Ekspert: Vesten må forberede sig på, hvad de vil gøre, hvis Putin rækker hånden ud

Putins plan var i grunden simpel. Hans styrker skulle hurtigt knuse Ukraines militær og indtage Kyiv på tre til fire dage. Derefter ville han indsætte en Moskva-venlig marionetregering og lade Rusland annektere dele af Ukraine.  

Det skete som bekendt ikke. Putins hær nåede kun til Kyivs forstæder, hvor de hurtigt måtte se sig besejret af velforberedte og kæmpende ukrainerne, der bestemt ikke ønskede at være en del af Putins plan.  

Den første fase af krigen resulterede i en regulær ydmygelse af den russiske hær, og de led enorme tab. I løbet af de seneste par dage er det gået fra ondt til værre for Putins tropper, da det er lykkes for Ukraine at overrumple russerne i Kharkiv-regionen og befri et areal større end Sjælland.  

Dette har samtidigt medført et stort tab af materiel og tusinder af russiske krigsfanger. Herudover er Putins styrker trængt i Kherson-regionen, hvor ukrainerne gør langsomme men sikre fremskridt. 

Putins ulyksaligheder stopper imidlertid ikke her. Det er kun et spørgsmål om tid, før Finland og Sverige bliver fuldgyldige medlemmer af Putins ærkefjende Nato. Derudover har store dele af det internationale samfund påført Rusland strenge økonomiske sanktioner, som få, inklusiv Putin og hans rådgivere, troede var mulige før krigen.

Sanktionerne har ramt Ruslands økonomi hårdt. Dette gælder især forbuddet mod eksport af vestlig teknologi til Rusland, der har lammet den russiske produktion.  

Det er tillokkende at advokere for en fredsaftale, så krigen stopper, gassen flyder, og vi igen kan vende tilbage til normalen.

Jacob Nyrup
Adjunkt ved Universitetet i Oslo

Dette inkluderer også produktionen af militært udstyr, hvilket har fået Rusland til at søge hjælp hos paria-staterne Nordkorea og Iran. Alt imens Kina glimrer ved kun halvhjertet at støtte Putin og hans regime. 

Putin er derfor en mand med ryggen mod muren, og han har kun dårlige kort tilbage på hånden. I sidste uge spillede Putin et af sine sidste kort, da det russiske energiselskab Gazprom lukkede for gassen gennem NordStream 1.  

Først var stoppet midlertidigt, men kort efter meddelte Dmitry Peskov, Putins talsmand, at gashanerne først vil åbne igen, når "det samlede Vesten” løfter sanktionerne mod Moskva. Denne udmelding blev fulgt op med en propagandavideo, der viser et dybfrossent og forarmet Europa. 

Russernes håb er, at de stigende gaspriser vil medføre så stor utilfredshed blandt de europæiske befolkninger, at det vil tvinge vores regeringer til forhandlingsbordet. Dette træk kommer dog med store konsekvenser for Rusland, da det kommer til at efterlade et stort hul i et i forvejen udhulet budget.  

Siluanov, Ruslands finansminister, beskrev i weekenden det kommende budget som det sværeste i hans karriere på Rossiya 24 TV. Gasstoppet er et tegn på desperation fra russernes side. Det kan derfor tænkes, at Moskva vil prøve at finde en vej ud ved at søge en form for kompromis med Danmark og resten af vesten.  

Førnævnte Peskov var ude i sidste uge og sige, at Putin var klar til at forhandle om en afslutning på krigen. Vi må derfor overveje, hvad vi gør, hvis Putin rækker hånden ud. Det er tillokkende at advokere for en fredsaftale, så krigen stopper, gassen flyder, og vi igen kan vende tilbage til normalen.