UC Syd: Uddannelserne kan ikke løse udfordringer med kønsbalancen alene

DEBAT: UC Syd har succes med at øge optaget af mænd i klassiske kvindefag. Men uddannelserne kan ikke gøre det alene. Lad os se på, om ligestilling skal være et kvalitetskriterie, skriver Birthe Friis Mortensen.

Af Birthe Friis Mortensen
Rektor, UC Syd

Flere kvinder får en videregående uddannelse, og de klarer sig bedre end mændene i uddannelsessystemet.

Drengene får dårligere karakterer i gymnasiet og i folkeskolen.

Nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at drengene får et markant dårligere snit end pigerne ved afgangseksamen i 9. klasse. Forskellen er kun øget i det seneste årti.

Trussel mod uddannelsesudbud
Mellem for eksempel gymnasiet og de videregående uddannelser tabes en del af drengene.

I nogle regioner søger de ikke ind på videregående uddannelser og opnår ikke den tilknytning til arbejdsmarkedet, som de kunne have opnået.

Antallet af potentielle ansøgere vil falde de næste ti år på grund af små ungdomsårgange. Det vil gøre det svært at opretholde bæredygtige, mindre udbudssteder, hvis vi ikke kan tiltrække studerende af begge køn.

Det gælder for eksempel på UC SYD, hvor 77 procent af de studerende på professionsbacheloruddannelserne i 2019 var kvinder.

Hvis vi ikke i højere grad får fat i mændene, får vi problemer med at have studerende nok til at holde fast i det udbud af uddannelser i regionen, vi har nu.

For færre udbud betyder, at flere skal flytte sig længere efter en videregående uddannelse. Det betyder igen, at færre vil søge optagelse, og det gælder specielt mændene, der flytter sig mindst.

Markedsføring kan ændre kønsbundne søgemønstre. Derfor gentænkte vi i 2019 markedsføringen for at tiltrække flere mænd til de fire store velfærdsuddannelser til lærer, socialrådgiver, pædagog og sygeplejerske.

Vi lavede nyt billedmateriale med mandlige studerende til markedsføringen af uddannelserne og synliggjorde, at uddannelserne også er for mænd.

Vi tror, at det kan være med til at bryde søgemønstrene, når mandlige rollemodeller snakker åbent om studie og fag. Vi tror, at det virker, at vi overhovedet snakker højt om kønsulighed.

Vi fik rollemodellerne til at tale om de myter, der findes om mænd i de traditionelle kvindefag. De blev interviewet om at være mand på en uddannelse, som traditionelt har overvægt af kvindelige studerende, og interviewene blev lagt på sociale medier.

Vi råbte: Vi mangler mænd, og vi gjorde dem opmærksomme på, at de her uddannelser faktisk også er attraktive for jer. Mændene oplever at være eftertragtede, og det lader til at have en effekt.

Succes med optag af mænd
I 2019 var optaget på læreruddannelsen 88 mænd mod 70 året før – en stigning på knap 26 procent – på trods af at det samlede optag på uddannelsen faldt. I 2020 er antallet af mandlige optagne på læreruddannelsen steget igen. 96 mænd er begyndt at læse til lærer på UC SYD, otte flere end i 2019.

Vi har også haft en vis succes på socialrådgiver- og pædagoguddannelserne, og i år tilbød vi en studieplads på sygeplejerskeuddannelsen til 29 mænd ud af det samlede antal på 287. Det svarer til en andel på godt ti procent – mod syv procent på landsplan.

Vi har en forpligtelse til at uddanne flest muligt. Vi har et ansvar for at bevare et bredt udbud af uddannelser. Derfor skal vi have fat i flere mænd.

Men det skal vi også, fordi vi ved, at større kønslighed er til gavn for undervisningen, studiemiljøet, praksis, for samfundet, for både mænd og kvinder. For alle.

Der er normer og forventninger knyttet til køn og uddannelsesvalg, og det har en pris. Det skæve optag har konsekvenser for både uddannelse og arbejdsmarked, som ikke kan få leveret de dimittender, som det har brug for.

Samfundet går glip af en talentmasse, hvis man kun kan rekruttere kvinder til kvindefag og mænd til mandefag.

Brug for overordnede målsætninger om kønslighed
Vi kan forsøge at tale til minoritetskønnet i vores markedsføring. Vi kan lave strategier for at fastholde de mænd, vi har, og vi kan være opmærksomme på kønsstereotyper i dagligdagen.

Men uddannelsesinstitutionerne kan ikke løse kønslighedsudfordringerne alene.

Danmarks Akkrediteringsinstitution har indsamlet erfaringer om kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland.

I "Hvor kønt ser det ud?" beskrives det, hvordan køn og ligestilling er i fokus i evalueringer af uddannelser i forskellige lande i Europa, hvor kønslighed er et krav, som uddannelsesinstitutioner skal leve op til over for den eksterne kvalitetssikringsmyndighed.

Hvis en uddannelsesinstitution i for eksempel Sverige skal have sit kvalitetsstempel, forudsætter det tilfredsstillende arbejde med at håndtere problemer knyttet til køn og ligestilling på institutionens uddannelser.

Vi mener, at det er interessant at se på, om det er en praksis, vi skal indføre herhjemme.

Vi har brug for overordnede målsætninger om kønslighed, og en farbar vej mod kønslighed på uddannelserne kan være at løfte en del af opgaven væk fra den enkelte uddannelsesinstitution og placere den i et samarbejde mellem institution og landets kvalitetssikringsmyndighed.

Forrige artikel Damvad: Grib i egen barm, hvis der mangler dygtige medarbejdere Damvad: Grib i egen barm, hvis der mangler dygtige medarbejdere Næste artikel UCN efter sparekrav på markedsføring: Respekter institutionernes selveje UCN efter sparekrav på markedsføring: Respekter institutionernes selveje
Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

Venstre vil beholde forhøjet fradrag på forskning

UDSPIL: Venstre foreslår i sit udspil til finansloven at beholde det forhøjede fradrag for virksomheders forskning og innovation. Partiet vil også have en handlingsplan for at få et nyt EU-forskningsagentur placeret i København