Universiteter: Alle kandidatstuderende skal kunne vælge en erhvervskandidat

Af Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Der er mange krav og ønsker til vores universitetsuddannelser. De skal have tættere sammenhæng med arbejdsmarkedet. De studerende skal kunne koble deres teoretiske viden mere direkte til praksis. Og de skal have job hurtigt, når de er færdige.

Tre hyppigt formulerede krav, som universiteterne arbejder benhårdt på at indfri. Og så glemte jeg næsten det vigtigste og nyeste ønske: Uddannelsestilbuddene skal være fleksible.

Vi arbejder for øget fleksibilitet i uddannelserne på mange fronter. Større mulighed for at veksle mellem uddannelse og arbejde lykkes forhåbentligt snart via det udvidede retskrav på kandidatuddannelserne, der vil tillade, at de studerende holder pause efter bacheloren.

Vi forventer fortsat øget fokus på livslang læring også for universitetskandidater, gerne med øget tilbagevending til universitetet for opdatering af viden og kompetencer.

Studer på nedsat tid og behold arbejdet
Ved kandidatoptaget 2018 var det for første gang muligt for universiteterne at optage studerende på erhvervskandidatordningen. Den nye uddannelsesform er et skridt i den retning, vi skal gå, når vi udvikler fremtidens uddannelser med ovenstående krav i baghovedet.

Med et smalt udbud af kun 13 erhvervskandidatuddannelser i år har det været svært at opnå bredt kendskab til de nye uddannelser.

Jesper Langergaard
Direktør, Danske Universiteter

Ordningen betyder, at studerende på udvalgte uddannelser i stedet for at tage en toårig kandidat på fuld tid kan læse på nedsat tid samtidig med, at de går på arbejde.

Fordelene er mange. Det giver en fleksibilitet og en relevant vekselvirkning af uddannelse og beskæftigelse. De studerende kan få en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet og kombinere teori med praksis uden at skulle holde pause fra nogen af delene. Endelig får arbejdsgiveren en medarbejder, der stadig har det ene ben på universitetet og dermed har adgang til den nyeste viden og forskning. 

Det tager tid at få studerende til at vælge den nye ordning
Erhvervskandidaten har på nogle områder haft stor søgning og på de fleste en mere forsigtig start. Det er hverken overraskende eller problematisk. Formatet er nyt og uprøvet, og det er et sundhedstegn for såvel studerende som for arbejdsgivere, at man tager valg af uddannelse og arbejdskraft alvorligt nok til lige at se tingene an og lære et koncept at kende.

For langt de fleste studerende er normen stadig, at man læser sin uddannelse færdig, inden man søger ud på arbejdsmarkedet.

Nogle har studiejobs, men læser stadig på fuld tid. Deltidsstudie med deltidsbeskæftigelse er derfor for mange en helt ny måde at tænke et uddannelsesforløb på, og det tager selvfølgelig noget tid at løbe i gang.

Arbejdsgivere skal overveje, hvorledes en deltidsmedarbejder kan indgå i den daglige forretning, og hvordan uddannelsesforløbets teori bedst kan gavne virksomhedens praksis. Og så vil man vel gerne være sikker på, at kvaliteten og fagligheden af uddannelsen svarer til den, de normalt får fra universiteterne.

Det gør den, det står vi på mål for. Men vi forstår også fuldt ud, at begge parter skal have tid til at lære uddannelsens kvaliteter og krav at kende.

Ordningen bør dække alle kandidater
Det er på nuværende tidspunkt et loft over, hvor mange uddannelser, der må udbydes som erhvervskandidater. Man vil fra politisk side vurdere, om der overhovedet er et marked for den.

Det giver god mening, men det ender med at blive et spørgsmål om hønen eller ægget: Hvad skal komme først? Udbuddet eller efterspørgslen? Med et smalt udbud af kun 13 erhvervskandidatuddannelser i år har det været svært at opnå bredt kendskab til de nye uddannelser.

Jeg tror, at det er helt afgørende for ordningens succes, at den bliver bredt så meget ud som muligt, og så skal interessen nok komme, fordi mulighederne er der. Derfor ser Danske Universiteter gerne, at ordningen bliver udvidet til at være en mulighed for alle kandidatuddannelser.