Unge forskere: Forskningens stedmoderlige behandling i valgkampen ender med at true Danmarks fremtid

Hvor bliver partierne af?

Enkelte partier har imidlertid i det små fundet modet til at fremføre noget, der ligner reel og konkret forskningspolitik. Således har Moderaterne og – på sin helt egen destruktive måde – også Venstre for nylig meldt sig på banen, men hvor bliver de andre partier af?

Faktum er, at forskningspolitik de sidste to årtier har levet en tilværelse i skyggen. Det er kun ved den årlige forhandling og udmøntning af forskningsreserven at medier og politikere diskuterer forskningspolitik.

Dette står i skærende kontrast til 00'erne, hvor forståelsen var, at Kina skabte kapacitet til højteknologisk produktion, og hvor Danmarks forskningspolitik på den måde var et led i strategien for fremtiden. Vi skulle leve af viden, og vi ønskede at være fornødent oplyste omkring, hvor vi skulle hen, både i nationalt og internationalt regi.

Dengang betød forskningspolitik noget. Og det vil vi – som medlemmer af Det Unge Akademi, en tværvidenskabelig, uafhængig platform for yngre forskere under Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab – gerne plædere for, at den bør gøre igen.

Innovation kræver forskning

I dag har andre internationale aktører sat sig tungt på teknologisk udvinding og produktion – først og fremmest Kina – men hvordan skal vi i Danmark fortsat have en rolle at spille som vidensnation, gerne et spadestik eller to dybere?

Hvordan vi ideelt set skal leve af den viden og innovation, som har hjemme på vores universiteter og i partnerskab med industrien, både kan og bør diskuteres. Dette er et anliggende, som bør veje tungt hos samtlige af vores politiske partier, og alligevel sker det stort set ikke.

Dansk forskning og dens vilkår spiller en større rolle, end man skulle tro.

Anton A. A. Autzen, Cecilie Bjerre m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen.

Selvom forskningspolitik i virkeligheden angår alle de emner, der ellers diskuteres vidt og bredt i valgkampen, såsom beskæftigelse, den grønne omstilling og sågar det nationale sikkerhedsberedskab, er forskningspolitikken som selvstændigt emne selv næsten helt og aldeles fraværende i den offentlige debat.

Som den bredt omtalte Draghi-rapport fra 2024 har været med til at iscenesætte, så er forskning et strengt nødvendigt grundlag for innovation og en forøgelse i global konkurrenceevne, og vidensbaseret forskningsrådgivning informerer samtidig mange af vores øvrige politiske valg.

Går man ind for evidensfunderet politik, bør man gå ind i kampen for at fremme vilkårene og rammerne for dansk forskning. Ønsker man uvildige eksperter til at informere debatter på tværs af samfundet, skal man kere sig om forskningens natur og betingelser her til lands.

Politik er afhængig af forskning

Der er imidlertid også rigeligt med eksempler på helt konkrete emner andre steder i den igangværende valgkamp, som også afhænger enten direkte af aktuel forskning eller er afledt heraf.

Nitratforurening i vores grundvand er et spørgsmål om, hvad forskningen siger om tærskelværdier.

Forsvarets prioriteter afgøres delvist af, hvad vi kan forske i og endda producere selv. Folkeskolens didaktiske metoder samt vores forståelse af elevers trivsel hviler på forskning, og sundhedsvæsenets kapacitet hænger direkte sammen med, hvad og hvordan vi investerer i medicinsk forskning.

Endelig er den igangværende debat om åndelig oprustning utænkelig uden uafhængig og ofte tværfaglig humanistisk forskning, og den grønne omstilling er ét langt forskningsprojekt i sig selv.

Læg dertil at moderne innovations- og erhvervspolitik ligeledes er et spørgsmål om, hvilke teknologier vi ønsker at satse på udviklingen af i den nærmeste fremtid, og det bør være tydeligt for enhver, at dansk forskning og dens vilkår spiller en større rolle, end man skulle tro det på baggrund af de mange politiske debatter, som fylder mediebilledet i disse dage.

Og alligevel behandles forskningspolitik enten som en teknikalitet – eller direkte stedmoderligt – frem for som en politisk mærkesag eller prioritet i valgkampen.

Tegn på forskningspolitisk velvilje

Senest har Venstre for eksempel fremsat et ønske om at skære 1 milliarder kroner om året i Danmarks forskningsbudget i perioden 2027-2030.

Men alt er ikke skidt. Moderaterne har således for nylig foreslået at fjerne den udskældte modregning af EU-midler til forskning, og inden der blev udskrevet valg, var der også spæde tegn på endnu mere forskningspolitisk velvilje.

En bred og inddragende diskussion om, hvilket vidensberedskab vi ønsker at have i fremtiden, er utvivlsomt vigtigere og mere presserende nu.

Anton A. A. Autzen, Cecilie Bjerre m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen.

SF har stemt i med et forslag om at frigøre forskningen mere fra politisk detailstyring, og Radikale, Enhedslisten og Alternativet har i fællesskab italesat planer om endda at forøge vores nationale investeringer i forskning og innovation.

Disse er alle forslag, som vi er rigtig mange, der har kæmpet for i snart mange år.

Bekymrende, endimensionelt og uambitiøst

Men hvad mener de andre partier? Vil de fremme forskningens vilkår i Danmark, eller vil de arbejde for at mindske vores nationale forskningsbudget? Og lige så vigtigt: Hvad skal et eventuelt øget budget egentlig bruges til?

Skal det gå til at øge finansieringen af den frie forskning, eller vil partierne øge tilskuddet til forskning inden for særlige strategiske områder? Dansk Folkeparti har for eksempel senest foreslået at skære i forskningsprogrammer med fokus på den grønne omstilling og gøre op med, hvad de kalder "ideologisk forskning på universiteterne", til fordel for mere naturvidenskabelig og teknisk forskning.

Et forslag som i vores optik er både bekymrende, endimensionelt og slet og ret uambitiøst. Politikernes beslutninger på disse områder er afgørende for, hvor godt vi kan løse både aktuelle såvel som forestående problemer i både vores eget samfund og på globalt niveau.

En bred og inddragende diskussion om, hvilket vidensberedskab vi ønsker at have i fremtiden, er derfor utvivlsomt vigtigere og mere presserende nu, end den har været det længe.

Det Unge Akademi er klar

I Det Unge Akademi udgør vi et udsnit af yngre forskere, som samlet set repræsenterer danske universiteter og forskningsinstitutioner på tværs af alle fagdiscipliner.

Vi har tidligere etableret og aktivt arbejdet med en praktikordning mellem os forskere og Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg, netop fordi vi tror på den præmis, at beslutningstagere, som er fornødent informerede om aktuelle problemstillinger, er bedre klædt på til at træffe velfunderede og vigtige beslutninger på vores fælles område.

Når valget er ovre, og et nyt udvalg er blevet konstitueret, melder vi os således klar til på ny at hjælpe vores folkevalgte politikere med at finde pulsen i dansk forskning.

Men indtil da ønsker vi at slå et slag for forskningspolitik og vilkårene for dansk forskning samt innovation i tiden op til det kommende Folketingsvalg 24. marts. Noget så vigtigt må være muligt både at italesætte, interessere sig for og føre konkret politik og valgkamp på.