæs, der både er “stolt og glad over”, at gymnasiereformen har ligestillet de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Jeg er stadigvæk glad for gymnasiereformen, og jeg mener, at det var rigtigt på det tidspunkt at lave en reform, hvor man fik sat fokus på de naturvidenskabelige fag.

Ulla Tørnæs (V)
Forhenværende undervisningsminister

“Derudover var et af målene at gøre eleverne mere studieegnede, og det har man også nået,” siger Ulla Tørnæs, der i dag er europaparlamentariker for partiet i Bruxelles.

Hvorfor først kritik nu?
Meldingen kommer, efter hendes eget parti i den seneste tid har rettet et kritisk fokus på gymnasiereformen. 

Ifølge næstformand Kristian Jensen har det almene gymnasium mistet fokus i de seneste ti år, og derfor er det brug for at stramme op på det. Det vil blandt andet ske med det uddannelsesudspil, som partiet har på tegnebrættet.

Bertel Haarder, der efterfulgte Ulla Tørnæs som undervisningsminister, har også flere gange kritiseret den. Og spørger man Claus Hjort Frederiksen, blev partiet ligefrem “ramt af en psykose”, da det sagde god for gymnasiereformen.

Det er hun dog ikke selv enig i.

“Det burde Claus Hjorth Frederiksen i øvrigt også have taget fat i for 10 år siden, da reformen blev forhandlet på plads, i stedet for at sige det med 10 års tilbagevirkende kraft. Jeg tror hele tiden, han har ment det, men han sagde det ikke så direkte til mig, som han efterfølgende har gjort,” siger hun.

Hjort: Vi protesterede den gang
Ulla Tørnæs understreger, at det var Bertel Haarder, der som hendes efterfølger på undervisningsministerposten i givet fald burde have implementeret den anderledes.

“Bertel Haarder burde have trukket stikket til reformen, hvis den var så forfærdelig for Venstre. Og hvis han var så meget imod den, kan jeg ikke forstå, at han som minister valgte at gennemføre den,” siger Ulla Tørnæs. 

Det giver Claus Hjort Frederiksen dog ikke meget for.

“Jeg kan bare sige, at både Bertel Haarder og jeg også protesterede den gang. Men desværre forgæves, for reformen var forfejlet, og derfor bliver vi nødt til at stramme op nu. Blandt andet i forhold til al den tværfaglige snak, som ikke holder nogle steder, når fagligheden ikke er på plads,” siger Claus Hjort Frederiksen.

Problemer er kommet løbende
Bertel Haarder bekræfter, at både han og Claus Hjort Frederiksen var meget kritiske.

"Men forliget var blevet indgået, så det var for sent. Og mange af de strukturelle uhensigtsmæssigheder, som har vist sig i forhold til eksempelvis de mange studieretninger, og at de adgangsgivende højniveau fag er blevet trængt væk, er kommet løbende," siger Bertel Haarder og understreger, at han fik vedtaget flere ændringer til reformen. 

Han mener samtidig ikke, at Ulla Tørnæs kan klandres for de problemer, gymnasiet ifølge Venstre har i dag.

"Det er altid nemt at være bagklog, men Ulla Tørnæs kunne ikke vide, hvad reformen ville føre til, og hvilken adfærd gymnasierne og eleverne ville udvise," siger Bertel Haarder, der var undervisningsminister fra 2005 til 2010.

For mange studieretninger
Når det er sagt, er Ulla Tørnæs enig med sit parti i, at der er brug for at begrænse antallet af studieretninger på gymnasiet.

Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet findes der i dag 209 forskellige retninger, og det er alt for mange, mener hun.

“Nu var jeg ikke minister, da gymnasiereformen trådte i kraft. Men noget af det det, der undrer mig, var den hærskare af forskellige studieretninger, som pludselig opstod ude på gymnasierne. Det var på ingen måde hensigten, da vi lavede reformen,” siger Ulla Tørnæs.

