Universiteter efter Britt Bager-sag: Forskere skal bidrage til den offentlige meningsdannelse
BIDRAG: Vi har tillid til vores personale, når de udtaler sig til medier – og de må godt komme til en anden konklusion end domstolene. Sådan siger Aarhus og Københavns Universitet, efter forskere fik hård medfart efter udtalelser i Britt Bager-sag.
Christina Houlind
JournalistDet er altid op til den enkelte professor, om vedkommende ønsker at udtale sig til medierne, og jeg har fuld tillid til forskerne på Juridisk Institut, når de gør det.
Tine Sommer
Institutleder, Juridisk Institut Aarhus Universitet
Selvfølgelig skal universitetsforskere blande sig i debatten.
Også selvom de kommer frem til et andet resultat end en domstol.
Sådan lyder det fra ledelsen af den juridiske afdeling på henholdsvis Københavns og Aarhus Universitet.
Syv principper for god forskningskommunikation
Korrekthed
Når forskning kommunikeres, skal indholdet være korrekt og give målgruppen en retvisende forståelse af de relevante faktuelle forhold både i resultaterne og forskningen bag.
Relevans
Forskningskommunikation bør inddrage alle forhold, der må antages at være relevante for modtagerens forståelse af forskningens resultater. Relevant information om eksempelvis resultaternes betydning, proportioner og generelle kontekst er med til at tegne det fulde billede af forskningen, og hvilken betydning den har, og bør inkluderes i størst mulig udstrækning.
Usikkerhed
Forskningskommunikation bør tydeliggøre, hvilke metoder og antagelser forskningsresultater og vurderinger er baseret på og de usikkerheder, der knytter sig hertil. Videnskabelige resultater er altid behæftet med varierende grader af usikkerhed, som er knyttet til de anvendte metoder, forskningsdesign, data eller teoretiske baggrundsantagelser med mere.
Videnskabelig status
Forskningskommunikation bør forklare den pågældende forsknings status i det relevante videnskabelige miljø. Har resultaterne bred opbakning i det videnskabelige miljø, eller afviger de fra den generelle konsensus på området? Er der tale om foreløbige resultater, eller er de publiceret i videnskabelige kanaler, og hvilken status har disse kanaler?
Ophav
Forskningskommunikation bør gøre det klart, hvem der er ophav til den viden, der kommunikeres. Ofte kommunikerer forskere viden, som stammer fra andre dele af forskningsfællesskabet – det vil sige viden, de ikke selv har produceret.
Perspektiv
Forskere har både ret og pligt til at engagere sig i samfundsdebatten med perspektiver af etisk, politisk eller videnskabelig art. Der bør det være tydeligt, om et perspektiv falder inden for forskerens eget ekspertiseområde, er baseret på forskerens generelle viden om et bredere felt, eller om den eksempelvis er baseret på en viden eller holdning, forskeren har, men som er ikke er relateret til vedkommendes forskningsområde.
Interessekonflikter
Forskningskommunikation bør beskrive alle forhold, der kan skabe interessekonflikter omkring forskningen eller den enkelte forsker. Det kan være, men er ikke begrænset til forhold omkring finansieringen af forskningen, patentansøgninger, royalty, virksomhedssamarbejder, inhabilitet og så videre.
Forskning
