Uddannelses- og Forskningsministeriet skal spare 21 årsværk

Regeringen har tidligere udmeldt, at de vil nedlægge 1.000 statslige årsværk. I forbindelse med regeringens finanslovsudspil står det nu klart, hvordan det rammer de enkelte ministerier. Altinget giver dig et overblik.

Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Martin MauricioSine Riis Lund

Finansminister Nicolai Wammen (S) svinger nu sparekniven over ministerier og statslige styrelser.

I forbindelse med det finanslovsudspil regeringen har fremlagt fredag, står det nu klart, hvordan regeringen vil spare 1.000 årsværk i staten, som den tidligere har varslet.

Forsvarsministeriet, Skatteministeriet, Fødevareministeriet samt Social-, Bolig- og Ældreministeriet skal hver spare et trecifret antal årsværk, og de er dermed dem, der bliver ramt hårdest. 

Statsministeriet og Økonomiministeriet er dem, der slipper billigst.

Altinget giver dig her et overblik over, hvordan besparelserne rammer de enkelte ministerier.

Listen er udarbejdet efter de eksisterende ministerier og medtager ikke de omlægninger, regeringen præsenterede i forbindelse med ugens ministerrokade. 

Så mange årsværk skal ministerierne nedlægge:

  • Statsministeriet: 4 årsværk (det bemærkes her, at de frigjorte årsværk på Statsministeriets område vil blive omprioriteret til en særlig indsats vedrørende EU-formandsskabet i Statsministeriet)
  • Udenrigsministeriet: 11 årsværk
  • Finansministeriet: 50 årsværk
  • Erhvervsministeriet: 53 årsværk
  • Skatteministeriet: 128 årsværk
  • Økonomiministeriet: 2 årsværk
  • Justitsministeriet: 94 årsværk
  • Forsvarsministeriet: 150 årsværk
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet: 5 årsværk
  • Social-, Bolig- og Ældreministeriet: 100 årsværk
  • Indenrigs- og Sundhedsministeriet: 49 årsværk
  • Beskæftigelsesministeriet: 31 årsværk
  • Uddannelses- og Forskningsministeriet: 21 årsværk
  • Børne- og Undervisningsministeriet: 32 årsværk
  • Kulturministeriet: 36 årsværk
  • By-, Land- og Kirkeministeriet: 6 årsværk
  • Miljøministeriet: 62 årsværk
  • Fødevareministeriet: 120 årsværk
  • Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet: 18 årsværk
  • Transportministeriet: 58 årsværk
  • Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet: 42 årsværk

Wammen: Det er fair

Nicolai Wammen forklarede på pressemødet, at man denne gang har valgt ikke at lave en klassisk grønthøster, hvor besparelserne fordeles jævnt ud afhængig af ministeriernes størrelse.

“Vi er gået ind punkt for punkt og har sagt, at her er der nogle arbejdsopgaver, vi ikke længere beder om bliver udført, og sådan bliver der frigjort nogle årsværk, så dem, der er tilbage, ikke bare skal løbe hurtigere og lave det samme, som de hele tiden har lavet,” sagde finansministeren og tilføjede:

“Det, synes jeg, er en fair måde at gøre det på.” {{factbox:104211:r}}

Nicolai Wammen begrunder nedskæringerne med en “voldsom stigning i antallet af administrative medarbejdere” de senere år.

En opgørelse fra Finansministeriet viser, at der fra 2017 til 2023 er kommet over 16.000 flere administrative medarbejdere og ledere i staten.

Stigningen er sket over en bred kam i centraladministrationen, og dermed også på en masse områder, der ikke har været bevidst politisk opprioriteret såsom forsvar, retsvæsen og skat.

Sparekravet på de 1.000 årsværk kommer oveni de 400 millioner, som ministerierne i forvejen er blevet pålagt at spare årligt i statslig administration frem til og med 2027. Her er der tale om en grønthøsterbesparelse. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024