Akkrediteringschefer: Selvfølgelig kan vi måle kvalitet på uddannelser

DEBAT: I Danmark har vi i årevis haft faste og objektive krav for kvalitet på uddannelserne. Kravene bør være et solidt afsæt for at diskutere kvalitet på de videregående uddannelser, skriver akkrediteringscheferne Anette Dørge og Per B. Christensen.

Af Anette Dørge og Per B. Christensen,
Hhv. direktør, Danmarks Akkrediteringsinstitution, og formand, Akkrediteringsrådet

Det er glædeligt, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) den seneste tid har sat fokus på uddannelseskvalitet, ligesom en række andre aktører har spillet ind i debatten med bud på, hvad der udgør kvalitet i uddannelser.

Det samlede indtryk fra debatten er, at uddannelseskvalitet er en kompleks størrelse, som er svær at definere og endnu sværere at måle. Det er selvfølgelig rigtigt et stykke af vejen.

Faste kriterier siden 2007
Men vi behøver ikke begynde diskussionen på bar bund. For i Danmark har vi faktisk defineret, hvordan kvalitet i uddannelse skal forstås. Med akkrediteringslovgivningen fastlagde Folketinget i 2007, hvordan de videregående uddannelsers kvalitet skal defineres og måles.

Siden har akkrediteringssystemet næsten 1.800 gange afdækket kvaliteten af en dansk, videregående uddannelse.

I en akkreditering af en uddannelse måles kvalitet ud fra fem faste kriterier, der dækker hele fødekæden fra optag, over uddannelsesforløbet og frem til beskæftigelse efter endt uddannelse.

Der ses blandt andet på, om undervisningen og de bagvedliggende forsknings- og videnmiljøer er af høj kvalitet, om uddannelsen har det rette niveau og indhold, om underviserne er pædagogisk kvalificerede, om tilrettelæggelsen af undervisningen er hensigtsmæssig i forhold til de studerendes progression, og i sidste ende om de studerende opnår de kompetencer og det læringsudbytte, der må forventes af en given type uddannelse.

Der dykkes også konkret ned i aspekter som pensum og undervisernes faglige og erhvervsmæssige kvalifikationer. På den måde bruges de fem faste kriterier til at komme dybt ned i maskinrummet og afdække kvaliteten af den enkelte uddannelse.

Vurdering og måling en fast del af uddannelsesvurderinger
I Danmark har vi de senere år været i fuld gang med at overgå til akkreditering af hele uddannelsesinstitutioner.

Institutionsakkrediteringerne skal understøtte institutionsledelsernes eget ansvar for at sikre og udvikle kvaliteten af uddannelserne.

Her er det interessant at se, at den kvalitetsforståelse, der blev introduceret med akkrediteringsloven i 2007, i mange tilfælde har vundet indpas i institutionernes egen måde at forvalte kvalitetsansvaret på.

Vurdering og måling af kvalitet er ikke længere et fremmedelement, men er en del af mange uddannelsesinstitutioners indre liv koblet tæt til kerneopgaven med uddannelse, undervisning og videnopbygning.

Vi er helt med på, at uddannelseskvalitet i udgangspunktet er en mangefacetteret størrelse, så derfor kan de faste kriterier for uddannelseskvalitet ikke i enhver situation være fuldt udtømmende. Men de udgør dog et solidt afsæt for at diskutere kvalitet og ikke mindst sikring og udvikling heraf.

På den måde undgår vi at starte diskussionen på bar bund nok engang.

Forrige artikel LO og SF: Relevansen for arbejdsmarkedet er udfordret LO og SF: Relevansen for arbejdsmarkedet er udfordret Næste artikel Professionshøjskoler: Dannelse er væsentlig for fremtidens professionelle Professionshøjskoler: Dannelse er væsentlig for fremtidens professionelle
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.