Ifølge den forhenværende undervisningsminister skyldes det, at reformen af de gymnasiale ungdomsuddannelser blev implementeret samtidig med, at kommunalreformen fra 2007 blev foldet ud. Hvor det før var staten, der havde ansvaret for gymnasierne, blev de nu selvejende institutioner.

Det førte ifølge Ulla Tørnæs til, at “der gik konkurrence i den” hos gymnasierne.

Spild af ressourcer
“For gymnasierne kom det til at handle om at oprette mange studieretninger for at tiltrække så mange elever som muligt,” siger hun og fortsætter:

“Hovedskitsen var, at der på hvert gymnasium skulle være en naturvidenskabelig, en eller to humanistiske og en kunstnerisk-musisk studieretning. Men det blev et sandt bombardement af mange forskellige og ofte også kreative studieretninger, og det er svært for de unge at navigere igennem dem. Det er spild af ressourcer, at de efterfølgende skal supplere op for at få de adgangsgivende fag, de skal bruge, for at komme ind på de videregående uddannelser,” siger Ulla Tørnæs. 

Hun vil dog ikke blande sig i, om der nu skal lægges politisk låg på, hvor mange studieretninger gymnasierne må oprette.

Men havde I for meget tiltro til, at gymnasierne selv kunne styre, hvor mange studieretninger de ville oprette?

“Da gymnasiereformen blev vedtaget, blev de jo styret på en helt anden måde. Så kom kommunalreformen, og det fik gymnasierne til at oprette mange forskellige studieretninger for at sikre, at de har mange elever. Det var ikke tænkt sådan.”

Tværfaglighed er nødvendigt
Et andet synspunkt, der ofte har været oppe at vende i løbet af de seneste måneders gymnasiedebat, er spørgsmålet om fagligheden i gymnasiet. 

Et af målene med reformen var at styrke den tværfaglige undervisning og få fagene til at arbejde bedre sammen. Det er dog ifølge de borgerlige og Socialdemokraterne gået ud over den traditionelle kernefaglighed, og derfor skal den styrkes i forbindelse med det kommende gymnasie-eftersyn.

Ulla Tørnæs har ikke fulgt med i den seneste tids debat eller forskning på området, og derfor kan hun ikke vurdere, om der er kommet for meget fokus på den tværfaglige undervisning.

“Men der kan være god grund til at se på det, hvis det tværfaglige er blevet indført på bekostning af den traditionelle faglighed. Men man kommer ikke uden om at skulle samarbejde i dag. Hverken i virksomhederne eller på de videregående uddannelser. Det handler om at tænke fagene sammen. Men forudsætningen for at kunne gøre det, er, at man også kender de enkelte fag,” siger hun. 

For mange i gymnasiet
Ulla Tørnæs mener dog, at der er for mange unge, som i dag vælger gymnasiet. 

Ifølge Undervisningsministeriet valgte knapt tre ud af fire af de unge, som forlod grundskolen i år, en gymnasial ungdomsuddannelse.

Det var slet ikke meningen, understreger Ulla Tørnæs.

“Gymnasiet er og bliver en studieforberedende ungdomsuddannelse og ikke 12 års obligatorisk skolegang. Og det er jo ikke tre ud af fire unge, der skal tage en videregående akademisk uddannelse. En stor del af gymnasiets succes sker på bekostning af erhvervsuddannelserne, og derfor er det vigtigt, at vi får attraktive erhvervsuddannelser,” siger Ulla Tørnæs.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bertel Haarder

Fhv. MF og minister (V)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1970)

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Ulla Tørnæs

Formand, Den Sociale Investeringsfond, Danida Fellowship Centre, bestyrelsesmedlem, professionshøjskole UC-Syd
exam.art. i fransk (Odense Uni. 1984), ED i fransk (Handelshøjskolen i København 1988), Bestyrelsesuddannelse CBS

0:000:00