Universiteter: Selvfølgelig underviser vi på engelsk

Af Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter og rektor på DTU
Kort før sommerferien kunne Berlingske med egne ord "afsløre, at der bliver undervist i engelsk i stor stil på de videregående uddannelser".
Nye tal viste således, at på 33 procent af uddannelserne på universiteterne er undervisningssproget engelsk. Denne såkaldte afsløring er vi glade for. For vi har intet at skjule. Der er god grund til, at vi på universiteterne taler og læser engelsk på en lang række af vores uddannelser.
Lad os først slå fast, at vi bruger engelsk på de uddannelser, hvor det er fagligt nødvendigt. Ikke som et smart markedsføringstrick og ikke for at tiltrække udenlandske studerende, men for at tilbyde vores primært danske studerende den bedst mulige uddannelse.
Skriv til debat@altinget.dk
Det er vores ansvar, at en uddannelse giver de studerende de bedst mulige undervisere, den nyeste videnskabelige viden på området og ruster dem optimalt til det arbejdsmarked, der venter dem.
Erhvervslivet vil have engelsktalende kandidater
På nogle universitetsuddannelser er virkeligheden, at forskningssproget, undervisningsmaterialet og senere hen arbejdssproget er engelsk.
En voksende del af vores danske erhvervsliv efterspørger kandidater, og endda ph.d.'er, til job, hvor det faglige fundament er engelsk.
Anders Bjarklev
Formand for Rektorkollegiet ved Danske Universiteter og rektor på DTU
Underviserne er internationale forskere, der er de bedste på deres felt, men ikke alle taler dansk (endnu). Pensum er på engelsk, fordi det ganske enkelt ikke oversættes til dansk.
Arbejdsgivere forventer i nogle brancher som det mest naturlige, at vores kandidater kan begå sig på det sprog, de vil møde fra dag ét på deres internationale arbejdsplads, hvad enten den ligger i Bagsværd, Bjerringbro eller Bangkok.
En voksende del af vores danske erhvervsliv efterspørger kandidater, og endda ph.d.'er, til jobs, hvor det faglige fundament er engelsk. Det gælder IT-specialister, ingeniører, erhvervsøkonomer, mikrobiologer og mange flere. På disse uddannelser giver det god, faglig mening, at sproget er engelsk. På andre uddannelser, og det er hovedparten, er sproget dansk, fordi det er det, der giver mening.
Vi står gerne på mål for faglige valg
Det er sundt, at vi har en debat om, hvordan vores uddannelser ser ud og hvorfor.
Vores opgave er at uddanne til højest mulige niveau, videnskabeligt og kompetencemæssigt.
Det kræver, at vores uddannelser løbende udvikler sig i både form og indhold, og det betyder, at vi konstant træffer fagligt begrundede valg om, hvordan uddannelser ser ud. De valg forklarer vi gerne. Og er der områder, hvor uddannelsesudbud og sprogvalg kan udvikles og forbedres, stiller vi gerne op og står på mål for faglige valg og uddannelseskvalitet. På dansk eller på engelsk.
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling























