De studerende: Ligestilling på uddannelserne kommer ikke af sig selv

Af Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Vi har et kønsskævt uddannelsessystem.

Det er velkendt for de fleste, at mange uddannelser har et kønsskævt optag - flere kvinder søger ind på pædagog- og sygeplejeuddannelsen, mens mænd dominerer inden for mange ingeniør- og IT-uddannelser.

Faktisk er der en skæv kønsbalance på knap halvdelen af alle videregående uddannelser.

Skævheder starter tidligt
Men kønsskævheden i vores uddannelsessystem hverken starter eller stopper dér.

Den starter langt tidligere end ved optaget til de videregående uddannelser, nemlig helt tilbage i vuggestuer og børnehaver, hvor kønsnormer præger børn og unges senere uddannelsesvalg.

Det går ud over vores uddannelseskvalitet, når kvinders, og andre minoriteters, perspektiver ikke kommer frem i forskningen.

Johan Hedegaard Jørgensen
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Og kønsskævheden stopper heller ikke ved optaget - den gør sig i høj grad også gældende inde på de enkelte uddannelser i form af blandt andet et kønsskævt pensum og en skæv kønsbalance blandt vores undervisere og forskere.

Og som om det ikke var nok, så reproduceres den skæve kønsbalance på vores videregående uddannelser i et kønsopdelt arbejdsmarked, når vi dimitterer.

Uddannelser former samfundet
Hvorfor er det et problem? Fordi det går ud over både uddannelseskvaliteten og studiemiljøet.

Det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv, at et flertal af mænd tager en teknisk uddannelse, men det er et problem, hvis det går ud over uddannelsens kvalitet, at der er en overvægt af mandlige forskere, og det er et problem, hvis de få kvinder på uddannelsen bliver mødt med fordomme og nedsættende sprog.

Grundlæggende skal vi interessere os for kønsskævheden i vores uddannelsessystem, fordi det handler om at skabe et frit og lige uddannelsessystem. Og fordi uddannelsessystemet ikke er afkoblet fra resten af samfundet, men tværtimod i høj grad former samfundet.

Kønsligestilling på vores uddannelser handler derfor både om at give alle uanset køn mulighed for at udleve deres potentiale, men også om at skabe større bevidsthed om de kønsnormer og barrierer, der er dominerende i samfundet. 

Uligheder i pensum
Der er med andre ord god grund til også at fokusere på køn på de uddannelser, hvor der ikke er åbenlyse problemer med en kønsskæv studentermasse. For uligheden kan også ofte findes i pensum, som ofte er domineret af døde, hvide mænd.