Debat

Universiteter: Selvfølgelig underviser vi på engelsk

DEBAT: Der er intet odiøst ved Berlingskes "afsløring" af, at der ofte undervises på engelsk på universiteterne. Det handler nemlig altid om faglig nødvendighed, skriver Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet og rektor på DTU.

Foto: pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter og rektor på DTU

Kort før sommerferien kunne Berlingske med egne ord "afsløre, at der bliver undervist i engelsk i stor stil på de videregående uddannelser".

Nye tal viste således, at på 33 procent af uddannelserne på universiteterne er undervisningssproget engelsk. Denne såkaldte afsløring er vi glade for. For vi har intet at skjule. Der er god grund til, at vi på universiteterne taler og læser engelsk på en lang række af vores uddannelser.

Lad os først slå fast, at vi bruger engelsk på de uddannelser, hvor det er fagligt nødvendigt. Ikke som et smart markedsføringstrick og ikke for at tiltrække udenlandske studerende, men for at tilbyde vores primært danske studerende den bedst mulige uddannelse.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Det er vores ansvar, at en uddannelse giver de studerende de bedst mulige undervisere, den nyeste videnskabelige viden på området og ruster dem optimalt til det arbejdsmarked, der venter dem.

Erhvervslivet vil have engelsktalende kandidater
På nogle universitetsuddannelser er virkeligheden, at forskningssproget, undervisningsmaterialet og senere hen arbejdssproget er engelsk.

En voksende del af vores danske erhvervsliv efterspørger kandidater, og endda ph.d.'er, til job, hvor det faglige fundament er engelsk. 

Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter og rektor på DTU

Underviserne er internationale forskere, der er de bedste på deres felt, men ikke alle taler dansk (endnu). Pensum er på engelsk, fordi det ganske enkelt ikke oversættes til dansk.

Arbejdsgivere forventer i nogle brancher som det mest naturlige, at vores kandidater kan begå sig på det sprog, de vil møde fra dag ét på deres internationale arbejdsplads, hvad enten den ligger i Bagsværd, Bjerringbro eller Bangkok.

En voksende del af vores danske erhvervsliv efterspørger kandidater, og endda ph.d.'er, til jobs, hvor det faglige fundament er engelsk. Det gælder IT-specialister, ingeniører, erhvervsøkonomer, mikrobiologer og mange flere. På disse uddannelser giver det god, faglig mening, at sproget er engelsk. På andre uddannelser, og det er hovedparten, er sproget dansk, fordi det er det, der giver mening.

Vi står gerne på mål for faglige valg
Det er sundt, at vi har en debat om, hvordan vores uddannelser ser ud og hvorfor.

Vores opgave er at uddanne til højest mulige niveau, videnskabeligt og kompetencemæssigt.

Det kræver, at vores uddannelser løbende udvikler sig i både form og indhold, og det betyder, at vi konstant træffer fagligt begrundede valg om, hvordan uddannelser ser ud. De valg forklarer vi gerne. Og er der områder, hvor uddannelsesudbud og sprogvalg kan udvikles og forbedres, stiller vi gerne op og står på mål for faglige valg og uddannelseskvalitet. På dansk eller på engelsk.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Overgaard Bjarklev

Rektor, DTU
elektronikingeniør (DTU 1985), ph.d. (DTU 1988), dr.techn. (DTU 1995)

0:000:00