Damvad: Grib i egen barm, hvis der mangler dygtige medarbejdere

Af Rune Heiberg Hansen
Director for Education & Employment, Damvad Analytics

I de kommende år vil der blive alvorlig mangel på kloge hoveder og hænder.

Derfor er det et problem, at både uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet på lange stræk er stærkt kønsopdelt.

Hvis virksomheder og brancher vil rekruttere bredere, bør de starte med at se på sig selv og spørge:

”Er vores kultur og omgangsform attraktiv for andre end os selv og dem, der ligner os?”

Flere brancher vil mangle ansatte
Dansk Energi har for nylig peget på, at den grønne omstilling vil skabe 290.000 nye job. Knap 200.000 af disse vil kræve en altovervejende teknisk kompetencegivende uddannelse.

Hvis man kun vil tiltrække kvinder, som kan ”tåle mosten” og være en af drengene, ja så må man acceptere, at de fleste kvinder, og en masse mænd, vælger at lægge deres karriere andre steder.

Rune Heiberg Hansen
Director for Education & Employment, Damvad Analytics

Samtidig vil der mangle cirka 40.000 flere SOSU’er i de kommende år, og flere børn og et politisk ønske om minimumsnormeringer skaber samtidig et behov for blandt andet flere pædagoger.

For ikke at tale om kronisk mangel på ingeniører, it-uddannede, sprogkyndige og specialister af snart sagt alle farver.

Med mangel på kvalificeret arbejdskraft er det en alvorlig udfordring, at kønsbalancen er særdeles skæv på så mange uddannelser. Blandt teknisk faglærte er samlet under ti procent kvinder og på de tekniske videregående uddannelser er en tredjedel af det seneste optag kvinder.

Lige så skævt som det står til på de tekniske uddannelser, står det til med modsat fortegn på velfærdsuddannelserne. Under ti procent af SOSU’er og sygeplejersker er mænd, og kun omkring hver fjerde pædagogstuderende er mand.

Den skæve kønsfordeling i uddannelsesvalgene matches af skæve kønsfordelinger på tværs af brancher. Indenfor bygge og anlæg er under ti procent kvinder, og i landets daginstitutioner er under 20 procent mænd. Og selv der, hvor der ser ud til at være flere af ’mindretals-kønnet’, er det ofte i andre funktioner.

Mandlige pædagoger arbejder således mest i klub eller SFO, men yderst sjældent i vuggestuer. På andre virksomheder arbejder mændene i produktionen, mens kvinderne er på kontoret.

Der er heldigvis mange virksomheder, hvor mænd og kvinder arbejder side om side, men kønsopdeling er fortsat tydeligt alt for mange steder.

Er arbejdspladserne mangfoldige?
Mange af de brancher, der mangler kvalificeret arbejdskraft, kan derfor med fordel forsøge at få bedre kønsbalance blandt de studerende. Det kommer dog ikke af sig selv og kræver ofte langvarige og vedvarende indsatser.

Erfaringen fra flere års indsats for at få flere kvinder til at søge mod STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering & Mathematics) er, at flere kvinder kan motiveres til at søge nye veje – men det tager lang tid.