Videnskabernes Selskab: Ny regering tegner lysere fremtid for dansk forskning

Af Mogens Høgh Jensen
Præsident, Videnskabernes Selskab

Først og fremmest tillykke til Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen. Det bliver blandt andet med afsæt i det 18 sider lange aftalepapir, hun skal agere. Heri står 3 linjer om forskning:

”Det er gennem vores uddannelser og forskningsinstitutioner, at vi skal få nye ideer og finde løsninger på de problemer, vores samfund står over for. Derfor skal vi styrke forskningen, værne om forskningsfriheden og sigte mod Barcelona-målet, så de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP.”

En ”ægte” procent
Det er glædeligt, at forskning er med i papiret. Om end sagtmodige sjæle måske kunne ønske sig barren sat højere, f.eks. ved at opjustere en-procentmålsætningen så de offentlige investeringer i forskning udgør 1,5 procent af BNP. Det har været et ønske gennem snart mange år, men hvis det ikke er realistisk i den politiske virkelighed, har Videnskabernes Selskab for nylig plæderet for, at den ene procent i det mindste bliver en ”ægte” procent.

Som det er i dag, indregnes hjemtagne midler fra EU i en-procentmålsætningen. Så når en forsker trækker 20 mio. hjem fra EU, modregnes de i de statslige bevillinger. På den måde ”straffes” dansk forskning for at have succes i konkurrencen om EU-bevillinger. Tendensen er, at EU-midler udgør en stigende andel af en- procentmålsætningen, mens de statslige midlers andel er faldet de sidste ti år.

Vores forslag til den nye regering er derfor: Lad EU-midler være en gevinst for dansk forskning og ikke en ”straf”. Og lad os få en ægte procent uden fiksfakserier. 

Vores forslag til den nye regering er derfor: Lad EU-midler være en gevinst for dansk forskning og ikke en ”straf”. Og lad os få en ægte procent uden fiksfakserier.

Mogens Høgh Jensen
Præsident, Videnskabernes Selskab

Frie midler giver fri forskning
Gennem lang tid blev den nu afgåede regering kritiseret for at betragte målsætningen om at bruge 1% af BNP som et ”loft frem for et gulv”. Som et maksimum frem for et minimum. Det er derfor meget glædeligt, når aftalepapiret taler om, at…” de offentlige investeringer i forskning er mindst en pct. af BNP”. Med mindst tegner en kontur sig af en regering, der nu vil betragte den ene procent som et ”gulv”, som et minimum.

Så skulle den nye regering derfor driste sig til en stigning i det offentlige forskningsbudget, bør det blandt andet være i form af flere midler til den frie forskning. Hovedleverandøren af originale og nyskabende ideer er den frie forskning. Den kan skabe de ”nye idéer og løsninger på de problemer samfundet står over for”, som efterspørges i aftalepapiret.

To steder er det oplagt at sætte ind: Først og fremmest, styrk de offentlige forskningsfonde som Grundforskningsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond. På den måde får de bedre muligheder for at støtte originale forskningsideer med et endnu ukendt potentiale.

Dernæst, giv basismidlerne til universiteterne et løft. Basismidlerne er stagneret siden 2015. Samtidig er flere og flere basismidler blevet bundet til eksternt finansierede projekter i takt med, at universiteterne modtager flere eksterne midler. Et løft i basismidlerne vil bidrage til, at universiteternes succes med at hente ekstern finansiering hjem, særligt fra de private fonde, ikke bliver en hæmsko for den frie forskning, men en forsat styrkelse af dansk forskning.