Debat

Djøf: Det kønsopdelte uddannelsesvalg kræver en mere professionel tilgang til køn på uddannelserne

DEBAT: Fagprofessionelles stereotype ideer om køn påvirker børn og unge. Vi skal have en mere professionel tilgang til køn på uddannelserne, skriver Gitte Seeberg og og Sara Vergo.

Der er brug for at anerkende nødvendigheden af en mere professionel tilgang til køn på skoler og uddannelsesinstitutioner, skriver Gitte Seeberg og Sara Vergo.
Der er brug for at anerkende nødvendigheden af en mere professionel tilgang til køn på skoler og uddannelsesinstitutioner, skriver Gitte Seeberg og Sara Vergo.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gitte Seeberg og Sara Vergo
Hhv. direktør i Autobranchen, formand, Djøfs Ligestillingskomite og formand, Djøf Offentlig og medlem, Djøfs Ligestillingskomite

En rigtig dreng klatrer i træer, spiller bold og skiller ting ad.

En rigtig pige leger med dukker, laver perleplader og tegner.

Den slags fordomme – og forventninger – har vi alle sammen. Bevidst eller ubevidst.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Børn influeres fra de er ganske små af kønsstereotype forventninger fra omgivelserne. Det påvirker både deres selvforståelse og valg i livet.

Nødvendigt med anden tilgang til køn
Allerede inden børn møder skolen, er de for længst socialiseret ind i særlige forståelser af, hvordan man agerer som henholdsvis en ”rigtig” dreng og en ”rigtig” pige.

Fagprofessionelles ubevidste tilgang til køn medvirker derfor til at videreføre et samfund, hvor drenge i mindre grad uddanner sig, og piger ikke ser en ledelseskarriere som en mulighed for dem.

Gitte Seeberg og Sara Vergo
Hhv. direktør i Autobranchen, formand, Djøfs Ligestillingskomite og formand, Djøf Offentlig og medlem, Djøfs Ligestillingskomite

Køn er ubetinget en central faktor i forhold til selvforståelse, identitet og kultur.

Og fra forskning ved vi, at fagpersoner, pædagoger, skolelærere, vejledere ubevidst møder børn med stereotype forestillinger om, hvad drenge og piger er gode til og dermed skaber ulige betingelser for læring hos både drenge og piger.

Det er således markant, at unge mænd i langt højere grad end kvinder tabes på uddannelsesvejen, mens kvinder er overrepræsenterede i for eksempel lavtlønnede omsorgsorienterede fag.

Fagprofessionelles ubevidste tilgang til køn medvirker derfor til at videreføre et samfund, hvor drenge i mindre grad uddanner sig, og piger ikke ser en ledelseskarriere som en mulighed for dem.

Skal vi lykkes med at bryde det særdeles kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked, der kendetegner Danmark, er der derfor brug for at anerkende nødvendigheden af en mere professionel tilgang til køn på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Og at børn og unge bliver klædt på til at forstå sig selv i samtiden uagtet kønsstereotype forestillinger om ”rigtig” adfærd for piger og drenge.

Kønsopdelt arbejdsmarked rammer lønnen
Stereotype forestillinger om mænd og kvinders evner og kompetencer er heller ikke hensigtsmæssige ud fra en samfundsøkonomisk betragtning.

Konsekvensen af det meget kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked, vi har i Danmark, er nemlig, at mænd og kvinder deler sig i forskellige sektorer, brancher og fag.

Hvilket igen har stor betydning for mænd og kvinders (forskellige) løn- og karriereudvikling. Og bidrager også til fastholdelse af moren som den primære omsorgsperson og faren som hovedforsørgeren.

Læs også

I autobranchen, som en af os kender til, udgør kvinderne kun omtrent 10 procent af medarbejderstaben, og størstedelen af de kvinder er ansat i administrationen.

Til gengæld ser vi, at de kvinder, som vælger at blive mekanikere eller for eksempel autolakerere, klarer sig rigtigt godt.

Det gør de blandt andet, fordi de har nogle andre kompetencer end deres mandlige kolleger, og de derfor supplerer den øvrige medarbejder rigtigt godt. Samtidig ser vi, at en langtfra ubetydelig del af kvinderne scorer topkarakter i deres svendeprøve.

Behov for handlingsplan
Det kønsopdelte uddannelsesvalg er følgelig en af de største barrierer for et mere ligestillet arbejdsmarked, hvor alle har de bedste muligheder for at forfølge drømme og ambitioner uden at være hæmmet af fordomme om kvinders og mænds evner og kompetencer.

Djøfs Ligestillingskomite slår derfor til lyd for en ambitiøs, national handlingsplan, der kan fremtidssikre arbejdsmarkedet, så det bliver mere åbent, ligestillet og mangfoldigt til gavn for både den enkelte og for samfundet.

Handlingsplanen skal derfor inddrage en bred vifte af forskere og eksperter på tværs af en række sektorer, der kan komme med bud på nødvendige indsatser på daginstitutionsområdet, grundskolen, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser.

Ud over behovet for at nedbryde kønsbarriererne i grundskolen og videre i uddannelsessystemet er det også nødvendigt med et kritisk blik på, hvordan stereotyper om køn er på spil ganske mange andre steder i børn og unges liv.

Eksempelvis er stereotyper om køn i høj grad også indlejret i de kommercielle digitale platforme, som danske unge bruger stadig mere tid på, og derfor også får deres viden om og forståelse af verden fra.

Derfor skal handlingsplanen også have digitale kompetencer som et fokusområde.

Vi står naturligvis til rådighed for arbejdet med en sådan handlingsplan.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Seeberg

Direktør, Autobranchen Danmark, fhv. MF (K og NA), fhv. MEP (K)
cand.jur. (Københavns Uni. 1986)

Sara Vergo

Formand for Djøf, næstformand for Akademikernes A-Kasse
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 2001)

0:000:00