Debat

V: Midlerne skal fremme målet om beskæftigelse og kvalitet

DEBAT: Et nyt bevillingssystem skal i langt højere grad fremme kvalitet, beskæftigelse og regionale hensyn. Det skriver Anni Matthiesen (V).

Et nyt bevillingssystem skal i langt højere grad fremme kvalitet, beskæftigelse og regionale hensyn. Det skriver Anni Matthiesen (V).
Et nyt bevillingssystem skal i langt højere grad fremme kvalitet, beskæftigelse og regionale hensyn. Det skriver Anni Matthiesen (V).Foto: Toke Kristiansen/Altinget
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anni Matthiesen (V)
Uddannelses- og forskningsordfører

I dag tildeles de videregående uddannelser midler efter en såkaldt ”taxameterordning”. Ordningen fungerer ligesom taxameteret i en taxa. Desto flere, der kører igennem, desto flere penge tjener taxachaufføren. På samme måde tildeles uddannelsesinstitutionerne flere penge jo flere studerende, der gennemfører en videregående uddannelse. Med andre ord bruges midlerne til at få flest mulige gennem uddannelsessystemet.

Men ordningen fremmer det forkerte mål. I Venstre mener vi ikke, at det altoverskyggende mål skal være hovedløst at få flest mulige unge kørt gennem systemet. Vi mener, at målene skal være nogle helt andre. Vi skal sørge for at fremme kvalitet, beskæftigelse og regionale hensyn.

Kvalitet skal sættes over kvantitet
Den hidtidige ordning er problematisk af mange grunde. For med ordningen tilskyndes universiteterne til at få flest mulige gennem uddannelsessystemet. Men hvad med kvaliteten? Den siger ordningen ikke noget om. Jeg mener, at kvalitet skal sættes over kvantitet. Et helt grundlæggende princip, som er blevet glemt med taxameterordningen.

Fakta
Fra 3. marts og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på taxametersystemet.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. 
Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Vi har set, at den hidtidige ordning har fået uddannelsesinstitutionerne til at sænke det faglige niveau for at få alle med. Der har været forfærdelige eksempler på, at studerende, som ikke har den tilstrækkelige faglige kunnen, er ”sluppet” gennem systemet.

Faktisk har en undersøgelse vist, at tre ud af ti undervisere på universiteterne inden for de seneste fem år har ladet en studerende bestå en eksamen, selvom den studerende skulle være dumpet. Det er ikke godt nok. Det er ikke fair over for de studerende, der færdiggør uden de nødvendige kompetencer. Og det eliminerer hele tilliden til vores uddannelsessystem i Danmark. Den vej må vi ikke gå ned af.

I Venstre mener vi ikke, at det altoverskyggende mål skal være hovedløst at få flest mulige unge kørt gennem systemet. Vi mener, at målene skal være nogle helt andre.

Anni Matthiesen (V)
Uddannelses- og forskningsordfører

Men ordningen har ikke kun været problematisk i forhold til kvaliteten af vores uddannelser. Den har også glemt, at årsagen til at vi uddanner os er, at vi skal bruge kompetencerne i et arbejde efterfølgende. Hvad så når de færdiguddannede slet ikke får et arbejde efterfølgende? Danmark står over for en paradoksal udfordring, hvor flere og flere med en lang videregående uddannelse bliver ledige samtidig med, at virksomhederne efterlyser kvalificeret, erhvervsuddannet arbejdskraft.

Giver ikke mening at uddanne til ledighed
Et nyt bevillingssystem skulle gerne resultere i færre uddannelser, der historisk set har høj ledighed. Venstre går ind for uddannelse. Men vi går først og fremmest ind for uddannelse, der fører til beskæftigelse. Det giver ikke mening, at vi fortsætter med at optage en masse studerende på uddannelser, der ikke er nogen efterspørgsel på. Det giver ikke mening at uddanne til ledighed.

Uddannelsessystemet skal understøtte den udvikling, vi ønsker i vort samfund. En udvikling, hvor vækst og udvikling fordeles i hele landet. Vi skal undersøge, hvordan et nyt system kan bakke op om et bredt udbud af videregående uddannelser i hele landet. Unge skal kunne uddanne sig godt, uanset hvor i landet de bor.

Det nytter ikke noget, at vi kaster en masse penge efter universiteterne, hvis pengene ikke bruges på det, vi gerne vil have.

Skrot det nuværende taxametersystem
Så hvad vil vi gerne have? En masse studerende, som afslutter deres uddannelse uden at kunne det, der forventes af dem? En masse studerende, der uddannes til ledighed? En masse studerende, der udelukkende centrer sig i de større byer? Det er ikke det, jeg mener, Danmark gerne vil have mere af.

Jeg mener, at Danmark gerne vil have flere studerende med en uddannelse af høj kvalitet. Flere studerende, der kommer i arbejde efter endt uddannelse. Flere studerende, der kan understøtte vækst og udvikling i hele landet.

For at det skal lykkes, er det nødvendigt, at vi ændrer den grundlæggende incitamentstruktur i vores system. Derfor vil vi reformere taxameterordningen, så den fremmer tre centrale mål: kvalitet, beskæftigelse efter endt uddannelse og uddannelser i hele landet. Vi vil skrotte det nuværende taxametersystem og introducere et nyt bevillingssystem, som skal træde i kraft i 2018.

På den måde skal vi fremover bruge pengene på at fremme de rette mål for vores uddannelsessystem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

0:000:00