Debat

Martin Lidegaard: Krigen i Ukraine kan give Danmark nøglerolle i Europas fremtidige sikkerhedspolitik

Krigen i Ukraine har ændret den europæiske og nordiske forsvarspolitik fundamentalt. Kongeriget Danmarks geografiske placering og vores unikke kompetencer inden for grøn energi vil placere os helt centralt i den europæiske geopolitik det næste årti. Men det kræver, at vi tør prioritere skarpt, skriver Martin Lidegaard.

Det kræver aktive og hurtige beslutninger, hvis Danmark skal kunne udfylde sin rolle og få betydelig geopolitisk indflydelse trods sin beskedne størrelse, skriver Martin Lidegaard.
Det kræver aktive og hurtige beslutninger, hvis Danmark skal kunne udfylde sin rolle og få betydelig geopolitisk indflydelse trods sin beskedne størrelse, skriver Martin Lidegaard. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Martin Lidegaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mange ubekendte i den fortsatte krig i Ukraine. Ingen ved, hvor længe den vil vare. Ingen ved, hvordan den vil ende. Men nogle ting ved vi allerede nu.

Vi ved, at krigen allerede har ændret den europæiske og nordiske forsvarspolitik fundamentalt. Sverige og Finland bliver medlemmer af Nato. Alle europæiske lande vil foretage en markant oprustning i de kommende år, og USA har gjort det klart, at europæerne i langt højere grad kommer til at tage ansvar for deres egen sikkerhed.

Disse nye vilkår vil få konsekvenser for hvert eneste europæiske land – og måske mest af alt Danmark. For på tre områder bliver vi nu helt centralt placeret i Europas nye geopolitiske virkelighed.

Temadebat

Et halvt år med krig – hvad nu?

Der er nu gået et halvt år siden, at Rusland indledte invasionen af Ukraine, og derfor starter Altinget Forsvar en temadebat om, hvordan Danmark bør forholde sig med udsigterne til en langvarig krig.

Hvad bør vi fra Danmarks side gøre forsvarspolitisk, hvis krigen fortsætter i flere år? Hvad vil det betyde for Europa og Nato? Og skal vi støtte Ukraine yderligere – og i så fald hvordan? Altinget tager debatten.

Bland dig i debatten ved at sende et debatindlæg til debat@altinget.dk.

Danmark skal tage større ansvar

For det første rykker Østersøen og beskyttelsen af de baltiske stater op som et af de primære et af de primære mål for Nato, hvor Danmark qua sin geografi kommer til at spille en nøglerolle. Både i egen ret og som bro for amerikanske styrker i tilfælde af en større landsætning af amerikanske tropper i en krisesituation.

For det andet vil hele det arktiske område blive et af klodens mest centrale geopolitiske fokusområder, hvor Danmark qua sit rigsfællesskab med Grønland og Færøerne vil blive bedt om at tage betydeligt større ansvar for overvågning og beskyttelse af Arktis sammen med især Norge.

Samtidig vil hele det nordatlantiske område bliver genstand for øget aktivitet fra alle større Nato medlemmers side, hvor dansk deltagelse i øvelser og ny infrastruktur vil blive efterspurgt.

USA vil naturligvis fortsat dominere i Arktis med Thulebasen og store flådeøvelser, men amerikanerne ønsker Danmark skal tage større ansvar selv, fordi det provokerer russerne mindre på et tidspunkt, hvor USA på grund af både Ukraine og Taiwan ikke ønsker at skubbe Rusland mere i armene på Kina, end tilfældet allerede er.

Tidens store kriser drukner i trakasserier

Endelig har Danmark for det tredje alle forudsætninger for at spille en nøglerolle i hele den europæiske omlægning væk fra de geopolitisk giftige fossile brændsler til ren, sikker og grøn europæisk energi.

Dansk politik er i det hele taget er blevet en flygtig størrelse, hvor tidens store kriser har en tilbøjelighed til at drukne i andre trakasserier i og mellem partierne.

Martin Lidegaard (R), MF og formand, Det Udenrigspolitiske Nævn

Ikke alene udskibes 25 procent af alle vindmøller i verden stadig fra Esbjerg Havn, Danmark råder også over betydelige arealer til havvind i Nordsøen, der samlet kan dække helt op til en tredjedel af EU's elforsyning og dermed stoppe for den ufrivillige finansiering af krigene i Ukraine, Yemen, Syrien og andre steder i vores nærområder.

På alle disse tre områder kræver det imidlertid aktive og hurtige beslutninger, hvis Danmark skal kunne udfylde sin rolle og dermed få betydelig geopolitisk indflydelse trods sin beskedne størrelse, målt på økonomi og befolkning. Det vil kræve en hidtil uset politisk vilje og beslutsomhed at få taget de nødvendige beslutninger i løbet af bare det næste år.

Den gode nyhed er, at der tilsyneladende er bred politisk opbakning til alle tre ting. Den dårlige nyhed er, at danske politikere traditionelt har det svært med at prioritere skarpt, når det handler om forsvars og sikkerhedspolitik, det er meget lettere at enes om at smørre indsatsen tyndt ud over det hele.

Dertil kommer, at dansk politik i det hele taget er blevet en flygtig størrelse, hvor tidens store kriser har en tilbøjelighed til at drukne i andre trakasserier i og mellem partierne – om det så handler om tørklæder i skolerne, kampen om Statsministeriet eller størrelsen af de ønskede skattelettelser.

Det er måske et fromt ønske, men hvor ville det dog være befriende, hvis den kommende valgkamp kom til at handle om det, der faktisk betyder noget for Danmarks sikkerhed og fremtid.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

Formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R)
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)