Når en ulykkerne rammer og sætter sine spor som varige fysiske skader er der som næsten udelukkende fokus på den ramte borger. Derfor ved man meget lidt om behov og konsekvenser for de pårørende.
Det bliver der nu lavet om på med en donation 5,5, millioner kroner fra Velux Fonden til UlykkesPatientForeningen. Det skriver Velux Fonden.
Over de næste tre år skal seniorforsker Lisbeth Ørtenblad fra forsknings- og konsulenthuset Defactum omsætte millionerne til det nye forskningsprojekt "ETHAPE – Eksistens og tilpasning i hverdagslivet for pårørende".
Formålet er at finde positive forandringer i hverdagslivet for voksne pårørende til ulykkesramte, som har varige fysiske følgevirkninger på grund af ulykken.
Det skal danne grundlaget for at udvikle og afprøve målrettede initiativer til de pårørende.
Den samlede donation går til UlykkesPatientForeningen, som i samarbejde med Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Defactum i Region Midtjylland gennemfører forsknings og udviklingsprojektet.
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør

























