S til USA's ambassadør: Danmark yder til det fælles forsvar

Af Henrik Dam Kristensen (S)
Forsvarsordfører og fhv. minister

USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, gav for nyligt udtryk for i en kronik bragt af Berlingske Tidende, at Danmark skal yde, før vi kan nyde. Danmark skulle øge sine forsvarsudgifter, skulle vi forstå.

Lad mig starter med at sige, at jeg er meget enig med Sands i, at vi i disse år står overfor en række udfordringer, der truer vores sikkerhed. Det kræver, at alle de allierede i Nato styrker deres engagement i vores fælles alliance.

Danmark bidrager markant til Nato
Og det er netop derfor, at Danmark det seneste år har styrket forsvaret markant. Vi har indgået et bredt, nyt forsvarsforlig i Danmark, der de kommende seks år gør vores forsvar endnu mere robust.

Med forliget kommer Danmark til at bruge 20 procent af vores forsvarsudgifter til materiel. Det betyder massive investeringer i søværnet og hæren til at opbygge de kapaciteter, der er behov for. Derudover træf vi for et år siden beslutningen om at erstatte jægerfly vores kampfly med nye F-35.

Vi i Danmark har altså truffet beslutninger, der gør, at vores kapaciteter ligger på et højt niveau. Natos seneste årsrapport viser da også, at Danmark ligger på en 5. plads, når forsvarsudgifterne sammenholdes med antal indbyggere. Den danske befolkning yder et markant bidrag til Nato.

Det lederskab, som USA berettiget har og har haft, er vigtigt for alle lande, men på næsten alle punkter har Trump svigtet.   

Henrik Dam Kristensen (S)
Forsvarsordfører og fhv. minister

Der hersker aldrig nogen tvivl om vores vilje til at bidrage til et stærkt, professionelt og moderne fælles forsvar. Og vi har altid leveret på et højt niveau og stillet op, når der var brug for det. Med det nye forsvarsforlig vil Danmark også i fremtiden kunne levere på et særdeles højt niveau.

Det er forkert at fokusere på de to procent
Diskussionen omkring, at Natos medlemsstater skal anvende to procent af BNI på forsvarsudgifter, er ikke ny. Den har vi kendt i lang tid, men den er bestemt blevet forstærket med Donald Trump som præsident.

Som Carla Sands påpeger, så er det rigtigt, at Danmark var med til at indgå aftalen om de to procent. Men jeg må samtidig understrege, at det er et mangelfuldt mål, når landenes engagement i alliancen skal gøres op.

Grækenland lever op til målsætningen, fordi landet har et lavt BNI. Men det betyder jo ikke, at de har et effektivt forsvar, der bidrager effektivt til Nato.

Lad os derfor tage udgangspunkt i, hvad landene rent faktisk gør for at styrke alliancen. Og her er Danmark i front.

Vi er trætte af beskyldninger fra USA
Jeg er ved at være en anelse træt af at høre USA’s præsident udtale sig om ting, som Danmark ikke lever op til. Det er den selvsamme præsident, der har trukket sig ud af klimaaftalen, åbnet handelskrig mod sine allierede, trukket sig ud af atomaftalen med Iran, blevet uvenner med alle andre end sig selv, og senest har trukket USA ud af FN’s menneskerettighedsråd.

Det er ikke uden konsekvenser for Danmark og andre allierede, når verdens ledende land opfører sig på den måde. Det lederskab, som USA berettiget har og har haft, er vigtigt for alle lande, men på næsten alle punkter har Trump svigtet. Jeg finder det derfor næsten patetisk, at amerikanerne kommer og skælder ud på os.

For lad os blive enige om, at Danmark gør alt, hvad der står i vores magt for at imødekomme det stigende trusselniveau, vi ser i disse år. Men det er desværre ikke tilfældet for den amerikanske præsident.