V sender minister hjem med lektier efter første psykiatriforhandlinger: "Han kom ikke rigtigt med noget"

Der var sat to timer af til de længe ventede forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien, som begyndte onsdag formiddag.
Men efter mindre end halvanden time forlod ordførerne forhandlingslokalet uden at være blevet meget klogere på, hvad regeringen egentlig vil.
Sådan lyder dommen fra Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann.
"Når regeringen ikke rigtigt har noget med, er der jo ikke så meget at snakke om," siger hun.
Aftenen før forhandlingerne luftede Magnus Heunicke (S) regeringens 12 målsætninger for psykiatrien i Politiken. Men det er uklart, hvad målsætningerne præcist dækker over, og om de rummer alle Sundhedsstyrelsens 37 anbefalinger til en tiårsplan, siger Jane Heitmann (V).
"Jeg er meget forundret over, at en regering, der er gået til valg på en ny tiårsplan for psykiatrien og har skrevet det ind i forståelsespapiret med det parlamentariske grundlag, kommer til forhandlingerne med et stykke papir med 12 overskrifter og ønsket om en løs rammeaftale," siger hun.
Venstre har derfor sendt regeringen på hjemmearbejde.
"Vi bedt om at få beskrevet, hvad der specifikt ligger i regeringens initiativer, ligesom vi også har bedt om noget mere på økonomidelen. På mødet i dag havde ministeren ikke en krone med," siger Jane Heitmann.
Radikale savner rammebeløb
Radikales sundhedsordfører Stinus Lindgreen savnede også konkrete tal fra regeringen.
"Regeringens 12 målsætninger er meget diffuse, og jeg havde gerne set, at der i det mindste var præsenteret en ramme for, hvad det koster at løfte de forskellige områder. Snakker vi om ti millioner eller to milliarder? Det kan vi ikke se, og det skal skæres mere ud til næste forhandlingsmøde," siger Stinus Lindgreen.
Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg har tidligere beregnet, at Sundhedsstyrelsens oplæg til en tiårsplan for psykiatrien vil koste 4,5 milliarder kroner i ekstra driftsbevillinger hvert år.
Der er bred opbakning på tværs af partierne til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC






















