Universiteter: Internationalt samarbejde bremses af ministerium

BENSPÆND: Regler for internationalt samarbejde er en fodlænke, mener universiteterne. Minister lover nu bedring.

Når danske universiteter samarbejder med udenlandske universiteter om internationale uddannelser, kræver loven, at en tredjedel af uddannelsen skal foregå i Danmark. Og det er en alvorlig stopklods, mener universiteterne. Det skriver Politiken.

"Det er med til at gøre os til en meget besværlig samarbejdspartner internationalt," siger prorektor Nina Smith, Aarhus Universitet. 
 
Kan ikke leve op til ambitioner
Universitetsloven lægger grundlæggende en dæmper for universiteternes lyst til at samarbejde internationalt, lyder kritikken fra landets to største universiteter i Århus og København.

Og det gør det svært at leve op til regeringens egne ambitioner om at gøre sig gældende globalt på uddannelsesområdet, mener Nina Smith.

"Globaliseringsstrategien på uddannelsesområdet var en rigtig god ide. Men vi må erkende, at den detailstyring og de regelsæt, Videnskabsministeriet har lagt frem, ikke er befordrende for strategien," siger hun.

Enig i kritik
John Edelsgaard Andersen, chef for det internationale kontor på Københavns Universitet, er enig i kritikken:

"Videnskabsministeriet har løbende sendt meget klare signaler om, at vi skal være mere internationalt engagerede, og at danske studerende skal ud i hele verden og blande sig, men vi befinder os i et krydspres, hvor det er svært at finde et politisk flertal for at give slip på en række strenge nationale krav og barrierer."

Videnskabsminister Helge Sander (V) slår fast, at hverken han eller regeringen ønsker barrierer for universiteternes internationale arbejde. Socialdemokraternes videnskabsordfører, Kirsten Brosbøl, er helt enig i, at der skal ses på reglerne for internationalt samarbejde.

Kan ikke gøre sig gældende
Begge mener de dog, at ændringer kræver en nøje analyse for at beskytte de studerendes retssikkerhed og uddannelsernes kvalitet. Det skyldes ikke mindst sagen om studerende på Erasmus Mundus-uddannelserne, hvor flere studerende blev opkrævet ulovlig betaling.

Men lige her og nu kan Danmark ikke for alvor gøre sig gældende på et internationalt uddannelsesmarked, fastslår afdelingsforstander på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Hans Henrik Holm.

Han er desuden formand for den europæiske journalistuddannelse i Erasmus Mundus-programmet og har jævnligt problemer med den danske lovgivning i samarbejdet med europæiske universiteter.

"Det er som at deltage i globaliseringskapløbet med fodlænker på," siger han.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00