

Den tyske militærstrateg Carl von Clausewitz konstaterede engang, at krig er en videreførelse af politik med andre midler. Derfor er det meget naturligt at kigge på det politiske element i krigsførelse. Før, under og efter krigen.
Og det er lige netop, hvad den danske orlogskaptajn og militæranalytiker Anders Puck Nielsen gør i sin nye bog 'Krigens politik'. Bogen er efterfølgeren til Puck Nielsens bestsellersucces 'Krigens logik'. Den forklarede på en enkel og pædagogisk facon de forskellige aspekter af moderne krigsførelse. En slags "krig for begyndere”.
Letforståelig overflyvning
I sin nye bog gennemgår Puck Nielsen de fire ismer, som ofte er udløsende for krige: imperialisme, nationalisme, populisme og isolationisme. På ganske forståelig facon giver Anders Puck Nielsen eksempler inden for hver af de fire ismer.
Desuden zoomer han ind på fire potentielle konfliktområder i verden: Kina, Arktis, Det globale syd og Israel/Palæstina samt kigger på udsigten til en ny atomalder og krig mod Rusland.
Kort sagt kommer vi vidt omkring på kort tid, uden at det bliver alt for overfladisk. Hvis man vil vide mere om Det globale syd eller isolationisme, så står det selvfølgelig en frit for at læse bøger om de specifikke emner. Men her får vi til en start en velskrevet og letforståelig overflyvning.
Sin egen mening
Præsentationen er langt hen ad vejen objektiv med afsæt i et vestligt værdisæt. Anders Puck Nielsen gør sig ikke til dommer over, om landene gør det rigtige i Arktis eller Mellemøsten, ligesom han heller ikke peger fingre ad eksempelvis nationalister eller isolationister.
Han tøver ikke med at give sin egen mening til kende hist og her. I små og veldoserede mængder.
Andreas Krog
Han tøver dog heller ikke med at give sin egen mening til kende hist og her. I små og veldoserede mængder. Som for eksempel at det frustrerer ham grænseløst, når danske politikere og offentlige myndigheder bliver ved med at bruge sociale medier som Facebook og X.
Eller at det er en ”alvorlig fejllæsning af den geopolitiske situation” at tro fuldt og fast på, at USA kommer Europa til undsætning, hvis det for alvor brænder på.
Alle kan være med
'Krigens politik' er ikke en egentlig debatbog. Det er en objektiv gennemgang af ideologier og konfliktzoner, hvor politik og krig er knyttet tæt sammen. Men det er også befriende at kunne ”mærke” forfatteren, så længe det ikke overskygger den faktuelle fremlæggelse. Og det gør det ikke her.
Anders Puck Nielsen og hans samarbejdspartner Kasper Junge Wester leverer endnu en gang en solid, folkelig indføring i et for vor tid vigtigt emne: samspillet mellem politik og krig.
Når vi lige nu lever i en anspændt sikkerhedspolitisk verden, så er det prisværdigt, at nogen forsøger at gøre den brede befolkning klogere på emnet. Og stor cadeau for at formidle det, så alle kan være med, uden at gøre det for poppet og bombastisk.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Torsten Schack PedersenHvor er havmiljøberedskabets materiel geografisk placeret?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad bliver konsekvenserne, hvis man fra dansk side vælger at opsige baseaftalen med USA?Besvaret
Lise Bech spørger Torsten Schack PedersenHvorfor indgår afprøvning af ventilation og sandfiltrering ikke i eftersynet af betondækningsgrave?
- L 122 Lov om fremme af vedvarende energi med videre (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- B 96 Forslag til folketingsbeslutning om en uvildig undersøgelse af politiets rolle og ansvar i forbindelse med Emilie Meng-sagen (Justitsministeriet)Fremsat
- L 109 Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m (Forsvarsministeriet)1. behandling
- Jakob Ellemann-Jensen fortryder, at han blev forsvarsminister
- Krigen kostede Signe livet. Nu blander hendes mor sig i betændt Afghanistan-debat
- Jakob Ellemann-Jensen: Jeg blev selv vildledt i Elbit-sagen
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Fregatindkøb: Franskmændene sejrede i Sverige, men briterne er stadig favorit i Danmark




















