Notat til Folketingets Europaudvalg

Claus Iversen
Dokumentation

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af forordning 1334/201 om foreløbig godkendelse af et tilsætningsstof til foderstoffer

Dokument SANCO/4236/2002

Kommissionen har ved SANCO/4236/2002 fremsat forslag til en ændring af bilaget til forordning 1334/2001 af 2. juli 2001 om foreløbig tilladelse til et nyt tilsætningsstof til foderstoffer. Forslaget (rev 1) er udateret og modtaget den 15. januar 2003. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder den 20.-21. januar 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 3 og 9r i Rådets direktiv 70/524/EØF om anvendelse af tilsætningsstoffer i foderstoffer.

Forslaget behandles i en III b-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder. Hvis der er kvalificeret flertal, kan Kommissionen udstede forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

Forslaget indeholder en ændring af bilaget til forordning 1334/2001.

Forslaget drejer sig om den ikke-antibiotiske vækstfremmer Formi LHS (kaliumdiformat), der er en organisk syre, der blev godkendt første gang til smågrise og slagtesvin i 2001 (med virkning fra den 1. juli 2001). Godkendelsen var gældende indtil den 30. juni 2005.

Der er fremkommet nye data, der i henhold til forslaget retfærdiggør en stigning af maksimumkoncentrationen af Formi LHS i foder til smågrise fra 6000 til 18000 ppm (mg/kg fuldfoder) og i foder til slagtesvin fra 6000 til 12000 ppm. Den foreløbige tilladelse gælder stadig indtil den 30. juni 2005.

Den Videnskabelige Komité for Foder (SCAN) har afgivet en positiv rapport om sikkerheden af Formi LHS i de højere doser.

Beskyttelsesniveauet i Danmark kan blive forøget, da tilskyndelsen i andre EU-lande til at anvende antibiotika som vækstfremmere i dyrefoder bliver mindre jo flere alternative produkter, der er godkendt. Der er i Danmark en frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder.

Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget, idet man dog protesterer mod den meget sene fremsendelse af forslaget.

 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Plantedirektoratet/5. kontor

J.nr.: 2003-4114-0092

Den 16. januar 2003

JLP/IPH

FVM002

Aktuelt Notat til Folketingets Europaudvalg

om forslag til Kommissionens forordning om ændring af forordning 1334/2001 om foreløbig godkendelse af et tilsætningsstof til foderstoffer

Dokument SANCO/4236/2002

Baggrund

Kommissionen har ved SANCO/4236/2002 fremsat forslag til en ændring af bilaget til forordning 1334/2001 af 2. juli 2001 om foreløbig tilladelse til et nyt tilsætningsstof til foderstoffer. Forslaget (rev 1) er udateret og modtaget den 15. januar 2003. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder den 20.-21. januar 2003.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 3 og 9r i Rådets direktiv 70/524/EØF om anvendelse af tilsætningsstoffer i foderstoffer.

Forslaget behandles i en III b-procedure i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed – Sektion for Dyrefoder. Hvis der er kvalificeret flertal, kan Kommissionen udstede forordningen. Opnås der ikke kvalificeret flertal, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der kan forkaste forslaget med simpelt flertal eller kan vedtage forslaget uændret med kvalificeret flertal eller ændre det med enstemmighed. Handler Rådet ikke inden en frist på højst tre måneder, kan Kommissionen udstede forordningen.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Der redegøres ikke for nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet der er tale om gennemførelsesbestemmelser til en allerede vedtaget retsakt.

Formål og indhold

Tilsætningsstofferne godkendes til bestemte anvendelsesformål og bestemte dyrekategorier. Godkendelsesproceduren omfatter blandt andet en undersøgelse af stoffernes identitet, virkningsmekanisme og sikkerhed. Endvidere må stofferne ikke have negativ effekt på miljøet. Stoffernes effektivitet overfor de pågældende dyrearter eller anvendelsesformål skal være dokumenteret.

Vækstfremmere tilhører grupperne af tilsætningsstoffer, for hvilke der er givet en foreløbig tilladelse for højst fire år. Efter denne periode kan stofferne godkendes endeligt (knyttet til en juridisk person) for en periode af 10 år fra den dato, den endelige godkendelse træder i kraft. Tilladelsen kan senere fornyes for yderligere tiårsperioder.

Forslaget drejer sig om den ikke-antibiotiske vækstfremmer Formi LHS (kaliumdiformat), der er en organisk syre, der blev godkendt første gang til smågrise og slagtesvin i 2001 (med virkning fra den 1. juli 2001). Godkendelsen var gældende indtil den 30. juni 2005.

Der er fremkommet nye data, der i henhold til forslaget retfærdiggør en stigning af maksimumkoncentrationen af Formi LHS i foder til smågrise fra 6000 til 18000 ppm (mg/kg fuldfoder) og i foder til slagtesvin fra 6000 til 12000 ppm.

Den Videnskabelige Komité for Foder (SCAN) har afgivet en positiv rapport om sikkerheden af Formi LHS i de højere doser.

Forslaget indeholder således en ændring af bilaget til forordning 1334/2001, hvor maksimumindholdet er ændret til 18000 og 12000 ppm for henholdsvis smågrise og slagtesvin.

Den foreløbige tilladelse gælder stadig indtil den 30. juni 2005.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om forslaget.

Gældende dansk ret

Området er reguleret ved bekendtgørelse nr. 863 af 20. november 1997 om tilsætningsstoffer til foderstoffer, som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 701 af 22. august 2002.

Konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Beskyttelsesniveauet i Danmark kan blive forøget, da tilskyndelsen i andre EU-lande til at anvende antibiotika som vækstfremmere i dyrefoder bliver mindre jo flere alternative produkter, der er godkendt. Der er i Danmark en frivillig aftale om ikke at anvende antibiotiske vækstfremmere i dyrefoder.

Høring

Forslaget er sendt i høring i § 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg og har ikke givet anledning til særlige bemærkninger.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 


Altinget logoForsvar
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forsvar kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00