Debat

Ubehagelig troskabs-erklæring

Forfatteren Mikael Witte er stor tilhænger af en ny grundlov. I dette debatindlæg til Altinget.dk skriver han om de troskabs-erklæringer, Danmark kræver af nye statsborgere.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Mikael Witte
Forfatter

'Jeg lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og erklærer at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper.'

Så skingrende skarpt står det i den 'Erklæring om troskab og loyalitet' som udlændinge skal underskrive, før Folketinget vil tage stilling til, om vedkommende kan opnå dansk indfødsret.

Troskabserklæringen er et resultat af forhandlinger, der sidste år blev ført mellem regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

I sig selv er det ganske enestående, at Folketinget skal vedtage en lov, der giver enkeltpersoner dansk statsborgerskab. Dér sidder disse folketingsmedlemmer, der burde have det store overblik, og forvalter enkeltpersoners fremtid. Det kan virkelig kaldes enkeltsagspolitik!

Erklæringen er altså udtryk for en mistillid til medborgere, der frivilligt anmoder om dansk statsborgerskab. Vi er mistænksomme!

Mikael Witte
Forfatter, om en nyindført troskabs-erklæring

Imidlertid er grundlovens paragraf 44 klar: 'Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov', står der. Men fra grundloven er der dog et spring til denne troskabserklæring.

Danmark er et retssamfund, og selvfølgelig skal love holdes. Men derfor beder samfundet ikke samtlige nye statsborgere om at underskrive troskabserklæringer.

Sikken et hyleri det ville udløse på fødeklinikker hver gang en ny samfundsborger var klippet fri af sin mor! Men danske kvinder føder danske børn, og de behøver ikke den slags.

Kun for fremmede
Troskabserklæringen er udelukkende beregnet på de samfundsborgere, der kommer udefra, kun beregnet på de fremmede.

Erklæringen er altså udtryk for en mistillid til medborgere, der frivilligt anmoder om dansk statsborgerskab. Vi er mistænksomme!

For disse fremmede - de skal altså have boet her i en årrække, så helt fremmede er de ikke - må mistænksomheden opleves som en del af den danske nationalkarakter. Hvis ansøgeren vil blive lige så dansk som de danskere, der har udformet troskabserklæringen, skal vedkommende så også overtage denne mistænksomhed?

Selvfølgelig fremmer den slags ikke integration; troskabserklæringen er udtryk for kynisk magtpolitik.

Sikre demokratisk sindelag
Når ansøgeren har underskrevet troskabserklæringen, så har vedkommende forpligtet sig til også at være loyal overfor grundloven. Angiveligt er målet med troskabserklæringen at sikre de nye danskeres demokratiske sindelag, for de fremmede er jo flygtet fra diktaturer, så de kender ikke til fundamentale demokratiske principper, siges der.

Grundlovens paragraf 25 lyder: 'Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende regeringsmyndigheder sådanne bevillinger og undtagelser fra lovene, som enten ifølge de før 5. juni 1849 gældende regler er i brug, eller hvortil hjemmel indeholdes i en siden den tid udgiven lov.'

Det kræver vist en udvidet danskprøve at forstå denne paragraf. Jurister udlægger teksten til at Kongen kan give tilladelser efter love, som gjaldt før 1849. Han kan også gøre undtagelser. Han kan også give tilladelser eller gøre undtagelser efter love, der er vedtaget efter 1849.

Når paragraffen siger, at Kongen bevilliger eller gør undtagelser, så betyder det ikke, at Kongen har nogen personlig beføjelse. Det er ministeren, der har den reelle ret til at bevillige eller gøre undtagelser.

Ifølge grundlovens paragraf tre har Kongen og Folketinget den lovgivende magt i forening. Hvis andre udsteder retsregler, så skal de være i overenstemmelse med lovene. Men denne paragraf 25 fjerner ikke bare den lovgivende magt fra Folketinget. Den giver også Kongen mulighed for at gøre undtagelser fra gældende lov, altså at sætte love ud af kraft.

Paragraffen bygger ikke på princippet om, at love skal holdes, men på princippet om, at Kongen er hævet over loven. Den peger tilbage til tiden før Junigrundloven af 1849 og ophæver retsstatens principper.

Med sin underskrift på troskabserklæringen forpligter en ansøger sig til at overholde vores grundlov, som ikke sikrer menneskerettighederne!

Tvangsunderskrivelsen er udtryk for en uværdig behandling af de fremmede, som vi i stedet burde betragte som en resurse. Det ville både styrke retsprincipperne i det danske samfund og fremme integration og medmenneskelighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00